Interview med Edurne Pasaban

Hvilket bjerg var det mest mindeværdige?
”Det var K2. Det var her, i 2004, jeg befandt mig i den sværeste situation, jeg nogensinde har været i. På vej ned fra toppen fik vi problemer. Det tog mere end 24 timer at komme tilbage ned til Camp 4, og på vejen ned blev jeg ladt alene tilbage i 8400 meters højde. Her mistede jeg viljen til at fortsætte. Jeg var nødt til at vente på en anden gruppe, der klatrede bag mig. Jeg tror, jeg sad der i en time, og da de kom, sad jeg og sov. Var de ikke kommet, da de gjorde, var jeg her nok ikke i dag til at fortælle min historie. Jeg endte med forfrysninger og mistede to tæer.”

Hvilket bjerg er du mest stolt over at have besteget?
”K2. Det er det absolut sværeste.”

”At være den første kvinde til at gøre det, er ikke så vigtigt for mig.”

Hvad betyder det for dig at være den første kvinde i verden på toppen af alle 14 8000-metere?
”Jeg bestemte mig for nogle år siden for at leve for det, jeg har en stor lidenskab for. Målet med 14 bjerge på over 8000 meter har handlet om så meget andet end bare 14 bjerge for mig. Det har været min passion, og jeg har virkelig kæmpet for at opnå det. Det har hjulpet mig til at være den person, jeg er i dag, selvom jeg på mange måder er den samme person, som da jeg var 14 og begyndte at klatre. Jeg har bare mere erfaring og har haft flere oplevelser. At bestige de 14 bjerge på over 8000 meter har været mit mål med livet, en udfordring, en drøm. Men at være den første kvinde til at gøre det, er ikke så vigtigt for mig, selvom det gør mig glad.”

Du har givet de seneste 10 år af dit liv til bjergene – hvad har de givet dig?
”Bjergene har givet mig de bedste øjeblikke – øjeblikke, der giver livet mening. Jeg kigger på menneskene omkring mig, som elsker mig, og som jeg elsker, som jeg kender gennem min profession. Og bjergene har givet mig frihed uden pres. Det lå ellers i kortene, at jeg skulle være ingeniør. I min barndom var det det eneste, jeg forestillede mig. Jeg voksede op omkring familievirksomheden. Min far var industriel ingeniør og meget initiativrig, og det var nok det, der gjorde, jeg også læste til ingeniør. Men bjerge var vejen, jeg valgte. Og der føler jeg mig som mig selv.”

Er der noget, du fortryder?
”Nej. Jeg fortryder ingen beslutninger, jeg har taget i livet. Måske jeg ville have gjort nogle ting anderledes med den erfaring, jeg har i dag, men jeg fortryder intet.”

Efter 10 år med fokus på at bestige verdens højeste bjerge, hvordan motiverer du dig så til at sætte nye mål?
”At finde motivationen har ikke altid været let. Jeg har brugt store dele af mit liv på bjergbestigning, har haft en rutine, og pludselig er det slut. Men jeg er glad for, hvad jeg har opnået, jeg har fulgt min lidenskab, og bjergene fortsætter med at motivere mig.”

Hvilke typer projekter er du interesseret i nu?
”Der findes mange tinder på 6000 og 7000 meter, der endnu aldrig har været besteget, og den vej vil jeg gerne gå. Jeg søger stadig eventyret. Men min drøm lige nu er at finde en balance i mit professionelle liv. Jeg beskæftiger mig meget med foredrag og coaching og arbejder for mange forskellige virksomheder. Det føler jeg stærkt for. Jeg har en stor lidenskab for andre mennesker og muligheden for at hjælpe dem. Min udfordring og drøm i arbejdslivet er nu at være en god reference i foredragssammenhæng og selvfølgelig kombinere det med passionen for bjergene.”

Har du nogle nye eventyr under opsejling?
”Ja, jeg skal tilbage til Himalaya. Vi arbejder for øjeblikket på noget derovre, noget med en top på over 7000 meter, og efter ikke at have været der i to år, er jeg spændt på at vende tilbage.”

Du plejede at klatre rundt i dødszonen, hvordan er det pludseligt at være på en ekspedition ved havoverfladen i Grønland?
”Grønlandsekspeditionen var et nyt eventyr for mig, og noget helt andet, end jeg tidligere har lavet. Det var et fint eventyr, og jeg er glad for at have fået nogle nye venner.”

Hvad nød du mest ved ekspeditionen?
”Mine tidligere ekspeditioner har været meget planlagte og veldefinerede, men den her ekspedition havde ikke et klart defineret mål. Hver dag bestemte vi os for, hvilket bjerg vi ville bestige, men vi havde ikke fastlagt noget på forhånd. Det nød jeg, selvom jeg også må indrømme, det gjorde mig lidt ængstelig.”

Hvad mener du karakteriserer et godt stykke klatrebeklædning?
”Klatrebeklædningens betydning er fundamental. De seneste år er den blevet meget bedre, og det har gjort det nemmere at bestige bjerge. I dag finder man let, behageligt tøj, der gør dig meget mere fleksibel, når du klatrer.”

Hvis du kunne gå tilbage, til før du begyndte at bestige bjerge på over 8000 meter, og give dig selv et råd til beklædning, hvad ville det så være?
”Led efter noget, der er let og bekvemt.”