Dolomitterne er med sine forrevne bjergtoppe og stejle klippevægge et paradis for eventyrere med hang til adrenalinkick. Men her er også gode muligheder for vandrere, som vil opleve den storslåede natur i ro og mag. En del af områdets skilifter er nemlig i funktion om sommeren, og det giver mulighed for at bestige 2000 og 3000-meter-toppe uden at være i topform.
Det ser ud, som om stien ender i fri luft, tænker jeg bekymret, og har mest lyst til at vende om. Vi har taget liften fra centrum af Cortina op på det flotte Faloria-massiv i cirka 2500 meters højde. Nu følger vi en afmærket rundtur fra liftens topstation, så der burde ikke være fare på færde. Jeg er alligevel meget skeptisk ved tanken om at følge stien videre rundt om den uvenlige klippeformation.
På den ene side har jeg klippen, på den anden side ren luft. Jeg har sådan set besluttet, at vi vender om. Men min rejsefælle, der går forrest, ser ingen grund til panik, så jeg fortsætter forsigtigt efter ham. Da vi runder det nervepirrende hjørne, hvor det ser ud til, at stien fører direkte ud i ingenting, viser der sig heldigvis både sti og flere andre vandrere på den anden side.
Jeg ånder lettet op og kan igen nyde den imponerende udsigt. Har man som jeg en svaghed for dramatiske bjergformationer, så er Dolomitterne et paradis. Hvor end man vender sit blik, er her bjergtinder med sne på toppen.
Bjergtinderne rejser sig elegant på alle sider af byen.
Over 100 hårnålesving
Vi har sat tid af til at opleve lidt kultur i Venedig inden hjemrejsen, men den egentlige årsag til at destinationen blev den romantiske kanalby, er, at der kun er et par timers kørsel til Dolomitterne. Efter nøje konsultation med vejrudsigten hjemmefra starter vi ferien med et par dage i Bolzano.
