På weekendtur i Flekkefjord

Fjorden uden ebbe og flod

Tager man den korte tur til Flekkefjord i det sydlige Norge, venter vande, vi ikke har herhjemme. Her er høje klipper, øde øer, brusende vandfald, allemandsret, og så er der nogle helt særlige vandforhold, der gør, man sover godt. Det siger de lokale i hvert fald.

12.jpg
Skrevet af: Kristian Andersen - Foto: Kristian Andersen og Morten Bødskov
Opdateret den 16. aug 2021
Læst af: 12953

Tager man den korte tur til Flekkefjord i det sydlige Norge, venter vande, vi ikke har herhjemme. Her er høje klipper, øde øer, brusende vandfald, allemandsret, og så er der nogle helt særlige vandforhold, der gør, man sover godt. Det siger de lokale i hvert fald.

 Der går en stærk strøm nord om Skotland og en lige så stærk strøm gennem den engelske kanal. De har begge retning mod øst, og når de ramler sammen ved Norges sydkyst, opstår der et fænomen, som ellers kun ses eksotiske steder som Tahiti og Rio De Janeiro. Det er et såkaldt amfidromisk punkt, der er tale om.

Det betyder sådan set bare, at der ikke er forskel på ebbe og flod. Der er ingen tidevandsforskel. For indbyggerne i de byer, der ligger i bunden af Norges fjorde, betyder det blandt andet, at de kan have deres både liggende i små garager i vandkanten, og at erhvervsfiskeriet ikke behøver at tænke i kreative og tekniske løsninger for at imødekomme tidevandets lunefuldhed.

Spørger man indbyggerne i byerne, vil nogle mene, at det også præger folkesjælen at bo et sted, hvor vandstanden er konstant: At den rolige havoverflade, der dagligt møder dem, giver en særlig form for jordbundenhed. "Man sover så godt her," siger de.

Om det er sandt eller ej, finder vi ikke ud af, men i byen Flekkefjord, der ligger tættest på dette amfidromiske punkt i bunden af en fantastisk fjord, finder vi en idyllisk stemning, imødekommende mennesker og et fantastisk natursceneri, der er et perfekt udgangspunkt for vores weekendtur i havkajak.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

17

Ud på fjorden
Vi er så heldige, at den lokale kajakklub har indvilliget i at låne os et par havkajakker og hjælpe os godt af sted med gode råd. Klubben i Flekkefjord er traditionsrig, finder vi ud af, med mere end én VM-guldmedalje i skabet.

Den har gennem tiden fostret 12 VM-guldmedaljer fordelt på fire forskellige kaproere. Det er ikke svært at forstå, hvorfor indbyggerne i byen er så glade for at ro kajak, for det er næsten umuligt at bosætte sig i byen uden at have udsigt direkte ud over Flekkefjorden, som er bjergtagende. Især når morgensolen rammer de næsten lodrette og træbeklædte klippeskråninger. Især fyrretræer og birketræer præger landskabet.

Vi overnatter første nat primitivt ved en lejrplads, der ligger cirka to kilometer syd for byen. Det er et af de få steder på fjorden og i byen, hvor underlaget er plant, så man kan slå et telt op. Der er dog stadig den udfordring, at det tynde lag jord ikke alle steder er tykt nok til at slå en pløk i. Granitten ligger lige under jordlaget. Heldigvis har vi taget vores hængekøjer med, og træer er der masser af.

Udover de store fugle og lidt plasken fra vandfaldene, er der fuldstændig ro. Det er pragtfuldt.

9

Klippeskråninger og granitøer
Tidligt næste morgen drager vi af sted sydpå ned igennem fjorden. Vores oprindelige mål var øen Hidra, som ligger ude i fjordudmundingen, men det ændrer sig undervejs. Vores tempo er ikke så højt, som vi havde forestillet os, og i stedet for at ræse afsted, beslutter vi os for at nyde roen og sceneriet omkring os. Så langt øjet rækker, er der stejle klippeskråninger eller små granitøer.

Det kan være en anelse vanskeligt at navigere i et farvand, hvor alting ligner hinanden, og det er endnu en grund til, at vi vælger at tage det stille og roligt. Kort og kompas er helt uundværligt. Selvom vi godt ved, at vi bare skal holde ret kurs sydpå, så kan et par gange rundt om en smuk, lille klippeø sagtens være nok til at forvirre os så meget, at begge dele tages i brug.

Da mørket sænker sig, begynder vi at lede efter et sted at slå lejr. Det kan være svært at finde et sted, der helt lever op til de forventninger, man kan have om læ, udsigt, gode træer til hængekøjen og tilgængeligt brænde, men vi er heldige. Efter en times tids søgen finder vi en mindre ø, hvor der er et naturligt indhak, der nærmest lokker os nærmere. Her er alt, hvad vi skal bruge.

10

Lidt mere nede i gear
Da vi står op næste morgen, er solen brudt igennem. Bjergskråningerne, med efterårets forskellige farvenuancer, er det første vi ser, da vi kigger ud fra vores lille lagune. Vi ror roligt nordpå op imod byen og ligesom i går, tager vi det stille og roligt og nyder det rolige vand, og at det lader til, at solen er kommet for at blive.

I modsætning til i går, ser vi en del traner og kommer også forbi nogle små vandfald. Vi vover os til at fylde vandflaskerne i vandfaldene, og det smager ganske udmærket. Udover de store fugle og lidt plasken fra vandfaldene, er der fuldstændig ro. Det er pragtfuldt.

Vi kommer tilbage til kajakklubben efter fire-fem timers roning med indlagt frokostpause. Så sætter vi kursen mod Kristiansand og senere Danmark. Lidt mere nede i gear, end da vi kom.

Opdag Verden var inviteret til Norge af Visit Norway: www.visitnorway.dk


6

10 trin til den gode lejr

  1. Første opgave, når man kommer ind fra en lang dag på vandet, er altid at slå sit telt, eller i det her tilfælde hænge sin tarp og hængekøje, op. Så har man et tørt sted at sove og til sit udstyr, hvis det pludselig bliver regnvejr. Ofte tager det længere tid, end man regner med, fordi underlaget ikke er så godt alligevel, eller fordi træerne til hængekøjen ikke har den rette afstand trods alt.
  2. Tøm kajakken og dan overblik over udstyr. Hvis man inddrager kajakken i konstruktionen af sit læ, så man sover ved siden af kajakken, er det ikke nødvendigt at tømme den helt, for alt er lige ved hånden. Bruger man telt eller hængekøje, er det nødvendigt at bære trangia, ekstratøj, sko, mad osv. op. Det er også nemmere at trække en tømt kajak længere op på land, hvor der er mindre risiko for, at den bliver blæst ud på havet i løbet af natten.
  3. Pak ud og organiser, inden det bliver mørkt. Put først pandelampen i lommen, så den er klar, når det er for mørkt til at kunne orientere sig. Hav tøj med mange lommer, så småting som lighter, tændbriketter, plaster og kniv er let tilgængelige og ikke bliver væk. Alt unødvendigt pakkes i vandtætte poser og placeres i en bunke eller tilbage i kajakken.
  4. Når der er styr på ly og udstyr, pakkes sovepose og liggeunderlag ud.
  5. Klæd om til noget mere behageligt tøj.
  6. Hæng en tørresnor op til det våde kajaktøj. Fugtige sokker, vanter, huer og andre småting kan puttes ned i bunden af soveposen. Så er de knastørre og varme morgenen efter.
  7. Tænd bål uanset om du skal bruge det til madlavning eller ej. Det giver varme, lys og hygge. Hav altid en pålidelig lighter og nogle tændbriketter med i tilfælde af, at bålet bare skal laves hurtigt.
  8. Når alt det praktiske er ordnet, og aftensmaden er indtaget, er det på tide at hygge sig. En lille mundharmonika, en god flaske vin, et par bajere, noget lækkert chokolade eller nogle pandekager over bålet kan gøre en kæmpestor forskel. Man skal huske, hvorfor det var, man tog af sted. Hygge og lommefilosofiske samtaler over bålet hører sig til. Men det kan kun lade sig gøre, hvis man er mæt, varm og tør.
  9. Pak evt. en varmedunk. Putter man den i bunden af soveposen 30 minutter før, man selv skal derned, behøver man ikke selv varme posen op. Husk at tage den op igen, inden du falder i søvn. Ellers bliver den rigtig kold i løbet af natten.
  10. Husk en god nathue. Hovedet afgiver rigtig meget varme, så en hue kan gøre en stor forskel for nattesøvnen.

14

Flekkefjord

Udover havkajakroning i fjorden har byen Flekkefjord også andet at tilbyde den natur -og kulturinteresserede.

Der er en 17 kilometer lang skinnecykelrute, som fører dig igennem indsøer, fjeld, fjord og historisk bebyggelse; der er en gammel bydel fra 1500-tallet, som kaldes hollænderbyen, fordi mange hollændere flyttede til byen i 1500-tallet og satte sit præg på arkitekturen; og der er mulighed for at se enorme jættegryder i udkanten af byen.

Om sommeren er der adskillige musikfestivaler, folkefester og sågar et skalddyrtræf. Indbyggertallet stiger dramatisk i sommermånederne af samme grund.

Andre spændende artikler


Havkajak i vinterkulden

Havkajak i vinterkulden

På paddleboard gennem sognefjorden

På paddleboard gennem sognefjorden

Kajak på Reinefjorden

Kajak på Reinefjorden

Log ind