Du er her:

Trist nyt fra Ishavet

Der var engang, hvor sejlturen gennem Nordvestpassagen og Nordøstpassagen var forbundet med store farer, oceaner af is og risiko for at lide skibbrud og måtte overvintre højt mod nord, inden hjælpen – måske – kom frem. Sådan er det ikke længere.

DSC_1818.jpg
Skrevet af: Redaktionen
Opdateret den 22. dec 2021

Der var engang, hvor sejlturen gennem Nordvestpassagen og Nordøstpassagen var forbundet med store farer, oceaner af is og risiko for at lide skibbrud og måtte overvintre højt mod nord, inden hjælpen – måske – kom frem. Sådan er det ikke længere.

I løbet af et år vil en ekspedition, der går under navnet Polar Ocean Challenge og bliver ledt af David Hempleman-Adams, sejle hele vejen rundt om Nordpolen og gennem de to legendariske passager.

Sidst på sommeren færdiggjorde de Nordvestpassagen efter tidligere på sommeren at have ledt sejlskibet Northabout gennem Nordøstpassagen. Northabout er det første skib nogensinde, der har sejlet gennem de to passager på en enkelt sæson, og ekspeditionen beviste samtidig, at ruten nu er stort set isfri om sommeren.

Nordvestpassagen tog kun 14 dage at sejle igennem – foruroligende kort tid, når man tænker på, hvor barsk passagen tidligere har været. Det skete kun to gange, at ekspeditionsmedlemmerne stødte på is i løbet af de 3333 kilometer.

Nu går spekulationerne på, hvornår det begynder at blive normalt at kommercielle skibe og krydstogtskibe begynder at sejle gennem områderne.

Læs mere om ekspeditionen på www.polarocean.co.uk

Andre spændende artikler


Til fods, på cykel og med båd ved Li-floden

Til fods, på cykel og med båd ved Li-floden

Ski & Sail i Nordnorge

Ski & Sail i Nordnorge

Dansk verdensrekord: Ny Guinea rundt i kano

Dansk verdensrekord: Ny Guinea rundt i kano

Log ind