Underjordisk ekspedition i Vietnam

18 års jagt
Men junglen er stor og svær at navigere i, og Ho Khanh havde ikke bidt mærke i ruten. De næste 18 år tog Howard og Deb på adskillige ekspeditioner, men uden held. Det var først i 2008, da Ho Khanh igen faldt over åbningen, og denne gang noterede ruten, at der skete noget.

Året efter førte han Howard, Deb og et hold af eksperter til grotten. En ny underjordisk verden udfoldede sig. Son Doong-grotten viste sig at være relativ ung i grottetermer og blev dateret til at være 3 millioner år gammel. Kalkbjergene i Annamite-bjergkæden er blevet udhulet af floden Rao Thuong, der kan falde og stige med 80 meter og raser gennem jungle og bjerge.

De voldsomme kræfter har skabt Son Doong, der er hjemsted for kæmpe drypsten, sjældne fossiler, store huleperler, nye arter af insekter og ikke mindst titlen: Verdens største grotte.

Grotten er fem kilometer lang, visse steder er den 200 meter i højden og 150 meter bred. Det svarer til en grotte, der strækker sig fra Østerport Station til Enghave Station i København og nogle steder kan have fem rundetårne stablet oven på hinanden. Den er massiv.

Son Doongs åbning ånder skyer, og de skarpe klipper viser tænder. De 80 meter ned i dybet klarer vi med reb.

Gennem junglen
Da vi går gennem junglen, forstår jeg, hvordan det kunne tage næsten tyve år at finde grotten. Hvis vi – fem amerikanere, to spaniere, en waliser, en vietnameser og en dansker – træder blot én meter udenfor stien, er junglen ufremkommelig. I dalen vandrer vi gennem floder, hvor fisk svømmer om vores fødder.

Farverige flokke af sommerfugle stiger til vejrs, når vi træder op på flodbankerne. Frøer, fugle og græshopper sørger for lydsiden, og vi passer på slanger og andet giftigt kryb.

En sjælden tiger og andre kattedyr holder sig gerne væk fra mennesker, men man hvad aldrig, hvad der lurer i junglens tætte bevoksning. Iglerne er ubehageligt nysgerrige. Selvom de er irriterende, er de dog ikke farlige. Omkring os tårner kalkbjergene op, dækket af en tyk, grøn dyne af vegetation.

Med os har vi Howard, der var med til først at udforske grotten i 2009. Han og Deb har udforsket grotter i store dele af verden – blandt andet Mexico, Australien, Vietnam og masser af steder i Europa. Howard er medlem af British Cave Research Association og har filmet i Vietnam med bl.a. National Geographic og BBC. Howard er fuld af historier.

Hen på eftermiddagen når vi til Hang En-grotten. Vi går med pandelamper og hjelm gennem floder og klipper. Ind i dybet. Vi vandrer opad og når til et kæmpe rum, der er delvist oplyst af en åbning højt over os. Lejren er sat op på en stor sandbanke ved den svalende sø i grotten.

Klippeblokke ligger store og tunge under åbningen, og junglen står som en silhuet i dagslysets falmende skær, der forstyrres af de tusindvis af spurve, der flyver i et virvar ind og ud af grotten. Her sover vi den første nat, med tanker om, hvad der gemmer sig inde i det mørke dyb, der venter på den anden side af lejren.

Fossiler stirrer på os fra deres hundreder af millioner år gamle stengrave.

Ned i dybet
Næste dag vandrer vi videre efter en morgenmad med klassisk, vietnamesisk nudelsuppe. Mørket opsluger os, men forstyrres her og der af pandelampernes lyskegler, der forvirret kastes rundt i den store grotte, mens deltagerne går og klatrer fremad i det ukendte terræn, på opdagelse i det underjordiske.

Vi er i en ny verden, men dagslyset lurer. Hang En er blot begyndelsen. Vi rammer igen junglen på den anden side af grotten og følger floden, indtil vi når verdens største grotte.

Son Doongs åbning ånder skyer, og de skarpe klipper viser tænder. De 80 meter ned i dybet klatrer vi med reb. Ekspeditionen når helskindet ned. Klippeformationerne er spektakulære. Vi stopper for at tage billeder.

Det er en udfordring i mørket, så Howard dirigerer nogle til at være modeller for at vise grottens proportioner og andre til at male lys på klipperne og modellerne med deres pandelamper. Et af de mest fantastiske stop er ved ’Hand of Dog’, der er en kæmpe drypsten, hvor man i baggrunden kan se dagslyset sprede sig ind i grotten.

Vi når vores lejr, der er placeret på en repos nær grottens første lysning, hvor taget er faldet ned, og lodrette klippevægge omkranser vegetationen. Igen bliver vi overvældet af det naturlige, der virker overnaturligt.

Fossiler stirrer
På ekspeditionens tredje dag når vi efter nogle timers vandring den anden lysning, der hedder ’Watch out for Dinosaurs.’ Man forstår hvorfor. Højt oppe står junglen tyk og grøn som en krans på de lodrette klippevægge.

Selve lysningen har to kæmpe, grønne drypstensformationer. Vi går igennem den næsten uvirkelige lysning. Det tager en times tid. Men det er først, da vi kommer ned i grotten på den anden side og ser op på lysningen, at vi forstår størrelsen på dette vidunder.

Dybere inde i Son Doong er der marker af sjældne grotteperler, sandformationer og masser af velholdte fossiler, der stirrer på os fra deres hundreder af millioner år gamle stengrave. Vi fortsætter og når efter flere timer endnu en lysning, der er tæt bevokset af junglen.

Vi efterlader vores rygsække i lejren og går via en kilde dybere og dybere ind i grotten, der brat stopper ved ’The Great Wall of Vietnam’. Her er der mulighed for et mudderbad. Det er sjovt, men der er ikke badefaciliteter, så vi må leve med at være lidt beskidte indtil dagen efter.

Man kan dog vaske det værste mudder af i kilder og floder på vejen tilbage mod lejren, hvor der venter endnu et stort, godt måltid og nogle mundfulde hjemmebrændt, stærk risvin.

Tilbage ud i verden
På vej tilbage ud ad hulen følger vi andre veje og får nye indtryk. Kæmpe drypstensstalagmitter og -stalaktitter tårner sig op omkring os. Vi møver os under store klippeblokke. Et kridhvidt insekt sidder på en sort jernsten.

Der er fundet flere nye arter af biller, edderkopper, rejer og fisk her i hulen. Måske det hvide insekt er en ny art? Om natten sover vi i vores første lejr, hvor vi alle nyder godt af søens rensende, svalende vand. Ekspeditionens sidste dag starter tidligt.

Vi er snart ude af grotten og går tilbage gennem junglen. Efter den sidste stigning i 30-35 graders fugtig hede, når vi vejen og en velfortjent kold forfriskning. Vi bliver kørt tilbage til landsbyen Phong Nha og spiser frokost.

Jeg hopper på min motorcykel, mens de andre tager en bus til et luksushotel, der ligger ved stranden i den nærliggende by Dong Hoi. Om aftenen fejrer vi vores bedrift med mad og drikke. En let følelse af vemod kan mærkes blandt ekspeditionens medlemmer. Vi kender efterhånden hinanden.

Son Doong har sat sine spor på os. De seks dage gik meget hurtigt, men vil altid fylde noget hos os. Da jeg beruset af oplevelser og fejring ligger i den bløde hotelseng, kan jeg ikke lade være med at savne mit lille telt og den tynde måtte dybt inde i Son Doong's mørke.

FLERE GROTTER?

Der er adskillige beretninger om grottemundinger med skyformationer, brusende floder og stærke vinde fra lokale vietnamesere, der færdes i junglen. Det giver Howard og Deb håb om at finde andre grotter i området. Måske endda én, der er større end Son Doong.

Da det er svært at finde penge til nye ekspeditioner, tager de kun af sted en gang om året. Uanset hvad, så er det blot et spørgsmål om tid, før flere nye verdener åbner sig i Vietnams ufremkommelige jungle.

UDSTYR TIL GROTTER

Her er fem stykker uundværligt grej til grotteekspeditioner:

• Pandelampe.
• Vandresko, der kan tåle vand konstant.
• Sandaler til aftenerne.
• Badetøj til de underjordiske søer.
• Kamera med høj ISO.