Himmelstræbende bjergpas. Irgrønne bjergsøer. Lange ensomme strækninger. Canadas Rocky Mountains er kendt for sine dramatiske landskaber og ikoniske nationalparker, og vil man ikke blot tage en bid af lagkagen, men fortære alle herlighederne, så er svaret simpelt: Tag en vandretur på Great Divide Trail.
Himmelstræbende bjergpas. Irgrønne bjergsøer. Lange ensomme strækninger. Canadas Rocky Mountains er kendt for sine dramatiske landskaber og ikoniske nationalparker, og vil man ikke blot tage en bid af lagkagen, men fortære alle herlighederne, så er svaret simpelt: Tag en vandretur på Great Divide Trail.
Stien følger det højeste af Rocky Mountains ned gennem delstaterne British Columbia og Alberta i den vestlige del af landet, og i løbet af 1.123 km vandrer man blandt andet gennem fem nationalparker – et par af dem helt store klassikere i form af Banff og Jasper.
Great Divide Trail er dog ikke en sti for enhver.
Det er ikke hele stien, der er afmærket, og på nogle strækninger er der slet ikke en sti. Man vandrer gennem vildmarkens vildnis, så man skal have navigationsfærdighederne i orden.
Der er også et formidabelt antal højdemeter, der skal forceres, da man krydser over The Continental Divide (skillelinjen, der afgør, om vand flyder mod vest og Stillehavet eller mod øst og Atlanterhavet) intet mindre end 30 gange.
Der er iskolde floder, der skal krydses, og risiko for vilde sommerstorme med lyn og torden, der ruller ind over bjergene om eftermiddagen og efterlader vandrere udsatte på bjergsiderne over trægrænsen.
Der er grizzly-bjørne og – måske endnu værre – myg. Og nogle gange er der langt mellem mulighederne for at komme væk fra stierne og finde proviant.
Er man villig til at tackle udfordringerne, venter en vandretur langt ud over det sædvanlige. Og på trods af stiens status, er der stadig meget få, der går den sammenlignet med lignende langdistancestier i USA.
Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner
Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.
Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.
Allerede eller tidligere medlem?
Du behøver ikke vandre hele Great Divide Trail for at få en fantastisk oplevelse i Rocky Mountains. De fem nationalparker – Waterton Lakes, Banff, Kootenay, Yoho og Jasper – byder f.eks. alle sammen på uforglemmelige dagsture og ruter med msser af overnatninger undervejs. Her er der også mulighed for at indlogere sig på et bjerghotel eller lignende, hvis teltet ikke lokker.
The Great Divide Trail starter i Waterton Lakes National Park, der ligger, hvor den noget nær endeløse prærie i delstaten Alberta slutter, og Rocky Mountains i British Columbia rejser sig brat.
Og der er ikke noget med at skulle vandre ind i områder, hvor udsigter venter; de er der med det samme. Waterton byder nemlig på storslåede bjerge, der rejser sig fra langstrakte søer, buldrende vandfald, grønne dalstrøg og masser af vilde dyr.
Læs mere om vandreruter gennem Waterton Lakes National Park
Canadas ældste nationalpark stammer helt tilbage fra 1885 og er også en af landets mest kendte. Her udfolder Rocky Mountains nogle af sine mest spektakulære bjerglandskaber sig, og det er blandt andet her turkisfarvede gletsjersøer og skarpe tinder.
Det er også Canadas mest populære nationalpark med 3 millioner besøgende om året, så der er god grund til at søge ud i udkanten af parken og opleve det hele i lidt mere fred og ro.
Husk dog på, at mange folk primært oplever nationalparkerne fra landeveje, udsigtspunkter og helt korte vandreture, så du kan sagtens finde en fred og ro i Banff.
Læs mere om vandreture i Banff National Park
Endnu en nationalpark, der ligger lidt i skyggen af giganterne Banff og Jasper, men som byder på flere vilde bjerglandskaber samt enorme græsenge, kløfter og varme kilder.
Læs mere om de længere vandreture i Kootenay National Park
Der er ikke så meget andet at sige, end at landskaberne fortsætter med at forkæle med bjerglandskaber, og der er masser af vandrestier at udforske – i sær hvis man sætter ud på ture på flere dage i nationalparkens mere øde områder
Længst mod nord på Great Divide Trail ligger Jasper med de enorme, øde områder, gletsjere, usandsynligt smukke bjergsøer og masser af vandrestier.
Læs mere om at vandre i Jasper National Parks mere øde områder, hvor der er mere end 1000 kilometer stier at vælge mellem.
Foto: Bronwyn Davies / www.shutterstock.com
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS