Hvor skal man tage hen, hvis man vil vandre i storslåede bjerge og møde færre end et par håndfulde andre mennesker i løbet af en uge i højsæsonen? Et godt bud er nationalparken Dolomiti Friulane i det nordøstlige hjørne af Italien. Vi tog på hytte til hyggelig bjerghytte-vandretur væk fra masserne.
Det er en mark af klippeblokke. Ingen sti gennem den, blot et område med fodboldstore klippestykker, nogle runde, de fleste kantede, uanset i hvilken retning man kigger. Nogle af dem vipper, andre ligger fast og gør det vanskeligt at hive vandrestaven op, hvis den er smuttet ned mellem to af dem. Det kræver en god kombination af balance og koncentration at bevæge sig hen og især op over denne blokmark – så meget, at det først er, da vi har mistet pusten så meget, at en pause er et must, og vi stopper op, at vi for alvor bemærker, hvad der tårner sig op ovenover os.
Som et højhus, der pludselig er skudt op for en ivrig byggeentreprenørs hånd, og nu står dér og skygger for udsigten. I det her tilfælde gør det nu ikke så meget, for det godt 300 meter høje klippetårn ér udsigten. Og grunden til, at vi de sidste timer har moslet os godt 800 højdemeter op gennem den stenede dal for at få mest muligt af den.
