Sardinien er langt fra overrendt og mens det er svært at forstå, så lad det endelig forblive sådan. For hvem vil ikke have stierne i det imponerende Supramonte-massiv mere eller mindre for dem selv?
På Sardiniens østkyst ligger det imponerende Supramonte-massiv. Det er Sardiniens næsthøjeste bjergmassiv, og med sine kalkstenformationer er det ikke helt hen i vejret at sammenligne det med Dolomitterne.
Supramonte er dog ældre, og elementerne har haft længere tid til at erodere klipperne, der da heller ikke har den samme højde som sine fætre på det italienske fastland. Men hvad her ikke er i højde, bliver der til gengæld rigeligt kompenseret for, da her er ganske barskt, smukt og øde.
Med sin beliggenhed i Middelhavet er det et glimrende valg til en vandretur i vintermånederne, selvom det kan regne, og da italienerne jo forstår at stable en hyggelig by på benene, ville vi finde et fint sted at bo i Oliena eller omegn, bruge dagene på vandrestierne og aftenerne på restauranter med lokale specialiteter og vin.
Plateauer og kløfter
I Supramonte-massivet finder du dybe kløfter, åbne plateuaer, gemte slugter og farvede huler. Her er hyrder med deres dyr, krydderurter der gror vildt, alpevioler, vilde pæoner, soløje, rosmarinlyng, og du kan være heldig at støde på orkidéer, når du vandrer rundt i bjergene højt over sletten, Oliena ligger på.
Du kan for eksempel vandre til Passet Scala E Praduer, der er et must, og til toppen af Punta Sos Nidos i 1348 meters højde med udsigt ud over højlandet og ned til Oliena hele 800 lodrette meter under dine støvler.
Kigger du op, kan du være heldig at spotte kongeørn. Der er også mulighed for at vandre til Supramontes højeste top, Monte Corrasi, der strækker sig 1463 meter i vejret. Den er en smule mere strabadserende, så medbring godt med snacks.
