Vandring i Alperne - Østrig fra hytte til hytte

Hvordan ser en typisk dag på stierne ud?
”Vi er lidt alternative. Mange vandrere vil gerne af sted mellem klokken syv og otte om morgenen. Tyskerne, de skal bare ud af klappen. Vi venter gerne på, at de er kommet af sted. Der er ingen grund til at jage. Det kan jeg mærke, at folk ikke har behov for. De er også på ferie.

Vi vandrer normalt af sted klokken 9-9.30 og går på en måde, som fungerer godt for gruppen. Mange andre grupper går i én lang slange i hælene på hinanden. Det går simpelthen ikke i min verden. Man er nødt til at finde sit eget tempo. Man går jo også og snakker, og der er virkelig god gang i snakken, da det er nye bekendtskaber. Vi aftaler så stop hver halve eller hele time, så alle kan være med, og ingen kommer for langt bag ud.”

Hvad betyder det for vægten i rygsækken, at I går fra hytte til hytte og ikke sover i telt?
”Det er en åbenlys fordel, når du vandrer fra hytte til hytte, at du ikke skal have så meget med i rygsækken. Otte kilo er mere end rigeligt, men det er der selvfølgelig nogle, der har det lidt svært med. Det er dog skidt, hvis de ikke er i stand til at bære rygsækken selv. Det kan også sænke gruppen.

Jeg gør meget ud af at tale om grej og få pakket så lidt som muligt. Vi starter vandreturen på banegården i Oberstdorf, og der var for eksempel én deltager, der havde både sovepose og lagenpose med. Der blev vi enige om at deponere soveposen på banegården. Han var vant til den dejlige sovepose, men der er uldtæpper i hytterne, så det er ikke nødvendigt med soveposer.”

Hvad er et af de steder, du bedst kan lide på turen?
”På dag nummer to vandrer vi ind i en dal, som jeg har fundet. Vi kommer fra 2400 meters højde og går ned, hvor der bliver mere og mere frodigt med nogle fantastiske, grønne enge. Jeg kalder den min hemmelige dal. Stien er næsten ikke brugt, og vi ikke har mødt andre vandrere der endnu, men der er næsten garanti for at se stenbukke. Det er en stor oplevelse. Der ligger snefaner hele sommeren, og da vi lige er startet, er det hele nyt. Det hele er meget malerisk.”

Hvordan spiser man i hytterne?
”Der er som regel suppe til forret, schnitzel, gullaschsuppe, knödel eller sådan noget til hovedret og så en lillebitte dessert som is. Tyskerne vil også gerne have nogle små skarpe, så der kan sagtens blive drukket lidt og være lystigt, men der skal være ro klokken 22, og det er der også.

Om morgenen er der en meget lille morgenmad, som man har for vane i Sydeuropa. Det er et stykke brød og en kop kaffe. Det skal man lige vænne sig til som nordeuropæer, som er vant til at skulle have det store morgenmåltid. Men det er sjovt; folk vænner sig hurtigt til den lille morgenmad og kan hele dagen på morgenmaden og lidt energibarer, nødder, chokolade midt på dagen.”

Har du nogle gode råd til udstyr?
”Det er vigtigt at have ørepropper med, når man sover på sovesalene. Pak også en dunvest eller noget andet varmt til om aftenen. Der kan godt være køligt i hytterne. Der er hjemmesko i hytterne, som man kan bruge. Cirka halvdelen af deltagerne på turene går med vandrestave.

Når jeg kun har 8 kilo med i rygsækken, så går jeg med kæp. Jeg kender et sted på førstedagen, hvor der er nogle gode pinde at skære. Der er et nøddekrat, og det er det bedste med helt lige pinde. Vi holder pause, og jeg laver vandrekæppe. Alle vil gerne have en. Folk passer på dem og nogle vil have dem med hjem. Jeg kan godt lide at vandre med kæp; også hvis det er lidt stejlt, og hvis det går ned ad. Den tager lidt at trykket. En god vandrekæp er høj og skal gå til næsen. Den skal være fleksibel.”

Hvilken hytte er den hyggeligste på turen?
”Alle siger, at det er Verpeil-hytten. Det er en lille hytte, hvor der kan sove en 20-30 stykker. Hytten ligger klemt inde i sådan en cirkusdal på en sæter i 2000 meters højde. Køerne græsser omkring hytten, hvor der er utroligt grønt og flot, og toppene rager op i over 3000 meters højde. Det er frugtbart, samtidig med at det er barskt.

Vi kommer frem til hytten forholdsvist tidligt på dagen, så jeg har lagt en toptur ind. Den er der altid nogle, der gerne vil med på. Og der er også en gletsjer, man kan gå op og kigge til. Andre har gået det, de skal, og sætter sig i stedet med en øl.”

Hvad er højdepunktet på turen?
”Et af højdepunkterne er den sidste dag, hvor vi krydser et pas i 3100 meters højde, kommer ind i Italien og vandrer gennem en enormt frodig dal. Den ligger højt i bjergene, og man kommer forbi nogle idylliske sætere, hvor der går køer og får. Der hænger høtyve og den slags på husvæggene, da de lokale forsøger at drive landbrug på gammeldags vis.

Efter en lang tur ned, kommer vi til dalbunden, og oppe på den anden side af dalen har jeg en aftale med en italiener, Andrea, som har et hotel. Han kalder det Atlantis, for det ligger derude helt alene. Han er meget flink og har sådan et gammel 8-hjulet militærkøretøj. Han kommer og henter dem, der gerne vil hentes, da det har været en lang vandredag med mange højdemeter. Vi er slidte. Der har også været mange indtryk med tinder, gletsjere og den smukke dal.

Så kommer vi op til ham, hvor der er lidt mere luksus end i hytterne. Han har lavet filetto, de gange, jeg har været der, og han er meget rundhåndet med flaskerne. Det har folk været ret begejstrede for. Andrea er glad og imødekommende, og en af de største oplevelser på turen er at bo hos ham. Oppe hos ham er smilene meget, meget store.”