Syv dages vandring i Sequoia National Park i Californien fører forbi klodens største træer og et stort antal sortbjørne. Det oplever Rambos lillebror, Johnny Haglund, men hvad er det, der klatrer op på hans ryg midt om natten og skræmmer livet af den ellers så ’tøffe’, norske machomand?
Tæt på 3000 meter over havet, dybt inde i Sierra Nevadas tætte skove, slår jeg lejr, da tyk tåge omfavner bjergene. Dette er sortbjørnenes land, så jeg kan tænde Primussen ved teltet, men bør helst spise et stykke væk. Når jeg kryber ned i soveposen, skal al maden enten ligge i en bjørnesikker beholder, eller hænges højt op i et træ langt fra lejren. Jeg nyder aftensmaden siddende på et enormt væltet træ et stykke fra lejren. Tåge og tusmørket gør stemningen herligt troldeagtigt, måske lidt for meget, for jeg begynder at bilde mig selv ind, at noget bevæger sig ude mellem træerne.
Men det er ikke indbildning. En kraftig sortbjørn stikker pludselig sin næse ud af skoven. Jeg vifter med arme og taler højt. I de fleste tilfælde er det nok til at jage de fleste bjørne væk. Men her i Sequoia National Park færdes mange mennesker selv i så utilgængelige områder, som her, så bjørnene har ikke den respekt for mennesker, som de burde have. Faktisk kan bjørne i området være så nærgående og truende, at parkens myndigheder er nødt til at aflive dyr hvert år. Jeg må bare håbe, at denne fyr ikke er en bad boy. Jeg hejser alt, hvad der kan afgive lugt op i et træ et stykke fra lejren. Men jeg hører, at bamse stadig lusker rundt derude i tusmørket et sted.
