På fjeldski i Norge

En solrig start
Som mange ved, betyder en god begyndelse på en tur rigtig meget, lige meget hvilken tur man drager ud på. Og når en tur som denne starter i høj sol, og de varme mellemlag nedprioriteres for solcremen, så er det altså en rigtig god start. Vi starter med sne under skiene ved den sydlige ende af Tyinsøen, og efter knap 200 højdemeter op og ind i området åbner det hvide fjeldlandskab sig.

Foran os ligger Steinbusjøen, og i det fjerne kan vi skimte Jotunheimens toppe – et majestætisk syn, som for nu gør mine tidligere vinterfjelds-erfaringer til skamme. Selvom solen er fremme, og beklædningen består af undertøj og skaljakke, sniger kulden sig hurtigt ind på kroppen, så snart vi holder pause for at beundre dette pæne landskab.

Termometeret viser tocifrede minusgrader, og for at holde varmen går vi derfor hurtigt videre over den tilfrosne sø mod vores kommende lejrplads. Efter solen går ned, daler temperaturen yderligere til under de 20 minusgrader, men jeg kan stadig gå i seng helt høj af dagens smukke omgivelser, men også lidt spændt på, hvad de kommende dages natur vil byde på af flotte landskaber.

På ski i skoven
Næste dag står vi op til en grå dag, men heldigvis også til en dag, hvor vi ved, det kommer til at gå nedad.

Optimismen bliver dog hurtigt udskiftet med mistro, træthed og frustration. For selvom vinden ikke rører sig, og vejret kun er lidt gråt, ligger der et dybt lag sne, der skal trampes igennem, og vi må med korte mellemrum skiftes til at træde spor som forreste mand.

På trods af den rytmiske, monotone gang i de hvide masser, krydret med at det fysisk er hårdt, bliver jeg ikke slået ud. Gårsdagens solbeskinnede landskab sidder nemlig stadig friskt i hukommelsen, og håbet om flere dage som den holder mig i gang.

I vores turplanlægning har vi lagt vægt på at forme en tur, vi alle kunne stå inde for. En af de ting, vi alle gerne vil prøve, og som derfor meget naturligt får en plads, er at sove i en snedækket skov.

Det gør vi allerede her på andendagen, på en lille strækning med skov i bunden af Yksnedalen. Skoven består af birketræer i tre til fire meters højde, og vi finder et lille, fladt stykke lidt oppe i skoven, som egner sig til en lejrplads.

Vi udbygger hurtigt lejrpladsen til en cirkelformet sofa med plads til bål. Aftenens projekt er nemlig bålhygge – nu vi alligevel er i en skov. Det bliver en rigtig hyggelig aften med skumfiduser, røverhistorier og den varme stemning, som kun et bål kan skabe.

I den kolde luft bliver tågen omdannet til tusindvis af små iskrystaller, der svæver rundt i luften.

Svævende iskrystaller
Og nu er vi tilbage, hvor jeg startede min fortælling: Efter en indre kamp om at komme ud af den lune sovepose, står jeg op i dette fantastiske solrige eventyrlandskab. Igen har vi haft en meget kold nat, men den klare luft gør ens legeme friskt, og når der ovenikøbet er skyfri himmel, så kan man kun se frem til igen at opleve vinterfjeldet fra sin smukke side.

Vi bevæger os langsomt op igennem Yksnedalen, der med sine storslåede, hvidklædte, stejle bjergsider stråler i solskinnet. I toppen af dalen har vi igen udsigt over Steinbusjøen: Et stort, hvidt plateau midt blandt de hvide bakker.

Dagens lejr lægger vi nær søbredden, og da tiden er med os, går vi i gang med noget af det, der fra start af har fascineret mig ved vinterfjeldet: bygning af lejrplads. Som LEGO-fanboy er sneen et fantastisk materiale at bygge med: man kan hakke klodser til at bygge mure, toiletter og sofaer.

Man kan grave ud i teltet, så man går fra at sidde krumrygget i apsis, til pludselig at have et telt med indbygget hems og opbevaringshylder. Det tager et par timer at grave en lejrplads ud – primært fordi der er en ret god hældning på søbredden.

Da vi har valgt netop dette sted, på kanten af en tilfrosset sø, oplever vi et fantastisk fænomen, da solen går ned. Tågen kommer rullende nede fra bredden, men i den kolde luft bliver tågen omdannet til tusindvis af små iskrystaller, der svæver rundt i luften. Næste dag kan vi se, hvordan disse takkede formationer af iskrystaller har sat sig på alle vores ting; et sandt kunstværk fra naturens egen side.

Med en plade chokolade, en kop varm kakao og nogle stearinlys skrues stemningen et par hakker over mod det hyggelige.

Snehulen
Som sagt synes jeg, at en af de fede ting ved vinterfjeldet er byggeriet i sneen. Derfor ser jeg også vældig meget frem til fjerdedagen på vores eventyr: Der skal nemlig graves snehule. Vi finder en god sneskavle, hvor vi kan grave vores snehule.

Hjemmefra havde jeg drømt store arkitektoniske drømme om både udformning og indretning af vores kommende ly, men desværre viser sneen sig at være så fast og komprimeret, at gravearbejdet de fleste steder bliver til hakkearbejde, og blot det at få grundformen på plads til hulen tager størstedelen af arbejdstiden.

Da det bliver aften, er vi så trætte, at de store drømme kun rækker til indhak til stearinlys og 10 tøjknager bestående af vores snepløkke. Til gengæld sover man som en drøm i en snehule. På grund af kuldegrav og sneens isolerende effekt, er der en konstant temperatur lige under frysepunktet inde i hulen.

Med en plade chokolade, en kop varm kakao og nogle stearinlys skrues stemningen et par hakker over mod det hyggelige, og alt imens trætheden langsomt indfinder sig i vores brugte kroppe, falder vi langsomt i søvn.

En glædelig genopdagelse
Vi vågner op til en smuk solopgang og en himmel, der har kendetegnet denne flotte tur: blå og ikke en sky at se. Vi skal over det samme pas, som vi benyttede os af, da vi skulle ind i området, så vi kender ruten godt.

På den anden side af passet følger vi anlagte spor hele vejen ned til selve byen Tyin, hvor turen slutter. En smilende genforening med mine medstuderende fortæller mig hurtigt, at de har haft mindst lige så godt vejr.

Som jeg står der – glad i låget, coladrikkende og badet i sol – er jeg ikke i tvivl om, at jeg dømte fjeldski og vinterfjeldsture for hurtigt, og at en snedækket friluftstur sagtens kan konkurrere med efterårsfjeldets gyldne farver. Og når fjeldet dækkes af et fint, hvidt lag sne, og du ser solens genskin i de fine snekrystaller, så tilføres ethvert landskab en ekstra, funklende dimension.

Gør teltet klar til vinterfjeldet

• Snepløkker. De fleste producenter laver deciderede sne/sand-pløkker. Et par malerpinde fra farvehandleren kan dog også bruges i sneen.
• Sørg for, at teltets oversejl går helt ned til jorden, så fygesne ikke kan komme ind i teltet. Når teltet er slået op, kan man skovle en snekant rundt langs teltet. Det hjælper til at undgå fygesne.
• Stamp det område, du skal sætte teltet op i. Inden man tager hjemmefra, kan det være en god idé at opmåle, hvor meget teltet fylder i længde og bredde. Mål det i ski-længder med dine egne ski, og husk at gør det inklusive barduner. Området skal helst være plant eller hælde en lille smule, så man ligger med hovedet oppe.
• Grav ud i telt-apsis. Derved dannes en kuldegrav, og du kan få en varmere nat i posen. Derudover får du ståhøjde til at klæde om i, og du kan lave små hylder til grej ind i siderne.

3 tips til sikkerhed på vinterfjeldet

1. Skred og laviner er en vigtig faktor at have med i overvejelserne, når man planlægger en vinterfjeldstur. Mange faste ruter er lagt uden for risikozonen. Bevæger man sig uden for spor, anbefales det, at man har kendskab og uddannelse heri. På www.varsom.no kan man læse lavinevarsler, men husk også at snakke med de lokale, hvis det er muligt.
2. På fjeldski bliver meget terræn pludseligt mere tilgængeligt, da man kan vandre over tilfrosne søer. Vandkraft er en meget benyttet energikilde i Norge, og derfor er nogle søer regulerede. Man kan finde informationer om det på www.iskart.no. Her kan man også selv uploade observationer og billeder til brug for andre.
3. Når temperaturerne er lave, stilles der højere krav til ens udstyr. En sovepose skal f.eks. ikke blot holde dig lun om natten, den skal potentielt kunne redde dit liv. Derfor er det vigtigt, at man gennemgår sit udstyr, så man ikke tager et telt med, der ikke kan klare vind, eller at man propper tasken med bomuldsbeklædning.