Buddhas tand-festival på Sri Lanka

I disse dage finder et spektakulært skue sted på Sri Lanka. Under en ældgammel festival, hvor man viser respekt for en af Buddhas tænder (!) paraderer elefanter gennem gaderne, mens bevæbnede vagter rydder vejen.

Srilanka_buddha_capturefoto.jpg
Skrevet af: Redaktionen
Opdateret den 14. maj 2021
Læst af: 6988

I disse dage finder et spektakulært skue sted på Sri Lanka. Under en ældgammel festival, hvor man viser respekt for en af Buddhas tænder (!) paraderer elefanter gennem gaderne, mens bevæbnede vagter rydder vejen.

I netop disse dage finder den årlige Esala Perahera-festival sted på Sri Lanka.

Ifølge overleveringen blev Buddha kremeret i det 5. århundrede, men en af hans tilhængere var hurtig og nappede en af hans tænder fra ligbålet. Tanden blev senere smuglet til Sri Lanka i håret på en prinsesse fra Orissa, der var forklædt som præst, og endte i Dalada Maligawa-templet i byen Kandy.

Tanden bliver hædret år efter år af srilankanerne under imponerende elefantoptog, hvor tusindvis af buddhister klasker på trommer, svipper med piske og brænder bål. Forrest vandrer bannerbærere og mænd, der smælder med piske og rydder vejen for såvel onde ånder som de store menneskemængder, der møder op for at overvære spektaklet.

Den mest imponerende parade finder sted på den sidste af de ti dage, der i år falder den 17. August.

Læs reportage fra En anden side af Sri Lanka

Redaktionen anbefaler

Andre spændende artikler


Kamelsafari i Rajasthans ørken

Kamelsafari i Rajasthans ørken

På rundtur i Rajasthan, Indien

På rundtur i Rajasthan, indien

Munkene, der vil giftes med gud

Munkene, der vil giftes med gud