Tæt på Steffen Kjær

Hvad er det ved naturen, som fascinerer dig?
Jeg ser naturen som en palet af muligheder. Som en arena for de ting, jeg gerne vil opleve. Jeg er egentlig ikke så optaget af fugl, fisk og fauna i sig selv, men mere af de muligheder der er i naturen. Også på det personlige plan, hvor naturen er en skala for sindsstemning og humør – den gør altid noget godt ved mig. Det er her, jeg får løst dagens udfordringer, og naturen giver mig luft til at drømme. Nogle gange synes jeg, det kan være svært at tænke og drømme stort, når man er indenfor – det gør jeg bedst udenfor. Selvom naturen stormer og larmer, så giver den mig en ro, og det er en skøn kontrast til en til tider kompliceret hverdag.

Naturen giver mig luft til at drømme.

Har du nogensinde gjort noget, hvor du bagefter tænkte: ’det skulle jeg sgu nok ikke have gjort?’
Haha, mange gange! Men ofte er det jo også dét, der giver erfaringerne. Bedste eksempel er nok tilbage i 2002, hvor jeg var i Bohuslän med et par kammerater for at klatre. Vi var i gang med at forberede os til en tur til Yosemite, hvor vi skulle klatre en big wall. Vi var ikke så erfarne, og vi havde måske undervurderet væggen – eller måske bare overvurderet vores egne evner. Vi blev i hvert fald indhentet af mørket, så vi måtte forsøge at rappelle ned. Men efterårsmørket kom for hurtigt, og pludselig hænger vi midt på en klippevæg og er omgivet af mørket. Vi kom da ned, men det var dæleme ikke sjovt. Den dag lærte jeg, at man er nødt til at forberede sig på, at dagen kan blive længere og hårdere, end man havde forestillet sig. Man bør altid have ekstra vand, snacks, en varm trøje og frem for alt en pandelampe med.

Blodet sprang fra vores fingre, og vi var helt færdige.

Hvad er det hårdeste, du nogensinde har gjort?
Det er svært at sige, men det må nok være min første big wall-klatretur på Washington Column i Yosemite. Vi var tre venner af sted, og vi havde brugt måneder på at forberede os og på at drømme om det – vi var fandeme klar! Det viste sig dog hurtigt, at vi kun brugte omkring 10 % af tiden på at klatre – resten af tiden var hårdt arbejde med at trække alt vores udstyr med op ad klippen. Det var knaldhårdt arbejde fra morgen til aften. Blodet sprang fra vores fingre, og vi var helt færdige – dér lærte jeg at sætte realistiske mål. I drømmen er forholdene oftest helt optimale med solskin og blå himmel, men virkeligheden gemmer også på regnvejr, storm og sne.

Hvad er dine største oplevelser?
Helt overordnet er det ture, som jeg selv har sat op. Altså hvor jeg har kunnet bruge mine tidligere erfaringer til at designe mit eget eventyr. Jeg husker tydeligt en kanotur i Sverige. Det var den sidste uge af november, og vi tog til Midtsverige, og kanoudlejeren syntes, at vi var fuldstændig fra den. Vi havde ikke telt med, så vi sejlede fra shelter til shelter. Der var kun lyst fra klokken 10 – 14, så turen gik meget mere op i lejrliv og hygge. Det var helt fantastisk.

Hvad med bjergbestigning?
De fleste ture har jo været gode på hver deres måde. Man vokser jo med opgaven, men den største oplevelse må nok være Matterhorn. Et legendarisk og ikonisk bjerg, der i sig selv er helt fantastisk, men samtidig blev det også en skelsættende begivenhed i mit liv. Vi nåede jo toppen, men på vej ned kom vi ud for en ret alvorlig ulykke, hvor min klatremakker faldt og nær havde mistet livet, og det ender med, at vi blev evakueret med helikopter – det var ret dramatisk. Turen havde alle elementer: Den store drøm om bjerget, to venner på tur, triumfen på toppen og dramaet på vej ned, der for altid skulle ændre min tilgang til bjergene. Mine ambitioner til bjergbestigning blev skruet ned – eller i hvert ændret. Det skulle ikke bare være fra top til top og højere og vildere. Jeg fik nogle andre værdier. Der skulle være plads til de bløde værdier, og jeg valgte nu de flotte bjerge i stedet for de sværeste og højeste.

Har du et forbillede?
Nej, jeg har ikke én bestemt helt eller forbillede. Til gengæld fascineres jeg rigtig meget af folk, der forfølger deres drømme. Folk, der tør drømme stort og tør forfølge dem. Det er inspirerende.

Drømmer du om at gøre noget særligt? Gå til Nordpolen, bestige Everest eller lignende?
Det gjorde jeg nok en gang, men det ændrede Matterhorn på. Inden bestigningen af Matterhorn red jeg på en bølge, hvor det var naturligt, at det næste bjerg skulle være en tand højere, og når jeg ser tilbage på det, var det på en eller anden måde de målbare værdier, der betød noget. Vi havde faktisk allerede besluttet os for, at vi efter Matterhorn skulle til Sydamerika for at klatre nogle 6000-meter-bjerge. Men det ændrede sig altså. Herefter blev det mere vigtigt at opleve smuk natur og bestige bjerge, som rent faktisk havde en betydning for mig – og ikke bare de sværeste med mest prestige. Og sådan har jeg faktisk haft det lige siden.

Hvad er nogle af de mest magiske øjeblikke, du har oplevet, når du har været på tur?
En stor drøm blev opfyldt, da jeg første gang tog til Canada for at stå på ski. Det var inden, det blev ’almindeligt’ at tage på skiferie i Canada og USA, så der var ikke meget information at hente. Vi så derfor en masse skifilm, og så noterede vi alle de fedeste destinationer ned på en blok, og så sammensatte vi vores egen tur. I løbet af 14 dage besøgte vi fem skisportssteder, og efter mange måneders forberedelse var det sgu en magisk følelse at klikke skiene på og køre ud i den her helt knitrende, vidunderlige, tørre puddersne.

Du har netop udgivet bogen ’Den Ultimative Skiferie’, mens dine tidligere bøger primært har handlet om bjergbestigning. Har du lagt det på hylden?

De sidste par år har jeg taget orlov fra de store bjerge. For med orlov mener jeg, at jeg har muligheden for at vende tilbage. Indtil for et par år siden tilbragte jeg hver sommer i Alperne, men til sidst fandt jeg ud af, at jeg havde mistet lidt af passionen for det. Jeg var blevet mæt, kan man vel sige. Jeg klatrer stadig på Kullen i Sverige et par gange om året, men i dag er det mere som en fritidsinteresse. Men det er muligt, at jeg vender tilbage til Alperne en dag.

Steffen Kjær – blå bog

Steffen Kjær er født i 1971 i Kolding. Steffen er forfatter, foredragsholder og formidler, og bor i dag på Venø i Limfjorden. Han har blandt andet skrevet bøgerne Matterhorn - Verdens farligste bjerg, Mont Blanc og senest Vildmarken og Den Ultimative Skiferie. Gennem 2014 vil Steffen også skrive klummen i Opdag Verden. Læs den på side 70. Læs mere om Steffen på www.steffenkjaer.com

Her er bøgerne som Steffen Kjær har skrevet og udgivet:

DEN ULTIMATIVE SKIFERIE
- inspiration til nye skioplevelser

Det er nemt at få mere ud af skiferien - men af og til kan inspirationen mangle. Det råder “Den ultimative skiferie” bod på med insider-viden, imponerende billeder og gode råd til den næste tur i vinterlandet. For hele familien, freestyleren og den eventyrlystne med kurs mod offpisten.

Få en stemningsrapport fra Alpernes og Skandinaviens mest innovative skisportssteder, episke dage på kanten af Rocky Mountains, og oplev den storslåede natur fra en helikopter eller snescooter.
Steffen Kjær er journalist og har i mange år skrevet om ski og aktiv livsstil for landets største aviser og magasiner. Med pressekortet i lommen og skiene under fødderne har han reporteret fra mere end 25 skisportssteder i Europa og Nordamerika.

Køb bogen her - Pris Kr. 149,95

VILDMARKEN
- fiktion fra bjerge, skove og floder

VILDMARKEN består af seks særskilte historier, hvor man følger personer i hver deres livsfase på eventyr i vildmarken. Historiernes hovedpersoner begiver sig ud i den mest barske natur, hvor de hver især bliver udfordret både fysisk og mentalt, og hvor de bliver stillet over for eksistentielle dilemmaer.

Med titler som: River Rafting, Bjergbestigning, Teambuilding, Yosemite Nationalpark, Pressekortet og Laplands Fjelde er der lagt op til store episke dramaer, når bogens hovedpersoner følger deres drømme og giver efter for udlængslen. Historierne finder sted i Danmark, Norge, Sverige, Alperne, Canada og USA.

Køb bogen her - Pris Kr. 149,95