Bestigningen af Kilimanjaro tager dig med gennem fem klimazoner og byder derfor på meget varieret terræn. Starten går gennem den tætte regnskov ledsaget colobusabernes særegnes brøl og fortsætter indtil omkring 3000 meters højde, hvor skydækket penetreres og moorlandets lavere bevoksning tager over.
Herfra åbner landskabet sig op, og udsynet til Kibos sneklædte top giver et sug i maven på de fleste. Fra omkring 4000 meters højde er bevoksningen kun sporadisk, og den alpine ørken, som fortsætter resten af vejen til toppen, er iøjefaldende. Samtidig begynder højdesymptomerne at sætte ind, men til trods for ubehaget kan de fleste fortsat nyde den fantastiske udsigt til Mount Meru mod vest og Mawenzis næsten katedralske top.
De cirka 11.000 år gamle gletsjere rejser sig som enorme isbjerge på den golde vulkanske jord, og kulminationen på de forgangne dages strabadser belønnes i daggryets røde og lilla nuancer med en udsigt over den afrikanske slette på toppen af Afrikas højeste punkt – en oplevelse, der er euforisk overvældende for de fleste.
Ruten mod toppen:
Der findes mere end 10 forskellige ruter til toppen af Afrika. Herunder er listet de mest almindelige samt én rute, som kun erfarne klatrere bør overveje:
Marangu Route (coca-cola-ruten): er sammen med Machame Route den mest populære rute. Ruten anses for at være en af de letteste ruter, og der overnattes i hytter under hele bestigningen. Kan ikke anbefales, på grund af dårlige akklimatiseringsbetingelser og den samme rute op og ned. Samtidig har ruten den dårligste succes-rate. Typisk fem-seks dage.
Machame Route: meget populær rute, som skyldes en god akklimatisering og ikke mindst, fordi det er en af de mest sceniske ruter. Mere fysisk krævende end Marangu Route med længere vandredage og mere stejlt terræn. Populær rute og derfor kan der være mange mennesker. God succesrate. Seks-syv dage.
Rongai Route: er den eneste rute nordfra og betragtes som en relativ nem rute. Gode muligheder for at få ”bjerget for sig selv”, da ruten er den mindst benyttede. Desuden er der gode chancer for dyreliv de første to dage. Meget lang og hård bestigningsnat. Fem-seks dage.
Shira Route/Lemosho Route: To længere ruter, der begge møder Machame Route på tredje- eller fjerdedagen, og der kan derfor være mange mennesker i højsæsonerne. Ruterne er fantastisk sceniske og har rigtig god akklimatisering. Til gengæld er det typisk en dyrere tur, da ruten kræver flere dage. Syv-ni dage.
Western Breach Route (Arrow Glacier): har været lukket i flere år, men den er nu genåbnet. Kan nås via Machame, Shira, Lemosho og Umbwe Route. Denne rute anses for at være den hårdeste og teknisk sværeste (og ikke ufarlig) rute mod toppen, og den bør kun overvejes af absolut erfarne klatrere. Til gengæld belønnes man med en helt unik rute tæt omgivet af de enorme gletsjere og med en overnatning nede i krateret.
Pas på højdesyge
- Drik vand: Kroppen akklimatiseringsproces kræver meget væske, så sørg for at drikke nok væske (4-5 liter om dagen). I ni ud af ti tilfælde af højdesyge er personen også dehydreret
- Max 500 højdemeter i døgnet. Som tommelfingerregel bør man ikke stige mere end 300-500 (netto-) højdemeter om dagen. Du må altså gerne stige mere i løbet af dagen, men din sluthøjde bør aldrig overstige 500 højdemeter i forhold til din starthøjde.
- Gå højt – sov lavt. Det er essentielt, at kroppen får hvile for at kunne akklimatisere, og det gør den bedst i den lavest mulige højde.
- Undgå ophedning og nedkøling. Sørg for at termo-regulere, så kroppen ikke bliver for varm eller for kold. Det stresser kroppen og sænker derfor akklimatiseringen.
- Undgå at forcere. Sørg for at gå i et roligt tempo, hvor pulsen holdes nede. Du bør kunne føre samtale uden at blive forpustet, ellers går du for hurtigt.
