På Dolomitternes formidable Via ferrata-ruter har man mulighed for sikkert at bevæge sig på bjergsider, der normalt er forbeholdt få vovehalse. Samtidig kan man gå fra hytte til hytte gennem de enorme bjerglandskaber.
Er vi på månen, eller findes der virkeligt sådanne landskaber her på jorden? Det er den første dag på vores fire dage lange via ferrata-eventyr i de italienske Dolomitter-bjerge, hvor vi med vandrestøvler og klatresele vil vandre og klatre igennem de surrealistiske bjerglandskaber.
Sammen med to venner er jeg sat ud på vandrestierne i det tidlige morgenlys og har kurs direkte op mod de høje bjerge. Som tre små astronauter på en fremmed planet bevæger vi os igennem det uvante, barske landskab.
Fra dalenes grønne skov- og englandskaber har vi bevæget os op over trægrænsen og står nu under en brændende sol i et goldt klippe- og stenlandskab med stenlabyrinter, lodrette klipper og spidse tårnspir, alt sammen skabt af naturen i et anfald af uhæmmet kreativitet.
De første par timer er ren vandring gennem de bjergtagende landskaber, og da vi er klar til at tage klatregrejet på, hvor via ferrata-ruten starter, er her ikke mange græsstrå tilbage i landskabet – blot de mest fantastiske klippeformationer, vi længe har set, der rejser sig omkring os. Klatreselen bliver spændt, og hjelmen sat på hovedet, og inden længe går vi på en smal klippehylde på en lodret bjergvæg, solidt spændt fast med vores karabiner til en metalwire forankret i klippen.
Under os ligner klippen en stor marmorkage med smukke mønstre i de forskellige stenlag. Så langt, vi kan se, er der fantastiske bjerglandskaber. Bjergkammens takker og spidser minder om en drageryg.
