På studiet til friluftsvejleder kommer man igennem mange af friluftslivets discipliner. For mig var forløbet med klassiske nordiske dyder som fjeldski og vinterfjeld en ny verden. En verden, jeg til at starte med var skeptisk og ikke særlig begejstret for. En tur i smukke hvide omgivelser i området omkring Tyin nær Jotunheimen ændrede dog på den opfattelse.
Jeg lyner teltet op og kravler ud i den lille skov, vi har slået lejr i. Herude er der ren eventyrstemning: lave birketræer, iskrystallernes leg i solens stråler, og luften der er så ren og klar, at man kan mærke det på hver indånding, man tager.
Jeg er stået op til tredjedagen af vores i alt fem dage lange fjeldskitur på studiet til friluftsvejleder. Vi befinder os i bunden af Yksnedalen i området syd for Jotunheimen Nationalpark, og her i marts måned ligger sneen som et fint hvidt tæppe i hele området.
Turen startede allerede hjemme i studielokalerne på Vesterbro i København. Jeg selv og tre medstuderende skulle planlægge vores egen femdagestur på fjeldski i de smukke norske fjelde omkring Tyin.
Vi havde forud for planlægningen tilbragt næsten en måned i Norge med små test-ture på fjeldski, og jeg var ikke overbevist om, at denne ældgamle norske transportform var noget, der havde en berettigelse i mit frilufts-repertoire. Og hvorfor så det? Jo, hjemturen på den første tur foregik i slud, ski med 10 kilo tunge klumper sne nedenunder og larmende stilhed blandt gruppens deltagere.
Den anden tur bød på kulde og blæst i en sådan grad, at man ikke havde lyst til at dreje hovedet op fra tøjets beskyttende krave. Så selvom jeg igennem flere år har nydt godt af skiløb og sne, var jeg ikke overbevist om, at fjeldski var noget jeg burde kaste mig ud i.
Da de andre i min gruppe heller ikke var helt tændte på vinterfjeldsskitur, planlagde vi turen, uden den blev alt for ambitiøs – i hvert fald med mulighed for nemt at justere ruten undervejs, således at turen kunne blive nemmere.
How to resolve AdBlock issue? 
