Skal du på længere cykelture rundt om i verden, skal hele turen planlægges grundigt på forhånd. Det må Jesper Rise Larsen sande efter en tur i Vietnam, hvor vejr og visum gav store problemer. Alligevel blev cykelturen forlænget, da det hele lakkede mod ende.
Børnene har lige fået fri. De er på vej hjem fra skole, men de stopper forundret op, da vi kommer cyklende forbi. De råber hellooo efter os og vinker pludseligt storsmilende.
Vi returnerer hilsnen og ringer til deres store begejstring med klokkerne. En dreng kører op til os på et gammelt lig af en cyke
l. Han signalerer, at han vil køre om kap. Vores cykler er tunge på grund af oppakningen, så han får hurtigere fart i hjulene, og på den korte strækning ned gennem gaden trækker han op forbi os og kommer først over den usynlige målstreg.
Hans jublende klassekammerater løber over til ham. 1-0 til Vietnam. Vi giver ham thumps-up, råber tillykke, og fortsætter ud af den lille by.
Vores tur begynder her i Vietnams beskidte hovedstad Hanoi og planen er, at den skal ende næsten 2000 kilometer længere sydpå i Ho Chi Minh City i syd. Vi vil cykle hele vejen, for hvorfor se landet fra et bussæde, når vi kan komme helt frem i første række?
På cyklen vil vi selv kunne bestemme tempoet, dufte havets saltvand og høre fuglenes kvidren. Til gengæld vil vi få ualmindeligt ondt i bagdelen, men det hører jo ligesom med.
