tr?id=1356109654439775&ev=PageView&noscript=1 Mad over bål | Vandring | Danmark | Opdag Verden

Mad over bål

BaalkogebogenJon Lindberg vandt i 2017 den første udgave af DR-programmet Alene i vildmarken. Siden da har han levet af at give unge mennesker, børnefamilier, firmaer og mange andre store naturoplevelser i den danske natur.

Uanset hvor turen går hen, og hvem der er med, er turens største hit samværet om bålet og maden i bålgryden over flammerne.

I Bålkogebogen – smagfulde naturoplevelser for hele familien giver Jon Lindberg sammen med outdoor-kokken Kresten Kronborg 45 opskrifter, der er særligt velegnede til bålet.

Og når man nu er ude i naturen, er det oplagt med en sanketur, så retten kan få et ekstra pift med urter, svampe, bær, og hvad skoven ellers kan byde på.

Derfor er der sanketips til alle retter – men alt kan laves blot med en enkelt tur i supermarkedet. Uanset om man er rutineret vandrer eller er en uprøvet børnefamilie med første forsøg på en dag i naturen, så kan man finde opskrifter til madlavning over bål.

Bogens opskrifter er nemlig inddelt efter, hvor lang tid man har tid rådighed i naturen – lige fra ”Det hurtige bål i baghaven” over ”En tur til shelterpladsen” til ”Weekend i vildmarken”.

Derudover er der opskrifter på gourmet-bålmad og desserter over bål.Jon Lindberg giver selvfølgelig også tips og tricks til båltænding, båltyper, outdoorgrej og meget mere.

Bålkogebogen – smagfulde naturoplevelser for hele familien af Jon Lindberg. 178 sider. 249,95 kr. www.turbine.dk

LÆS OGSÅ

Masser af opskrifter på turmad

Skrevet af: Redaktionen, Skrevet Fredag, 19 juni 2020, opdateret 07 juni 2020, læsninger: 333

Log ind

Find en artikel

Log ind