Du er her:

På vinterfjeldsuge i Norge

med Opdag Verden og Ruby Rejser

I marts var jeg med Opdag Verden på vinterfjeldstur i Norge. 10 dage med alt fra fjeldski og snehulebyg til sneskosture og en tryg base på et gammelt fjeldhotel midt i det fantastiske vinterlandskab. Her er nogle af de fine oplevelser, jeg havde på turen, der byder på et væld af forskellige muligheder.

IMG_20220320_131952366_HDR.jpg
Skrevet af: Rasmus Simonsen
Opdateret den 17. nov 2022

I marts var jeg med Opdag Verden på vinterfjeldstur i Norge. 10 dage med alt fra fjeldski og snehulebyg til sneskosture og en tryg base på et gammelt fjeldhotel midt i det fantastiske vinterlandskab. Her er nogle af de fine oplevelser, jeg havde på turen, der byder på et væld af forskellige muligheder.

PÅ GLAT FØRE PÅ FJELDSKI 

Der er mulighed for mange typer af ture alt efter niveau og temperament, og som nybegynder på fjeldski var jeg med på et par introture de første par dage. På den første begyndertur gik vi op ad telegrafløjpen til højfjeldet, havde tid til at øve teknik, og så var det ellers med at øve tålmodigheden nedad igen – med en del ture i grøften undervejs. Her handlede det om at øve sig i at bruge skiene korrekt, bevæge sig opad, få noget kontrol nedad samt at glide og udnytte skienes effekt bedst muligt. Vejret de første dage var rigtig godt, og højfjeldet viste sig fra sin smukkeste side, så de mere erfarne genopfriskede skifærdighederne på en 23 kilometer lang tur i højfjeldet op til Reinehytten.

Turene bliver planlagt alt efter vejr og vind fra dag til dag, så var der dårlig sigtbarhed og vind, blev der blot arrangeret ture i dalen. Meget fleksibelt. Turene op i højfjeldet var præget af bjergtoppe, frosne højfjeldssøer og masser af god sne. Fra højfjeldssøen Rødungen oplevede man i det klareste vejr virkelig, hvad det snedækkede højfjeld kan – og der var god mulighed for at øve glideteknik i det flade terræn.

IMG 20220322 102413877 HDR

OFFPISTE-FJELDSKI I HALLINGDALEN

Fjeldskiene kom virkelig til sin ret, da vi drog uden for løjperne for at opleve området uden for sporene. Det var sjovt at komme ud i den ikke komprimerede sne, og der var mulighed for alt fra topture på de små lokale toppe til at krydse skoven nede i dalen. Jeg var med på en offpiste-dagstur gennem Hallingdalen på fjeldski med madpakke, kort og kompas i rygsækken. Opdag Verdens instruktør førte an, og undervejs var der stop med skiteknik og tips til brug af kort og kompas. I høj solskin kiggede vi på kort over området og så fik den med kompaskurs gennem landskabet op mod en uberørt snedækket mark. Der skulle virkelig bruges kræfter for at bane veje gennem den høje sne og det skrånende terræn. På toppen gravede vi huller i sneen, som vi brugte som bænke og spiste vores madpakke, den såkaldte nistepose. Én ting, vi altid havde sørget for i rygsækken, var rigelige mængder af lun kaffe i termokander. Kaffen kunne vi fylde op dagen lang på fjeldhotellet.

 IMG 20220319 120321132 HDR

Ski skal smøres efter vejr og terræn. Her bliver der smurt til den helt store guldmedalje foran fjeldhotellet i Skarslia.

HVAD ER FJELDSKI - OG SKAL DE VOKSES?

Fjeldski er en ski a la en langrendsski, men mere robuste med stålkanter og bredere – alt sammen, så du bedre kan bevæge dig uden for løjperne, da de klarer sig bedre i det barske terræn. Du kan selv være med til at styre, hvor lidt eller hvor meget glid, der er i din ski. Hvis ikke du har smøringsfri ski, bør du altid medbringe voks til smøring af skiene efter vejr og terræn, som ændrer sig i løbet af dagen.

Du har brug for forskellige typer af voks efter temperatur samt en korkblok til at glatte det ud. Skal du virkelig have godt fæste, kan du medbringe et par fælder, som du kan trække ud over dine fjeldski. Fælder er et slags betræk med en lodden overflade, man kan trække ud over undersiden af skien, som skaber friktion mod sneen. Med dem står dine ski bedre fast, hvis du for eksempel skal bevæge dig meget opad.

 

IMG 20220326 113307020 HDR

Sneskoene giver mulighed for at begive sig væk fra sporene og ud i den dybe sne.

PÅ SNESKO TIL ISGROTTEN

Der blev arrangeret fælles ture med instruktør på snesko, men vi var nogle stykker, der havde erfaring med det fra tidligere, og vi lavede vores egen lille tur. Alle, der havde lyst til at deltage, kunne komme med, og det er altid muligt at låne snesko til sine egne ture fra hytten, når de ikke er i brug til fællesture. Snesko giver mulighed for at komme ud i den dybe sne – de skal blot spændes ud over ens eget fodtøj, og man er klar. Vores mål var isgrotten, der ligger nogle få kilometer fra hotellet.

Det var nemt at komme frem på sneskoene, og efter at være kommet væk fra de større stier, kom vi ud i den dybe sne og mærkede sneskoenes effekt, selvom man stadig kunne træde dybe skridt ned i sneen en gang i mellem. Mellem to snedækkede dalsider kom vi frem til en mindre hule, der var lukket med en jernport. Rummet var fyldt med glinsende istapper. På tilbagevejen slog vi vejen forbi en lille trætipi med bålplads med brænde og ly for vind og vejr. Her varmede vi vafler, og selvfølgelig havde vi i bedste norske stil pakket den brune müseost og brun farin – en god afslutning på sneskoturen.

skarslia 2022 2

Der er masser af plads til hygge på tur. Her er det trætipien med bålplads i nærheden af isgrotten.

OVERNATNING I HJEMMEBYGGET SNEHULE

Aftenen før den store snehuledag skulle oprinde, stod den på praktisk information om at bygge snehule og sove på højfjeldet. Der blev delt information om alt fra sikkerhed og udstyr til teknikker, der skal til for at bygge en sikker, varm snehule. Der var masser af fællesgrej i form af skovle, søgepinde, fodposer og vindsække – alt sammen uundværligt dagen efter – samt diverse tips om blandt andet at medbringe et helt sæt ekstra tøj til efter gravearbejdet.

Da det gik i gang, var det nemlig fuldstændig umuligt at holde sig tør både på grund af sved fra arbejdet og fugt fra sneen. Der blev brugt mange timer på at grave, fylde sne i vindsække, slæbe dem væk og så gentage igen og igen. Vi var sammen i hold af to til fire, som sammen skulle lave en snehule og sove i den. Inden vi gik i gang med gravearbejdet, målte vi snedybden med søgepinde og lavede vurderinger af, hvor sneen var sikker nok til, at konstruktionen ville holde. Snehulen er udformet med en smal gang, der graves lidt nedad i sneen og herefter graves lidt opad. Herefter bliver der udhulet, så man skaber en hvælving fra gulv til loft med hævede sneplateauer at sove på. De er hævet fra snehulens åbning, så der holdes godt på varmen, der som bekendt stiger opad. Det var hårdt arbejde at fjerne og forme sneen, men det er en helt særlig fornemmelse og oplevelse at kunne skabe et isoleret, vindtæt ly for natten, kun ud af sne.

Der er flere ting at være opmærksom på ved en snehule, og det var godt med undervisning inden og løbende inspektion af snehulerne under byggeriet. Udover at snehulen skal have de rette dimensioner, så skal det også sikres, at der er ilt nok i hulen – heriblandt via et udluftningshul og en skistav. Der er også et helt enkelt trick til at holde øje med, at der er nok ilt i snehulen: byg en hylde til stearinlys, for brænder lysene, er der ilt nok i hulen. Samtidig giver det en god, hyggelig stemning, da man om aftenen ser stearinlysene flakke gennem de små åbninger ind til de mange snehuler i mørket.

Da de mange huler var bygget, stod den på madlavning på multifuelbrændere, og vi byggede bålsted og siddepladser. Efter aftensmaden, der var slæbt op på pulk, samledes vi om den fineste solnedgang over højfjeldet. Det blev hurtigt mørkt, bålet blev tændt, sanghæfter fundet frem, og så blev der ellers sunget og ristet pølser på bål. Da det var tid til at komme i posen efter en god dag med ømme arme, var det svært at stoppe med at kigge på den glitrende sne, vi lå omgivet af i de tætlukkede soveposer. Det blev en lun nat i vores snehule. Jeg sov godt – med korte kig mod stearinlyset for at se, at de nu stadig brændte i løbet af natten.

IMG 20220324 161532488 HDR

Velfortjent pause under snehulebyggeri.

SIKKERHED PÅ FJELDET

  1. Pak altid førstehjælpsgrej, lappegrej og mad og drikke, selvom du kun skal på kortere ture. Det kan være afgørende, hvis uheldet skulle være ude og en ski f.eks. knækker, du slår dig eller noget andet forårsager, at din tur tager længere end forventet.
  2. Du bør altid have en vindsæk med på højfjeldet, så du kan søge sikkerhed, hvis vejret skifter, og du ingen sigtbarhed har.
  3. Tag aldrig alene på fjeldet, medmindre du er meget erfaren i fjeldterræn.
  4. Fortæl altid, hvor du tager hen. På vinterfjeldsturen er der en seddel, man skal skrive sig på, inden man tager på tur, og som man afkrydser sig på, når man er tilbage igen. Rejser du fra hytte til hytte på fjeldet, vil der altid være en seddel, man skal skrive sig på, og angive hvilken retning man bevæger sig, så en eventuel redningsaktion har et mere afgrænset område at lede i.

IMG 20220322 102413877 HDR

OFFPISTE-FJELDSKI I HALLINGDALEN

Fjeldskiene kom virkelig til sin ret, da vi drog uden for løjperne for at opleve området uden for sporene. Det var sjovt at komme ud i den ikke komprimerede sne, og der var mulighed for alt fra topture på de små lokale toppe til at krydse skoven nede i dalen. Jeg var med på en offpiste-dagstur gennem Hallingdalen på fjeldski med madpakke, kort og kompas i rygsækken. Opdag Verdens instruktør førte an, og undervejs var der stop med skiteknik og tips til brug af kort og kompas. I høj solskin kiggede vi på kort over området og så fik den med kompaskurs gennem landskabet op mod en uberørt snedækket mark. Der skulle virkelig bruges kræfter for at bane veje gennem den høje sne og det skrånende terræn. På toppen gravede vi huller i sneen, som vi brugte som bænke og spiste vores madpakke, den såkaldte nistepose. Én ting, vi altid havde sørget for i rygsækken, var rigelige mængder af lun kaffe i termokander. Kaffen kunne vi fylde op dagen lang på fjeldhotellet.

 IMG 20220319 120321132 HDR

Ski skal smøres efter vejr og terræn. Her bliver der smurt til den helt store guldmedalje foran fjeldhotellet i Skarslia.

HVAD ER FJELDSKI - OG SKAL DE VOKSES?

Fjeldski er en ski a la en langrendsski, men mere robuste med stålkanter og bredere – alt sammen, så du bedre kan bevæge dig uden for løjperne, da de klarer sig bedre i det barske terræn. Du kan selv være med til at styre, hvor lidt eller hvor meget glid, der er i din ski. Hvis ikke du har smøringsfri ski, bør du altid medbringe voks til smøring af skiene efter vejr og terræn, som ændrer sig i løbet af dagen.

Du har brug for forskellige typer af voks efter temperatur samt en korkblok til at glatte det ud. Skal du virkelig have godt fæste, kan du medbringe et par fælder, som du kan trække ud over dine fjeldski. Fælder er et slags betræk med en lodden overflade, man kan trække ud over undersiden af skien, som skaber friktion mod sneen. Med dem står dine ski bedre fast, hvis du for eksempel skal bevæge dig meget opad.

 

IMG 20220326 113307020 HDR

Sneskoene giver mulighed for at begive sig væk fra sporene og ud i den dybe sne.

PÅ SNESKO TIL ISGROTTEN

Der blev arrangeret fælles ture med instruktør på snesko, men vi var nogle stykker, der havde erfaring med det fra tidligere, og vi lavede vores egen lille tur. Alle, der havde lyst til at deltage, kunne komme med, og det er altid muligt at låne snesko til sine egne ture fra hytten, når de ikke er i brug til fællesture. Snesko giver mulighed for at komme ud i den dybe sne – de skal blot spændes ud over ens eget fodtøj, og man er klar. Vores mål var isgrotten, der ligger nogle få kilometer fra hotellet.

Det var nemt at komme frem på sneskoene, og efter at være kommet væk fra de større stier, kom vi ud i den dybe sne og mærkede sneskoenes effekt, selvom man stadig kunne træde dybe skridt ned i sneen en gang i mellem. Mellem to snedækkede dalsider kom vi frem til en mindre hule, der var lukket med en jernport. Rummet var fyldt med glinsende istapper. På tilbagevejen slog vi vejen forbi en lille trætipi med bålplads med brænde og ly for vind og vejr. Her varmede vi vafler, og selvfølgelig havde vi i bedste norske stil pakket den brune müseost og brun farin – en god afslutning på sneskoturen.

skarslia 2022 2

Der er masser af plads til hygge på tur. Her er det trætipien med bålplads i nærheden af isgrotten.

OVERNATNING I HJEMMEBYGGET SNEHULE

Aftenen før den store snehuledag skulle oprinde, stod den på praktisk information om at bygge snehule og sove på højfjeldet. Der blev delt information om alt fra sikkerhed og udstyr til teknikker, der skal til for at bygge en sikker, varm snehule. Der var masser af fællesgrej i form af skovle, søgepinde, fodposer og vindsække – alt sammen uundværligt dagen efter – samt diverse tips om blandt andet at medbringe et helt sæt ekstra tøj til efter gravearbejdet.

Da det gik i gang, var det nemlig fuldstændig umuligt at holde sig tør både på grund af sved fra arbejdet og fugt fra sneen. Der blev brugt mange timer på at grave, fylde sne i vindsække, slæbe dem væk og så gentage igen og igen. Vi var sammen i hold af to til fire, som sammen skulle lave en snehule og sove i den. Inden vi gik i gang med gravearbejdet, målte vi snedybden med søgepinde og lavede vurderinger af, hvor sneen var sikker nok til, at konstruktionen ville holde. Snehulen er udformet med en smal gang, der graves lidt nedad i sneen og herefter graves lidt opad. Herefter bliver der udhulet, så man skaber en hvælving fra gulv til loft med hævede sneplateauer at sove på. De er hævet fra snehulens åbning, så der holdes godt på varmen, der som bekendt stiger opad. Det var hårdt arbejde at fjerne og forme sneen, men det er en helt særlig fornemmelse og oplevelse at kunne skabe et isoleret, vindtæt ly for natten, kun ud af sne.

Der er flere ting at være opmærksom på ved en snehule, og det var godt med undervisning inden og løbende inspektion af snehulerne under byggeriet. Udover at snehulen skal have de rette dimensioner, så skal det også sikres, at der er ilt nok i hulen – heriblandt via et udluftningshul og en skistav. Der er også et helt enkelt trick til at holde øje med, at der er nok ilt i snehulen: byg en hylde til stearinlys, for brænder lysene, er der ilt nok i hulen. Samtidig giver det en god, hyggelig stemning, da man om aftenen ser stearinlysene flakke gennem de små åbninger ind til de mange snehuler i mørket.

Da de mange huler var bygget, stod den på madlavning på multifuelbrændere, og vi byggede bålsted og siddepladser. Efter aftensmaden, der var slæbt op på pulk, samledes vi om den fineste solnedgang over højfjeldet. Det blev hurtigt mørkt, bålet blev tændt, sanghæfter fundet frem, og så blev der ellers sunget og ristet pølser på bål. Da det var tid til at komme i posen efter en god dag med ømme arme, var det svært at stoppe med at kigge på den glitrende sne, vi lå omgivet af i de tætlukkede soveposer. Det blev en lun nat i vores snehule. Jeg sov godt – med korte kig mod stearinlyset for at se, at de nu stadig brændte i løbet af natten.

IMG 20220324 161532488 HDR

Velfortjent pause under snehulebyggeri.

SIKKERHED PÅ FJELDET

  1. Pak altid førstehjælpsgrej, lappegrej og mad og drikke, selvom du kun skal på kortere ture. Det kan være afgørende, hvis uheldet skulle være ude og en ski f.eks. knækker, du slår dig eller noget andet forårsager, at din tur tager længere end forventet.
  2. Du bør altid have en vindsæk med på højfjeldet, så du kan søge sikkerhed, hvis vejret skifter, og du ingen sigtbarhed har.
  3. Tag aldrig alene på fjeldet, medmindre du er meget erfaren i fjeldterræn.
  4. Fortæl altid, hvor du tager hen. På vinterfjeldsturen er der en seddel, man skal skrive sig på, inden man tager på tur, og som man afkrydser sig på, når man er tilbage igen. Rejser du fra hytte til hytte på fjeldet, vil der altid være en seddel, man skal skrive sig på, og angive hvilken retning man bevæger sig, så en eventuel redningsaktion har et mere afgrænset område at lede i.

Faktaboks

IMG 20220324 195209933 HDR

Hvem er med på turen?

Der var alt fra de erfarne til de helt grønne skiløbere med på turen. Der var børn, studerende, pensionister, par, søskende, familier og venner – i alle mulige aldre. Der var ofte en bred sammensætning af folk på de forskellige ture og altid nogen, der var klar til at følges og vente på dig, hvis du sakkede bagefter. Jeg vægtede det sociale på turen højt – både på turene, men også eftermiddage og aftener med kortspil, lidt vin, øl og snacks. Der var altid nogen at hygge med på kryds og tværs af alder. Hele ugen er der fuld forplejning, og i rigtig højskolestil synger man et vers inden maden. Man hjælper også til med at lave mad i mindre køkkenhold – hyggelig og ikke noget, som tog masser af tid fra alt det andet sjov.

Hvilke arrangerede ture er der?

Ski er omdrejningspunktet, men du kommer ikke til at mangle aktiviteter. Hver dag blev der udbudt minimum tre forskellige ture, som man kan tilvælge alt efter niveau og aktivitet. Der var ture med fokus på en lang frokost, ture med mulighed for ski-lære, langture med fart på – ja, ture efter alle lyster. Udover det program, som instruktørerne lagde op til, var der også mulighed for at skrive sig på lister og selv oprette ture, hvis man ønskede det. Der var masser af muligheder dagligt, og folk var gode til at oprette ture efter ønsket længde, niveau, pauselængde med mere.

Hvad kræver det at komme med?

Det kræver, at du har lyst til at være sammen med andre og til at lave dit eget dagsprogram dag for dag – enten med egne planer eller koblet op med turledere fra Opdag Verden. Kom, som du er, men jo bedre form jo længere eller flere ture har du energi til at komme på. Husk tøj efter vejret til alt fra sol, læ og +8 grader til vind, snestorm og -20 grader. Lag på lag med uld inderst og vindtæt jakke yderst er det bedste.

Hvornår finder turen sted?

Vinterfjeldsturen ligger i marts, som for mange danskere nok opfattes som slutningen af skisæsonen. For mange nordmænd er det favoritsæson, da solen står højt på himlen, og dagene er lange. På turen havde vi det varmt med masser af sol og lange lyse dage. Det gav desværre ikke den bedste sne til skiløb, da sneen nåede at tø i de lavere højder.

Læs mere om Vinterfjeldsugen her...

Om forfatteren


Rasmus SimonsenRasmus Simonsen

Rasmus Simonsen

Jeg er grejnørd. Jeg elsker gode materialer og teknologier, og der er ikke noget bedre end at have det helt rigtige udstyr med på tur – selvom det ofte er nyt grej, jeg har med, da jeg siden 2012...

Andre spændende artikler


På ski i norske Rondane

På ski i norske Rondane

Sommerski og kajak i Vestnorge

Sommerski og kajak i Vestnorge

På tur i vinterfjeldet med Opdag Verden

På tur i vinterfjeldet med Opdag Verden

Log ind