Safari i Sydafrika

Oplev Sydafrikas største nationalpark

Jonathan-Heger.jpg
Skrevet af: Uffe Rasmussen
Opdateret den 02. maj 2021
Læst af: 9744

Det er en fantastisk oplevelse at køre ved siden af et næsehorn og en flok giraffer eller at se flokke af elefanter og impalaer. Et besøg i Sydafrikas største nationalpark giver dig masser af vild natur og muligheder for at slutte dagens safari af med lækker middag og god nattesøvn.

Det begynder straks, vi kører gennem Malalene-porten og ind i den sydlige del af Kruger National Park. Eventyret. Jagten. Hovedet får kuglelejer og drejer fra side til side, mens øjnene fokuserer ind mellem de mange buske og småtræer, der dækker den tørre jord. Det er ikke aftrækkeren på en jagtriffel, men kameraet i skødet, fingrene strammer grebet om, mens et skvæt adrenalin vækker sanser til live.

Tavsheden sænker sig sammen med bussens fart, da den ruller ind på småvejene, der erstatter hovedvejen i det østlige Sydafrika. Ser vi noget? Vi ved, landets største nationalpark har De Fem Store, og vi trænger til at opleve noget efter at have rumlet af sted hele dagen gennem det sydlige Mozambique og passeret grænsen til Sydafrika et par timer tidligere.

Allerede efter 30 sekunders ophold i parken dukker den første flok impala-antiloper op, helt tæt på. De stikker alle som en de søde hoveder i vejret og glor efter os, mens deres haler pisker fluer væk. God start.
”Giraffer,” brøler jeg højere end tiltænkt.

Begejstringen presser sig stærkere på end forventet, da en flok på ni giraffer pludselig står stort set lige ved siden af bussen.

Men det er nu en speciel oplevelse at se verdens højeste dyr rive blade af træerne seks meter over den sydafrikanske jord og se, hvor perfekte de er udviklet i dette økosystem til at have bladene i fred for andre planteædere i den højde.

Chaufføren stopper op, og vi betragter. Girafferne tårner sig op lige ved siden af bilen og spankulerer ind foran, mens de lader helt som om, de slet ikke kan se os fra den højde. Allerede nu efter en halv time er jeg dybt overrasket over gevinsten.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Mozambique-mandag-fredag-12Mørket sænker sig
Det bliver bedre endnu.
”Næsehorn,” brøler en i bussen.

Og det må man sige. Den lunter af sted inde mellem buskene ti meter fra vejen. Vi ruller stille fremad, mens vi følger den, og pludselig er den fem meter fra næsen. Solid som en kampvogn, bred over skuldrene, som verdens stærkeste mand kun kan drømme om, og det imponerende lange horn, der vækker respekt på den korte afstand

. I min verden kunne den lige så let som ingenting lave gevaldige buler i bussen for at markere sig, men kæmpen nøjes med at krydse vejen lige foran fronten af bussen.

Naturen fortsætter med at vise sig frem de to timer, vi kører rundt, og vi ser flokke af elefanter, bøfler, zebra og gnuer, før det afrikanske mørke sænker sig over parken.
Vi får travlt med at nå frem til den restcamp, vi skal overnatte på, før mørket er totalt, og nattens dyr kommer til live.

Vi skal være der inden 18, så camp’en kan låse porten af for natten. 18.00 når vi lige at ræse ind over de tykke jernrør i vejen, som holder dyr og turister på restcamp’ens område adskilt. Til venstre er campingområdet, hvor man kan slå sit telt op eller parkere sit motorhome.

Men vi når frem til himlen midt på den sydafrikanske savanne på bredden af floden Matjulu Spruit. Store luksushytter med egen terrasse, lækre køkkener og badeværelse, lækker tre-retters middag med lækre sydfrikanske vine i restauranten og en følelse af total tryghed midt i den vilde natur.

For vild, det er den, det minder nattens lyde om. Elefanter trompeterer og brummer i nattemørket, næsehorn stamper lige uden på den anden siden af det elektriske hegn rundt om camp’ens område. Men nattesøvnen er sød i de fine senge, og næste morgen venter vandring til fods ud på savannen.


Mozambique-mandag-fredag-13

Kruger Naionalpark

Kruger er Sydafrikas største national park på størrelse med Jylland og har blandt andre the Big Five – Næsehorn, leopard, løve, bøffel og elefant, foruden 142 arter af pattedyr, 507 fuglearter og 336 arter af træer. Den sydafrikanske præsident Paul Krüger oprettede parken i 1898 og portene åbnede første gang for alle i 1927. I dag er der 3000 kilometer 


Overnatning

Parken har masser af gode muligheder for at bo i luksushytter, campere i telt eller motorhome eller sove i bushen i simple hytter uden faciliteter. 


Mozambique-mandag-fredag-11Tag på safari sådan

Flere danske rejsebureauer arrangerer safarier fra tre dage til en uge til Kruger for priser fra 3000 kroner for tre dage eksl. fly. Du kan også leje en bil og selv køre rundt i parken. En nat i en luksushytte med plads til seks mennesker koster for eksempel 600 kroner, men overnatning fås i alle prislejer.

Der er masser af muligheder for at se de mange dyr. Flere restcamps arrangerer guidede safariture fra vandring til fods eller i åben jeep, du kan blandt andet tage på safari og bo i telt på savannen, besøge Shangaan-folket, se dyr til hest eller fra en ballon. Eller mixe det hele over flere dage.

Andre spændende artikler


På opdagelse i Afrikas største floddelta

På opdagelse i Afrikas største floddelta

My Octopus Teacher - Hvad lærte jeg af en blæksprutte ?

My Octopus Teacher - Hvad lærte jeg af en blæksprutte ?

Garden Route

Garden Route

Log ind