Nede i dalen bager solen, mens køerne ligger blandt gule smørblomster og tygger drøv i det grønne græs, og menneskene sidder foran alpehytterne og drikker espresso i solen. Men oppe i bjergene har vinteren endnu ikke sluppet sit tag, og sneen ligger stadig dybt. Tag med på en sneskobestigning af Grossvenediger, Salzburg-provinsens højeste top på 3666 meter.
Er der nogen af jer, der har højdeskræk, eller bliver svimle, når I kigger ned?" spørger vores guide, Emil.
Da alle ryster på hovedet, nikker han tilfreds og konstaterer kortfattet:
"Godt."
Det er første dag af vores sneskoeventyr blandt de østrigske alpetoppe, og vi er på vej ind gennem en bjergdal til den hyggelige Kürsinger-hytte; en tur, der for de sidste timers vedkommende kun er mulig til fods.
Her midt i maj ligger der stadig en del sne, og vi må under vandringen ind til hytten sikres med klatreseler og reb, mens guiderne hugger trappetrin ind i snefanerne. Én ad gangen og i reb forcerer vi vandløb, som vælter ned af bjergsiderne med iskoldt smeltevand og går langs svimlende, næsten lodrette klippeskrænter.
Eventyret er allerede i gang, og på den sidste strækning før hytten, må vi have sneskoene på for at kunne stå fast og ikke synke igennem de dybe snelag. Endelig dukker der er et velkomment syn op gennem de spredte skyer: Gennem disen kan jeg se de karakteristiske rød/hvide skodder.
Resten af hyttens rustikke træ- og stenstruktur er også snart synlig. Vi er kommet frem til vores base, som vi vil bruge til vores topforsøg med snesko på Salzburg-provinsens højeste top, Grossvenediger.
