Langrend, snesko og fjeldski i Skeikampen

Langrend i to spor og tre generationer
Rundt om livet har jeg et hoftebælte, som jeg trækker vores skipulk med. Den vækker en del opmærksomhed på løjperne. Det er egentlig en cykeltrailer fra Thule, men du kan udskifte cykelhjulene med skimeder.

Og det fungerer fint, idet selve traileren er hævet godt over løjpen, så man ikke skal slæbe hele vægten på underlaget, som det er tilfældet med nogle typer af pulke. Nede i traileren sidder vores tre-årige datter Filippa.

Hun er pakket godt ind i sin varme voksi-pose med vinterindlæg, og i bagagen har vi en termoflaske med varmt vand og en varmedunk, så vi kan holde hende varm, hvis hun alligevel skulle blive kold.

I sporet bag mig kører min hustru, Iben, og i sporet ved siden af kører Ibens far, Keld. Jeg kan se deres hvide smil på lang afstand. Vi har kørt opad i terrænet den sidste times tid. Det har været slidsomt, men nu leverer naturen en fyrstelig belønning for anstrengelserne. Heroppe på kanten af trægrænsen får vi mange fine kig vestpå mod bjergene, der fortaber sig i hvide snemasser og himlens blåtoner i horisonten.

Oppe over os hersker himlens vinterviolette nuancer. Der er både vind- og lydstille. Rimfrosten og snekrystallerne glimter på birke- og fyrregrene. Vi glider ubesværet sydøstpå med eftermiddagssolen skråt ind i ansigtet. Opløftede over stedet og flowet.

Bag på pulken har vi også et par ski til Filippa. Heroppe på Kyrakampen er terrænet fladt eller svagt hældende nedad. Et perfekt sted for Filippa at komme ud og prøve skiene af. I dag er første gang, hun står på egne ski, og med støtte fra mor gør hun hurtige fremskridt. Imens ser hendes morfar på, hvordan næste generation bliver introduceret til langrendslivet, og både Keld og jeg kommer med opmuntrende tilråb.

Hele flokken på snesko
Vejret er ret omskifteligt i den uge, vi opholder os i en lejlighed nær Skitorvet i Skeikampen. Uge seks byder på alt fra stille solskin til kraftigt snefald, blæst og endda lidt tøvejr. Vi er nu langtfra i lejligheden hele tiden – det meste af dagen er vi udenfor. På ski. På kælk.

Og på en blæsende dag har vi lokket Torger Fenstad, der er idrætskoordinator for Skeikampen-området, ud på en sneskostur. På norsk hedder de truger. Snesko er en god aktivitet på en dag med blæst, har Torger forklaret. Og den er god nok. Vi kan gå rundt i læ inde i skoven, trampe spor i det ellers uberørte snedække og se masser af dyrespor.

Under en høj gran stopper Torger op og laver et bål. Op af lommen trækker han en pose skumfiduser, og det er et stort hit for Filippa selv at riste dem over bålet ved hjælp af en pind. Hun er ret god til at få dem tilpas gyldenbrune.

Det er Torger knap så god til. Han fyrer nærmest med dem inde i flammerne. Mindst en af hans bliver helt sort, men den ryger alligevel ind i den mund, der ofte bærer et optimistisk smil.
”Man får sådan en god sangstemme af at spise brændt mad,” klinger hans norske i skoven.

Herretur på fjeldski
Selv om Skeikampen er en god destination for børnefamilier, så er der i fjeldmassiverne nord for skistedet rigeligt med plads til off the beaten track-skieventyr for voksne.

Mens Filippa næste dag sammen med sin mor prøver det 4,3 kilometer lange Eilif Elgs Barnerebus, et skispor rundt i området nær Skeikampen, hvor hun skal svare på 10 spørgsmål, og hvor der undervejs er små legesteder og tavler med dyrespor, så har Torger inviteret mig på en herretur. Han vil hjertens gerne vise mig Panoramaløjpen.

Det er en markeret, men i hvert fald i dag ikke-præpareret langrendsløjpe, der går fra toppen af hovedliftstationen nordpå ad den langstrakte bjergryg, der bærer navnet Skeikampen. Solen sender orange stråler gennem morgentågen, som gemmer på konturerne af det høje teletårn, der står på fjeldtoppen i 1124 meters højde.

Vi følger pælene, der er sat som kviste, ind i den hemmelighedsfulde tåge, mens stålkanterne på vores fjeldski skærer sig ned i den forblæste sne. Langsomt letter tågen, og vi kan se over mod Jotunheimen i vest. Lidt senere – ved Avlundskampen – får vi også udsigt til Rondanes toppe bag ved skrænterne i fjeldet Bånsæterkampene lige nord og nordøst for os.

Tæt på et pas forlader vi det markerede spor og glider ud i terrænet. Vi går op, op og op gennem en smal dal mod toppen af netop Bånsæterkampen, mens solen smiler ned til os.

Fra en unavngivet top på Bånsæterkampen på lidt over 1200 meter ser vi, hvordan solen brænder en bølge af tåge i dalene under os i mindre stykker. Varden på toppen er sprøjtelakeret med sne og is. Det er råt og lidt blæsende, så det bliver et kort stop.

Skitips fra en skimand
Vi fortsætter i nogle timer igennem fjeldterrænet, forklædt i sin snedyne. Forbi den lille hytte Skardbua, forbi nær toppen af Slagsfjella og sydpå ned gennem til dels stejle slugter, hvor der sjældent er menneskebesøg.

Torger kender terrænet som sin egen baghave og fortæller ivrigt om de mountainbikespor, der er anlagt under sneen. Han er også sikkerheden selv på ski.

Mens den danske vinterklimaflygtning ved hans side flere gange er nede og kysse sneen, så sker det, at han lige tjekker noget på sin mobil, mens han drøner nedad.

Torger fortæller, at han er vokset op i en skifamilie, og at han var på ski allerede fra han var halvandet år. Han løb sit første 20 kilometer-løb som 4-årig og for omkring 20 år siden blev han norsk mester i 3000 meter langrend.

Mens han betragter mine styrt og tvivlsomme plov, så kommer han med små tips. Gå mere ned i knæene. Prøv at køre med det ene ben længere fremme end det andet, når du kører nedad i terræn, så gør du det nemmere for dig selv at holde balancen fremad og bagud.

Undervejs kommer han også med andre tips. Om smøring af fjeldskiene: Har du fået en for varm voks på, der får sneen til at klæbe for meget fast i skienes såler, så smør en koldere på. Om at holde varmen, når du holder pause eller én i gruppen er kommet til skade: Husk altid en dunjakke. Og om børn: Start altid dagen med at køre opad. Lav gerne et bål, og kør så nedad til sidst.

Og apropos nedad, så har vi zig-zagget os ned gennem en kløft og når Per Gynt-løjpen, der er præpareret og fører os direkte tilbage til Skeikampen. Vi glider gennem det frosne vinterlandskab, og snart er jeg tilbage hos familien, der er samlet inde i varmen.

Opdag Verden var inviteret til Skeikampen af Visit Norway og Skeikampen Resort

2 ture til de voksne

Her er to forslag til smukke heldagsture uden børnene:

1. Rundt om Skeikampen og Sjøsætervatnet (18,7 km): Følg rute 10 med uret fra Skeikampen, så får du en jævn opstigning i terrænet fra byen i omkring 800 moh. Først går det via Per Gynt-løjpen, så til højre mod nord og passet (1048 moh) ved Avlundskampen. Cirka 1,7 km efter passet kan du fortsætte stejlt nedad via rute 10. Vil du forlænge turen med nogle timer, så fortsæt ligeud ad rute 11 og kør rundt om Sjøsætervatnet, før du når rute 10 og kører det sidste stykke ned til Skeikampen. Er vejret godt, så kan du starte med at tage skiliften til toppen af Skeikampen og køre Panoramaløjpen (rute 12) og nå rute 10 ved passet efter Avlundskampen. Du kan altid spørge om de aktuelle forhold oppe på bjerget i liftstationens billetluge.

2. Kyrakampen og rundt om Bjørga (18,5 km): Samme start som forslag 1, men til venstre, hvor rute 10 drejer til højre. Ad rute 6 over Frøysesætra og ind på rute 7 og op over Kyrakampen. Syd om den lille sø i Austlid og ind på skovløjpen rute 4 mod uret rundt om Bjørga. Næsten hele vejen rundt, så til højre ind på rute 3 langs højspændingsmasterne og til sidst ad rute 1 frem til Skeikampen.

Find flere forslag på www.skeikampen.no