New Zealand tiltrækker vandrere fra hele verden, og et godt sted at starte, hvis man vil dykke ned i herlighederne, er på de såkaldte ’Great Walks’ – og sådan en er der netop kommet en ny af. Hump Ridge Track ligger i Sydøens sydvestlige hjørne, der huser landets største vildmarksområde – mere end 11.500 km² uberørt natur med skove, fjorde og takkede bjergtinder, hvor man allerede finder tre verdenskendte vandreruter i form af Routeburn Track, Milford Track og Kepler Track. De ligger alle tre i den nordlige del af området, mens Hump Ridge Track fører vandrere gennem et vildt kystområde på en 61-kilometer lang rundtur, der oprindeligt åbnede i 2001. Nu er den blevet opgraderet på såvel stifronten, som når det kommer til overnatning undervejs.

Ruten tager som regel tre dage at vandre, hvor man undervejs sover i to hytter – som er en god ide at booke på forhånd, da The Great Walks har det med at blive populære og hytterne med at fylde op. Landskaberne er subalpine med stien, der snor sig op i omtrent 1.000 meters højde og byder blandt andet på udsigter ned over fredelige, ubefolkede strande langs Det Tasmanske Hav.
Undervejs vandrer man også over den imponerende, 100-år gamle Percy Burn træ-viadukt, der fører én over en kløft i de bregneklædte bjerge, hvor den grønne kea – en truet papegøjefugl, som lever i området – holder øje med ens færden og har det med at forsøge at stjæle en godbid fra uopmærksomme vandrere.
Med Hump Ridge Track tæller New Zealands’ Great Walks’ nu 11 ruter, der har det til fælles, at man vandrer gennem nogle af landets mest ikoniske landskaber. Derudover er der mulighed for at overnatte i hytter undervejs på alle turene, som skal være nemme at komme frem til og være velmarkerede for at klare cuttet.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS