Vandring langs Jyllands vestkyst

DSB havde kørt mig den lette del af vejen. Nu stod jeg på Skagens Gren og så mod syd. En flok turister var kørt til Grenen med Sandormen. Det var tåget, så det var mest hinanden, de fotograferede. En dame sagde til mig: “Nu kan du ikke komme længere” og hentydede til, at jeg stod med Rygsæk og Vandrestøvler på i vandkanten. “Det er heller ikke meningen. Jeg skal sydover”, sagde jeg. Hun svarede: “Nåh, men så har du jo strand nok...”

Skrevet af: Anders Møller Jensen

Opdateret den 17. maj 2021

Læst af: 19772

DSB havde kørt mig den lette del af vejen. Nu stod jeg på Skagens Gren og så mod syd. En flok turister var kørt til Grenen med Sandormen. Det var tåget, så det var mest hinanden, de fotograferede. En dame sagde til mig: “Nu kan du ikke komme længere” og hentydede til, at jeg stod med Rygsæk og Vandrestøvler på i vandkanten. “Det er heller ikke meningen. Jeg skal sydover”, sagde jeg. Hun svarede: “Nåh, men så har du jo strand nok...”

Helt præcis hvor meget strand, tror jeg ikke, hun vidste. Jeg ville selv gerne vide det. Jeg havde givet mig 16 dage til at gå fra Skagens Gren langs den jyske vestkyst til den dansk-tyske grænse. Ruten skulle gå langs stranden, bag klitterne, gennem klitplantagerne, på havdigerne og mindst muligt ad anlagt vej. Det blev til 570 km. Jeg havde alt, hvad jeg behøvede i rygsækken på nær mad, som blev købt undervejs. Overnatningerne foregik på naturlejrpladser og hos venlige lodsejere.

Havet, stranden og klitten