Info og fakta om Vietnam
Vietnam. Det fantastiske bjerglandskab i nord, rismarkerne, the red river delta og Mekong-deltaet kan tage pusten fra selv den mest berejste verdenserobrer!
Som udlænding er det svært ikke at blive overvældet af Vietnams skønhed. Hvad enten man er ung, gammel, erfaren backpacker eller charterturist, kan man finde, hvad man søger i Vietnam. Landet byder på eventyr for alle, og det er heldigvis dejligt nemt og ukompliceret at rejse rundt i Vietnam. Tog og busser fungerer upåklageligt. Og som turist bliver man alle steder modtaget med et smil, og der er altid en, der er villig til at give en hjælpende hånd.
Vietnam grænser op til Kina i Nord og Laos og Cambodja i vest. l øst har Vietnam en imponerede 1700 km lang kystlinie mod det sydkinesiske hav. Derfor er det ikke så underligt, at Vietnam har et utal af skønne tropiske palmestrande. Især i den sydlige del af landet. Og netop ud for kysten i syd, byder Vietnam på flere små idylliske tropeøer. Så hvad enten man er strandbums eller actionfreak, kan man med sydens bountystrande og nordens rå bjerglandskab få sin lyst styret.
Er man til dykning, snorkling eller andre former for vandsport finder man også gode muligheder for det. Især kitesurfing er blevet populær i det lille strandparadis Mui Ne.
En rejse i Vietnam er også en oplevelse for sanserne. I de små smalle gader blander lugten af fiskesauce, fried rice og alverdens krydderier sig med duften fra de utallige røgelsespinde. I storbyerne er der en til tider ufattelige larm fra de mange gadehandlere og utallige dyttende motorcykler. Men lige så hektisk det er i byerne, lige så stille og fredfyldt er det i bjergene.
Det vietnamesiske køkken giver rig udfordring til smagssansen: risvin, hundekød, tyrepenis og slangevin er klassiske favoritter, men mindre modige sjæle skal ikke være nervøse, Vietnam byder på kulinariske oplevelser af alle slags. En rejse i Vietnam byder så sandelig på oplevelser og udfordringer for alle sanser. Synssansen bliver heller ikke snydt, for med naturfænomener som Halong Bay og det smukke landskab af Kalkstensbjerge, er det svært at tro sine egne øjne.
Hvornår skal jeg rejse til Vietnam?
Vietnam kan besøges hele året rundt, men der er stor forskel på klimaet i de forskellige regioner. I nord er det vinter fra december til marts. Der er det koldt med temperaturen ned til 15 grader om dagen og frost om natten. Sommeren i nord strækker sig fra maj til oktober, hvor det er varmt med temperaturen over 30 grader. Der kommer voldsomme men korte regnskyl, værst er regnen i juli og august.
I Syd er det varmt året rundt omkring 30 grader med regntid fra maj til november. Resten af året der det tørtid med noget højere temperaturer. Bedste trekking tidspunkt er forår og efterår, og bedste tidspunkt for dykning er fra januar til oktober.
Rejsen rundt i Vietnam
Billigste rejsemåde i Vietnam er de såkaldte ’open buses’. Det er turistbusser, som kører fra Hanoi i nord til HCMC i syd og omvendt, de stopper så i de mest populære byer på vejen. Man kan så købe et buspas og stå af og på busserne, alt efter hvor det nu passer en at lave stop.
Tog er en anden mulighed. Det er noget dyre end busserne, men komforten er også bedre. På Lange strækninger kan man tage nattoge, hvor man får udmærket senge at sove i.
Indenrigsfly i Vietnam er ikke særlig dyrt, og det kan være tidssvarende, hvis man kun har begrænset tid til rådighed. Vietnam Airline har daglige fly mellem Hanoi, Danang, Nahtrang og HCMC. I skrivende stund koster en flybillet fra Hanoi Til HCMC 600 kr.
Sundhed og sikkerhed
Forskellige vacciner anbefales for en rejse i Vietnam. Bl.a. Leverbetaendelse, japansk hjernehindebetaendelse, meningitis, tyfus mm. Spørg altid hos egen læge hvad denne vil anbefale. Der er enkelte områder i Vietnam, hvor der er risiko for Malaria - igen spørg altid egen læge, hvad der anbefales. For oplysninger om sygdomme som f. eks SARS og fugleinfluenza tjek Statens Seruminstituts hjemmeside. Vand bør aldrig drikkes direkte fra hanen, køb hellere vand på flaske.
Generelt er Vietnam et sikkert land for udlændinge at rejse i. Men tjek altid udenrigsministeriets rejsevejledning for en rejse. I Hanoi er kriminaliteten relativ lav. Værre er det i Saigon. Trafikken er kaotisk og kan være dødbringende for turister, der selvfølgelig er helt uforberedte på dette trafikkaos, der ser ud til ikke at have nogen regler og retningslinier. Vietnam har det højeste antal trafikdræbte pr. indbygger i verden. Når man som fodgænger krydser gaden, bør man gå i jævnt tempo og undgå bratte opbremsninger eller løb.
Rejsen til og fra Vietnam
Vietnam har internationale lufthavne i Hanoi, HCMC og Danang. Fra Europa kan man dog ikke flyve til Danag. Hvis man rejser over land til Vietnam kam man krydse grænsen til Cambodja ved grænseovergangene ved Moc Bai og Chau Doc. Laos har også to grænseovergange, ved kaew Neua/Cau treo og Sepon/Lao Bao. Til Kina kan man krydse grænsen tre steder, ved Dongxing/Mong Cai, Hekou/Lao Cai og Pinxiang/Lang Song.
Befolkning, kultur og religion
Befolkning - Vietnam har 80 millioner indbyggere og dækker et areal på 330.991 km2.
De mest befolkede områder er lavlandet omkring The Red River Delta i nord og Mekong Deltaet i Syd.
Der er 54 etniske minoritetsgrupper i Vietnam. Vietfolket udgør 88% af Vietnams befolkning og er koncentreret i lavlandsområderne til forskel fra de ca. 5,5 mio. minoritetsfolk, der hovedsageligt bor i bjergområderne. De største minoritetsgrupper er Tay(960.000), Thai(770.000) og The Muong (700.000). Mere end 80 % af befolkningen taler vietnamesisk, der er nationalsproget. Minoritetsgrupperne taler Kinh eller deres eget sprog.
De 3 største religioner i Vietnam er: Buddhisme, Confucianisme og Ancestor Worship. Ancestor worship er den ældste af de tre religioner og kom til Vietnam længe før Buddhisme og Confucianisme. I dag er det dog Buddhismen, der er størst.