Lige siden jeg som ivrig knægt læste Sølvpilen, har drømmene om kanoeventyr i fremmede områder ligget i baghovedet. Siden da er kanoen erstattet med en Kajak, og Hjørundfjorden blevet stedet hvor drømmene realiseres.
Vi befinder os ved Rorbua i Vegsundet. Tidligere på dagen har nordenvinden pisket over fjorden, men til alt held er den løjet kraftigt af. Kajakkene er tungt lastet med Telt, brænder, skiftetøj, vand og mad til tre dage. Det er fredag aften og den første etape, til den nedlagte gård Strandabøen vil tage tre timer. Den første udfordring bliver at krydse Flisfjorden, som er kendt for vekslende vind, uforudsigelige bølger og kraftige tidevandsstrømme.
De slanke fartøjer skærer igennem det spejlblanke vand, og da vi passerer Flisholmen breder Storfjorden sig for vores øjne. På den anden side ligger indsejlingen til Hjørundfjorden. I Hundeidvik er det spisetid. Inde på land kan man se lysene fra de varme stuer, og på fjorden padler fire forventningsfulde sjæle med den flammende røde nordenhimmel i ryggen.
Ved åbningen af Hjørundfjorden går vi i land for at holde pause. Herfra kan vi se den øde og ufremkommelige kyst, der bugter sig sydover. Skumringen har udvisket detaljene i landskabet, men granbevoksningerne omkring Strandabøen kan anes som et kulsort parti. Tidsvandet er på vej ind og med strømmens hjælp tilbagelægges det efterfølgende stræk hurtigt. Endelig dukker husene ved Strandabøen frem bag den tætte granskov. Landgangen går fint og inden længe kan vi varme os ved knitrende flammer fra det knastørre drivtømmer.
How to resolve AdBlock issue? 
