Er du også en af dem, der ser bøhmænd og hører spøgelser alle vegne, når det er mørkt? Her er, hvad jeg gjorde for at sige farvel til mørke-angsten (og som du også kan lære).
Kalenderen står på oktober, dagene bliver kortere og kortere, de mørke timer flere og flere. Og så er det jo slut med at være ude. Ikk’?
Nej. Outdoorliv kan dyrkes hele året (bare med lidt mere tøj på fra oktober til april), også når det er mørkt, i hvad der føles som hele døgnet. Man kan endda få nogle helt andre vilde oplevelser, når verden er pakket ind i mørke. For pludselig bliver ens næse utrolig dygtig til at opfange dufte. Ens ører skarpere. Verden bliver en anden, selv velkendte steder ser anderledes ud, stilheden lægger sig over landskabet som en dyne og skaber en sælsom magisk atmosfære.
Men hvad så hvis man ikke synes, det er særligt magisk, bare uhyggeligt? Hvad nu hvis man ligefrem er utryg ved at være ude i mørket?
Jeg har været sådan en, der ikke var specielt vild med ikke at kunne se. Selv om jeg måske ikke ligefrem var panisk angst for bøhmænd, syntes jeg ikke ret godt om at være på tur i mørke. Min fantasi var altid på overarbejde, og min hjerne brugte en del negativ energi på at gå i frygt-mode ved hver en lyd, jeg ikke kunne identificere (og dem var der mange af.)
Det var temmelig anstrengende, og også lidt fjollet, for rationelle mig vidste jo godt, at der ikke var så meget at være bange for. Jeg var i præcis de samme omgivelser, som jeg uden problemer ville tralle rundt i midt på dagen.
