Kajak på Lysefjorden i Norge

Lysefjorden er mest kendt for Preikestolen, men 600 meter under den, finder du spejlblanke vande, der er som skabt til kajakture. Dybt under de høje fjelde hersker fredfyldt ro, legesyge sæler skvulper rundt i fjorden, og lejrpladsen har man i fred og ro – når der altså ikke lige lander en flok basejumpere i den.

Idyl-pa-fjorden.jpg
Skrevet af: Lene R. Vistisen
Opdateret den 27. maj 2023
Læst af: 17768

Lysefjorden er mest kendt for Preikestolen, men 600 meter under den, finder du spejlblanke vande, der er som skabt til kajakture. Dybt under de høje fjelde hersker fredfyldt ro, legesyge sæler skvulper rundt i fjorden, og lejrpladsen har man i fred og ro – når der altså ikke lige lander en flok basejumpere i den.

Det er tidlig morgen, og solen er så småt ved at stå op. Jeg stikker hovedet ud af teltet for at få et sug af den friske fjeldluft. Synet, der møder mig, er overvældende. En massiv granitvæg af et fjeld tårner sig lodret op mod himlen. I fjordens spejlblanke vand har legesyge sæler sat jagten ind på flygtende fiskestimer, og så langt øjet rækker er der udsigt til fjord og fjeld. Alt er stille, og her er vi, alene med naturen og to gule havkajakker. 
I skumringen aftenen før ankommer vi, min kæreste Eigil og mig, i Kajak til vores naturlejrplads på en halvø ved foden af den gigantiske Kjeragvæg. Der er gået mange oplevelsesrige timer, fra vi satte kajakkerne i vandet i den skinnende røde morgensol ved udgangspunktet Vika.

Her start

Lejrplad-Kjeragede vores eventyr med kurs mod Lyseboth i bunden af den godt 40 kilometer lange fjord. Uden at vi rigtigt har bidt mærke i anstrengelserne, har vi i løbet af dagen tilbagelagt godt 30 kilometer. Det har været en fantastisk smuk og fredfyldt dag med høj sol, klar blå himmel og fjelde, der gradvis er blevet højere og mere dramatiske, jo dybere vi er gledet ind i fjorden.

Dagen igennem har vi flere gange i længere perioder haft fornemmelsen af, at der var nogen, der iagttog os og kredsede omkring kajakkerne, og flere gange har nuttede sæler uden varsel stukket hovederne op af vandet og nysgerrigt spejdet efter de gule kajakker.

Vi har set flokke af makreller jagtende bytte i form af småfisk, der kaster sig ud af vandet med små sprøjt. Og langs med fjorden har vi øjnet små, idylliskbeliggende norske gårde. Når jeg tænker tilbage, føles det næsten som om, at der med hvert pagajtag er fulgt et nyt indbydende natursyn, der har printet sig solidt på nethinden og gjort sit til, at vi ved ankomsten er trætte og mætte på en helt speciel og meningsfyldt måde. De gigantiske fjelde, der skyder i vejret og ender i en smuk dybblå himmel, synet af kajakkens spids, der roligt skærer sig igennem det uspolerede spejl i vandets overflade, hvor alt bliver reflekteret – jomfrueligt, som var vi de første roere på fjorden.

KjeragboltenUd mod kanten
Undervejs har vi krydset fjorden et par gange, blandt andet for at se den fascinerende Preikestol fra fjordsiden. Efter et par minutters intens søgen og spejden efter en kæmpe, næsten kvadratisk fjeldblok, der vandret står ud over fjorden, øjner vi cirka 600 meter over os et stykke granit, der blot syner af en lille legoklods, der er klemt fast på fjeldvæggen. Vi bliver hurtigt enige om, at der går en masse tabt for den dovne turist, der mageligt går ombord på en rutebåd eller turistfærge for at få et glimt af seværdigheden.

Man skal op at stå på Preikestolen for med sommerfugle i maven at mærke, hvorfor den rangerer blandt de mest populære attraktioner i Norge. For et par dage siden vandrede vi op til Preikestolen og kravlede på knæ ud mod kanten, mens blodet pumpede med stigende hastighed rundt i kroppen. Suget i maven blev ikke mindre, da vi lå med hovederne ud over kanten og spejdede ned i fjorden cirka 600 meter under os, hvor en rutebåd langsomt gled ind under stolen. Efter et tiltrængt varmt måltid lægger vi os, godt brugte af dagens strabadser og varme i kinderne af den lettere solbrændte hud, i soveposerne og nyder roen til vores tunge øjenlåg langsomt glider i, og søvnen overmander de trætte kroppe.

LEn-kold-dukkert-i-Lysefjordysene i mørket
Den meditationsindbydende stilhed, der hersker over den grønne plet, vi har slået teltet op på, bliver pludselig afbrudt af råb i det fjerne. Vi kommer til os selv, stikker næserne ud af teltet og ser os omkring i et øjebliks frygt for, at vi skal dele vores paradisiske plet med andre eventyrlystne roere. Der er dog ikke noget at se ud over fjorden, men derimod øjner vi cirka halvvejs oppe på den gigantiske fjeldvæg et svagt lys – klatrere på vej til at bestige Kjeragvæggen i nattens mulm og mørke. Da jeg næste formiddag står og nyder en rolig stund med fiskestangen, bliver freden igen brudt af uventede gæster. Denne gang er det en båd, der lægger til og sætter fire turister af på den lille halvø. De er kommet for at se basejumping. Det viser sig, at præcis den plet, hvor vi har slået Telt op, er base for faldskærmsspringere, der kaster sig ud fra toppen af væggen iklædt bedste batmankostume eller mere traditionelt udstyr.

På trods af den lettere frustration over at skulle dele det fantastiske stykke natur med andre, er det både underholdende og en smule nervepirrende at spejde efter de svævende prikker, der gradvist bliver større på vej mod jorden, mens vi spændte venter på, at skærmen skal folde sig ud, og de modige sjæle lander i græsset ved siden af teltet. Seancen udspiller sig over et par timer, og så er vi atter alene og kan fortsætte jagten på makrel og havørred, der lystigt bider på de halvrustne blink for enden af fiskelinen.

Et rummeligt badeHoj-pagajforing-med-kurs-mokar
Kajakkerne, vi har lejet, er havkajakker. Min umiddelbare reaktion på at sidde i et sådan badekar er, at det bliver en tung og hård tur, og at de roteknikker, jeg kort forinden har lært under introduktion i at ro turkajak, alle må modificeres. Det viser sig imidlertid, at det på alle måder er en fordel med en stabil og rummelig kajak. Vi kan uden problemer have Telt, Soveposer, trangia, mad og det uundværlige kamera til at forevige oplevelserne med. Samtidig undgår vi overvejelserne omkring, hvor man skal tømme en fyldt kajak, når der ikke er et fladt stykke land i miles omkreds. Og endeligt kan vi sidde godt tilbagelænet i kajakken og tage billeder ude midt på den dybe fjord. Oplagte motiver var der mange af: Fjeldene, der spejler sig i den ubrudte overflade, kontrasten mellem de gule kajakker og de mere afdæmpede farver på omgivelserne og små fine lilla blomster voksende på de store barske fjelde.

Morgenlys-fra-Preikestolen-Ørneflugt
Dagene igennem bliver vi fulgt af sæler, der solbader på klipperne eller nysgerrigt stikker hovederne op ad vandet for at få et glimt af de gule kajakker. Vi nyder stilheden, der hersker over fjorden, kun afbrudt af fuglekvidder fra luften og fisk og sæler, der bryder vandets overflade. En enkelt gang møder vi to andre kajakker – en tysk familie bestående af mor, far og to børn fordelt på to toerkajakker. Vi inhalerer den friske fjordluft og ønsker, at lungerne aldrig skal fyldes af andet.  Når vi har brug for at strække ben, hvile ømme bagdele og få energidepoterne ladet op, er vi heldige at finde små picnicsteder, hvor det kan lade sig gøre at trække kajakkerne på land. Oftest steder, hvor klipperne en kort overgang flader ud og danner små, næsten vandrette plateauer. Andre gange er det små områder med masser af halvstore sten på et forholdsvis fladt lille areal. 

Det bliver ligeledes til et par forfriskende kolde dukkerter i det blanke vand. Det er en gysende, men samtidig yderst forløsende oplevelse at få legemstemperaturen sænket og få skyllet den perlende sved af kroppen efter adskillige aktive timer i bagende høj sol. Samtidig er det beroligende konstant at kunne se de mange meter ned til bunden gennem det blanke fjordvand. Og på den sidste dag, da vi nærmest lydløst glider af sted i kajakkerne gennem det spejlblanke vand kun få meter fra fjeldvæggen, får vi os noget af et syn. En kæmpe havørn, der sidder på en sten kun få meter fra os, letter pludselig og flyver lige hen over hovederne på os baskende med sine enorme vinger.

At ro i en kajak tæt op ad de op til over 1000 meter høje granitblokke og samtidig tænke på, at fjorden nogle steder er lige så dyb som fjeldene er høje, er i sig selv en ubeskrivelig oplevelse. Jeg føler mig for alvor lille i den store, fascinerende, respektindgydende natur.


Luftig-udsigt-fra-PreikestoSeværdigheder og dagsvandreture i området:
Lysefjorden kan udforskes såvel til vands som til lands. Med få timers vandring kan man bestige såvel Preikestolen som Kjeragbolten, og her kan man for alvor udfordre sin højdeskræk med sommerfugle i maven. Der er afmærkede vandreruter på begge sider af fjorden og man kan tage en rutebåd eller turistfærge, som gør holdt flere steder på vejen til og fra Lysebotn, der ligger helt inderst i fjorden. På den nordlige side af fjorden kan du se Preikestolen, der er 604 meter høj og har været en populær attraktion og naturoplevelse siden opdagelsen omkring år 1900. Fra Preikestolshytta er der cirka to timers vandring til Preikestolen.

Den majestætiske fjeldtop Kjerag, der ligger næsten inde i bunden af fjorden og på sydsiden, er cirka 1000 meter høj og falder lodret ned i fjorden. Her finder du også Kjeragbolten – en kæmpe sten, der er kilet ind mellem to bratte fjeldvægge. På http://www.youtube.com/user/globalbalancing kan du se den vovemodige nordmand Eskil Ronningsbakken, der udfører vanvittige balanceøvelser på bolten. Der er cirka 150 kilometer fra Stavanger til Øygårdstøl ved bunden af fjorden, hvor man kan parkere og starte opstigningen til Kjerag. Det tager fire til seks timer at gå fra Øygårdstøl til toppen og retur. Terrænet er lidt krævende, så solidt fodtøj, godt med vand og en velsmurt madpakke er en fordel.
Se http://www.regionstavanger.com for yderligere information om området.

Redaktionen anbefaler

Andre spændende artikler


Pardans over tangskoven

Pardans over tangskoven

I kajak på Geiranger-fjordens klare vand

I kajak på Geiranger-fjordens klare vand

På paddleboard gennem sognefjorden

På paddleboard gennem sognefjorden