Vi kigger her på lidt spændende nyheder ude fra hylderne i friluftsbutikkerne.
Vi kigger her på lidt spændende nyheder ude fra hylderne i friluftsbutikkerne.
En vild køletaske fra Petromax.
Et spændende Telt fra Wechsel.
Et vandfilter på 95 gram fra Platypus.
Petromax Cool Box 25 liter
Skal du på et af de længere eventyr i kanoen, bilen eller båden, hvor du ikke har noget imod, at oppakningen bliver lidt tungere, men du gerne vil pakke mad og drikke til længere tid, så er der intet at bekymre sig om med den her særdeles kølende sag.
Fyld nogle isterninger, isposer, køleelementer eller tøris i den, og vupti; din mad og drikke kan holde sig koldt i op til 12 dage.
Køleboksen har plads til 25 liter og er designet, så der f.eks. er plads til 24 dåser på 33 cl eller 12 énlitersflasker. Den er designet i stærk PE, så du uden problemer kan såvel sidde som stå på den.
Der er ergonomiske håndtag på begge sider af køleboksen, og man kan betjene de store gummistropper, der holder låget forsvarligt lukket, med såvel én hånd som med våde fingre.
Fire gummifødder under køleboksen gør den både stabil og skridsikker og sørger samtidig for luftcirkulationen under boksen.
Det er muligt at tilkøbe flere stykker ekstraudstyr til køleboksen; f.eks. en siddepude og en Dry Rak Basket, som holder f.eks. grøntsager og varer, der ikke er vandtætte, væk fra bunden.
Med det integrerede dræningssystem er det nemt til enhver tid at dræne smeltevand, hvis man bruger isterninger – også under brug.
1.899 kr. / www.friluftsland.dk
Wechsel Venture 3 TL
Tyske Wechsel har i 20 år lavet telte. Deres fokus ligger ikke på at lave markedets letteste telte, men derimod på at lave veldesignede telte, der holder i længden, og samtidig byder på gode detaljer.
Med Venture 3 TL har de lavet et rummeligt, semi-fritstående kuppeltelt med højt vandsøjletryk og solide materialer Telt til tre personer. Der er to indgange med hver sin apsis, og dørene er designet, så det er dejlig nemt at komme ind og ud af teltet.
Man sætter inderteltet op først, og det særegne design, når det kommer til teltstængerne, øger stabiliteten, gør det velegnet til tre sæsoner og giver mere plads, når man opholder sig i teltet. Der er 110 centimeter til loftet på det højeste punkt.
Når det kommer til vægten, så er de 3,14 kilo bestemt ikke skræmmende, når man har i baghovedet, at den vægt kan fordeles mellem to eller tre personer på tur.
Pakkestørrelsen ligger på 50 x 18 centimeter.
2.300 kr. / www.wechsel-tents.de
Platypus QuickDraw™ Microfilter System
Der var en gang, hvor et vandfilter var en større sag, og man skulle vurdere, om det nu også var værd at tage det med på den tur, man stod over for.
Sådan er det ikke længere.
Vandfilteret her inklusive posen vejer blot 95 gram, men kan stadig klare hele tre liter vand i minuttet, hvor 99.9999% af alle bakterier og 99.9% protozoer (f.eks. giardia, kolera. E. coli og salmonella) bliver filtreret bort.
Det eneste, man skal gøre, er at fylde posen med vand, presse på den, og drikkevandet er klar. Når man skal gøre sit filter rent, ryster man det blot.
Det bliver ikke meget nemmere.
Filterdelen passer for øvrigt også til andre flasker og vandblærer fra Platypus, så det er nemt og ligetil at sammensætte sit eget, ideelle system. Filteret har en levetid på 1000 liter, inden det skal skiftes ud.
Filter og pose kan købes hver for sig.
399 kr. / www.friluftsland.dk
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS
Bliv inspireret og hold dig opdateret. Du får spændende artikler, aktuelle nyheder og eksklusive tilbud direkte i din indbakke.
Få indsigt i kommende aktiviteter, ture og foredrag med Opdag Verden – og få mulighed for at være blandt de første til at tilmelde dig.