For tro ikke, at vi på datidens teknologiske stade var mindre interesserede i vejret. Tværtimod. Vi talte om det konstant, mens vi klogede os på temperaturer, kumulusskyer og fønvind. Vi kiggede ud, og vi spejdede op, mens vi lagde planer, snakkede nødplaner og lavede noter om alle mulige andre planer.
Prognoser
I liften fra Zermatt mod Breithorn Plateauet mødte vi to unge englændere, der ville bestige Matterhorn med indlagt overnatning i nødhytten i 4003m. Vejrudsigten fra turistbureauet talte bestemt ikke til englændernes fordel. Men det var de ligeglade med, sagde de. De stolede alligevel ikke på byens prognoser. Og så tog de af sted. På deres todagestur op i tågen ad Matterhorns udfordrende bjergside.
Brian og jeg var tilbage i dalen allerede samme aften og talte om alternative aktiviteter til næste dags møgvejr. Jeg ved ikke, hvordan det gik englænderne. Men jeg ved, hvordan det gik os. Vi besluttede at blive i dalen.
Det skal vi også kunne
Men hvor godt skal vejret egentlig være for at tage af sted på tur? Skal prognosen være så god, at hele turen med stor sandsynlig kan gennemføres? Eller skal der bare være en åbning, så man med skaljakke, hue og varm kakao kan nå frem til første shelter?
Sammen begyndte Brian og jeg at efterprøve vores nye motto: Det skal vi også kunne, sagde vi, når vejret spillede op. Det nyttede vel ikke noget at møde tæt tåge på vej ned fra et bjerg efter en hel dags strabadser, hvis vi ikke havde opbygget erfaring til at håndtere det.
Et flashende breaking-skilt
Der var masser af dage, hvor vi vendte om, fordi et uvejr skabte forøget risiko. Men der var endnu flere dage, hvor vi vejret til trods begav os forsigtigt af sted under en himmel af meteorologiske fænomener, der nu til dags nok kunne trække en enkelt overskrift eller et flashende breaking-skilt på formiddagsavisernes netsider.
Det er fint med 3G-teknologi og long lasting-batterireserver, endnu længere langtidsprognoser og seneste opdatering af dagens varsler. Men det er ingen skade selv at kunne vurdere, hvornår man skal søge læ, og hvornår man (skyerne til trods) skal vove sit eventyr.
Skrevet af Steffen Kjær
Steffen Kjær er forfatter, bjergbestiger, passioneret skiløber og kanoentusiast.
Han er aktuel med bøgerne Vildmarken og
Den Ultimative Skiferie.
www.steffenkjaer.com
