”Jeg faldt og faldt, jeg drømte, at jeg druknede uden at dø, og jeg var lykkelig.”
”Jeg faldt og faldt, jeg drømte, at jeg druknede uden at dø, og jeg var lykkelig.”
Drøm og virkelighed er ikke modsætninger, men nærer hinanden og smelter endda sammen, når Troels Kløvedal er til søs på Nordkaperen. Drevet af eventyrlyst og nysgerrighed drager han ud på de syv verdenshave med familie og venner og gør sine drengedrømme til virkelighed over flere årtier.
Fra Kokosøen til Grækenland og Ebeltoft står livsglæden som bølgesprøjt om den skrivende skipper, der om nogen har mestret kunsten at leve mellem drøm og virkelighed. Troels Kløvedal har fulgt sine drømme – og minder os med sin smittende eventyrlyst og overvindende fortælleglæde om at følge vores egne.
Bogen er en Gyldendal Kolibri; en del af en serie, hvor de største forfattere fortæller om stærke emner. En lille læseoplevelse med udvalgte fortællinger, uddrag og essays.
Om drømme indeholder udvalgte tekster fra Den tynde hud, Bidevind og blåhvaler, Mit hjerte, min køjesæk og min græske logbog, Øerne under vinden, Hvad sang sirenerne og Alle mine morgener på jorden.
Om drømme af Troels Kløvedal. Gyldendal. 64 sider. 49,95 kr.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS
Bliv inspireret og hold dig opdateret. Du får spændende artikler, aktuelle nyheder og eksklusive tilbud direkte i din indbakke.
Få indsigt i kommende aktiviteter, ture og foredrag med Opdag Verden – og få mulighed for at være blandt de første til at tilmelde dig.