Kajaktur på Nærøyfjorden

Lejrplads på et frimærke
Da armene er ved at blive ømme af padlingen, lægger vi til land i en lille, idyllisk landsby ved fjordbredden. Alt i byen er småt. Kirken er lille. Købmanden er lille. Husene er små og fine med rosenbede foran. Vi ror videre indtil vi sidst på eftermiddagen finder en lille landtange, hvor vi netop kan få plads til vores telt – og oven i købet ligge næsten fladt.

Først stopper vi dog på en endnu mindre landtange, hvor et kæmpe vandfald kommer drønende ned fra et sted langt over os. Her tanker vi vand til aftenen, for landtangerne langs breden er så små, at det ofte kan være svært at finde drikkevand.

Man skal følge med på både kort og kystline for at finde et sted, man kan lægge til, for klippevæggene forsvinder de fleste steder lodret ned i vandet og det er ikke muligt at komme i land, for da slet ikke at tale om at slå telt op. Man må også have tidevandet in mente, når man slår lejr. Nærøyfjorden er nemlig en sidefjord til Sognefjorden, der munder ud i Atlanterhavet. Tidevandet er kraftigt.

Et sted højt over os på kanten af klippesiden stod vi for et par dage siden og kiggede ned. Nu er stedet svimlende højt over os. På tværs af den stejle klippeside fører en lille sti, Rimstigen, 500 meter op til en idyllisk lille sæter. Et vandfald glimter i solen deroppe.

Vejret er omskifteligt, så bedst som aftensolen stråler og gør fjorden gylden, driver et kraftigt regnvejr ind over fjorden og gør alt dystert og dramatisk. Vi søger dækning i teltet og lytter til regndråbernes slag mod telt dugen.

Vi er de eneste mennesker i den storslåede natur.

Naturens rasen
Næste morgen står fjord og fjeld, himmel og hav i ét. Alt er vådt, og havet er kommet nærmere. Heldigvis har vi trukket kajakken godt op på land. Jeg mistænker, at det er de store mængder regn, der har fået vandstanden til at stige, men kommer frem til, at det nok snarere er tidevandet.

Vi ror ind i bunden af Nærøy-fjorden til landsbyen Gudvangen. Vi er de eneste mennesker i den storslåede natur. Bølgerne slår mod siden af kajakken, der dog ligger stabilt i vandet, som et andet badekar.

Selvom fjorden nogle steder bare er få hundrede meter bred, er den næsten 30 kilometer lang. Det betyder, at den rette vindretning kan give ret så store bølger.
Vi stopper og går en tur ved en lille forladt landsby, som man kun kan komme til i båd. Livet må have været hårdt her i gamle dage – og nok også den dag i dag. En stor del af vinteren, når solens stråler slet ikke herned i bunden af dalen.

Fidusen ved toerkajak
Heldigvis klarer vejret op, og solen skinner på os, da vi ror videre. Vi møder sæler og finder os et lille stykke kun let skrånende fastland, hvor teltet netop kan stå. Vores sidste dag starter med en dukkert i fjorden, før vi atter sætter os i kajakken for at ro tilbage til Flåm.

I strid modvind. Jeg mærker, at armene er trætte og kan se fidusen i at ro i toerkajak. Så behøver jeg nemlig ikke at ro lige så kraftigt som min kæreste for at følge med ham.

Rallarvejen på cykel

Kajakturen kan kombineres med en cykeltur gennem den smukke norske højfjeldsnatur. For eksempel kan man cykle ad Rallarvejen fra Flåm til Myrdal og videre til Haugastøl. Man kan også cykle i modsat retning, så undgår man den bratte stigning fra fjorden til højfjeldet.
Rallarvejen er en 80 kilometer lang grusvej, der går over Hardangervidda.

Vejen blev bygget i slutningen af 1800-tallet for at gøre det muligt at konstruere jernbanen mellem Oslo og Bergen. Rallarne er navnet på de hundredevis af arbejdere, der i løbet af de korte somre, hvor det var muligt at arbejde på højfjeldet, sled og slæbte for at bygge det, der dengang var et af Europas mest krævende anlægsprojekter. Læs mere om cykeludlejning, overnatning og vejvalg på www.rallarvegen.com eller på www.ut.no.

Pak til kajak

• Solcreme og solbriller, da vandets reflektion af solen gør solstrålingen ekstra kraftig.
• Et par sko eller sandaler til at gå i vandet, da strandene er stenede.
• Et telt, der kan stå uden pløkker, da det kan være svært at finde jord til at sætte pløkker i.
• En vandsæk til at transportere drikkevand i, da vand og lejrplads ikke altid findes samme sted.
• Regntøj og vandtætte sække, så du og dine ting kan være tørre, når himmel og hav står i ét.
• Et godt kort, så du kan se, hvor det er muligt at slå lejr. Turkart Nærøyfjorden 1:50.000 kan anbefales.
• Hvis du har et EPP2-kajakbevis, er det en god idé at medbringe det. Har du ikke ét, så tjek med kajakudlejningen på forhånd, om du kan leje kajakker

Jernbanen til Flåm

I gamle dage var fjorde, som Aurlandsfjorden dybt inde i den norske fjeldheimen, blandt de mest isolerede steder på det norske landkort. Fjeldene omringer fjordene som en høj ufremkommelig mur. De dybe og smalle fjorde er derfor den eneste forbindelse til omverdenen. Om vinteren fryser de ofte til.

Derfor besluttede nordmændene at bygge en jernbane til Flåm. Banen forbinder fjorden med Bergen-Oslo-toglinen ved Myrdal i 1110 meters højde. Flåmsbanen er kun 20 kilometer og stiger derfor brat op fra fjorden. Det tog tyve år at bygge banen, blandt andet fordi 18 af banens 20 tunneller er udgravet ved håndkraft.

I dag har de mange nyanlagte veje, der forbinder de indre fjorde med resten af Norge, overtaget Flåmsbanens rolle som fjordfolkets bindeled til resten af verden. Så i dag er Flåmsbanens ædleste formål derfor at transportere turister. Banen er nemlig som en af Europas stejleste og smukkeste jernbaner en attraktion i sig selv. Dermed er det også en oplagt afrunding på en kajaktur på Nærøyfjorden. Læs mere på www.visitflam.no/flaamsbana.