Prisvindere: Skandinaviens bedste udstyr

SOA2019En international jury har kåret vinderne af Scandianvian Outdoor Award for foråret/sommeren 2020 – det bedste udstyr, der kommer på markedet næste år fra brands i Scandinavian Outdoor Group, som er en sammenslutning af skandinaviske outdoorproducenter.

Den samlede vinder blev danske Nordisk, der løb med prisen for deres Midgard Concept; en nytænkende teltkonstruktion, der er inspireret af oldgammelt nordisk design.

Juryen skriver:

”At slå et familie- eller samlingstelt op kan ofte være en udfordring. Takket være det innovative stangsystem kan den samlede vinder sættes op på minutter og skabe et katedrallignende telt, inspireret af oldgammelt nordisk design. Designløsningen gør teltet frit for midterstangen, der altid er i vejen. Teltet byder på et glimrende klima takket være det tekniske bomuldsstof og effektive ventilationsmuligheder. Super holdbare materialer tyder på en lang levetid. Hvis man har brug for mere plads, kan man lyne ekstra telte på den eksisterende model.”

Nordisk Midgard byder på 9,2 m² at boltre sig på.

Du kan se en lille videopræsentation af teltet HER

Bæredygtighedsprisen, den næstmest prestigefyldte pris, gik i år til svenske Polygiene og deres Odor Crunch-teknologi, som juryen mener kan ændre måden, hele outdoorindustrien laver beklædning på og gøre den mere bæredygtig.

Beklædningsprisen gik til Aclima for deres Sports T-shirt, der kombinerer merinould med merinomesh på en ny måde.

Hardware-prisen gik til Hilleberg for teltet Anaris, hvor juryen ikke kender til andre telte i samme vægtkategori, der byder på så meget plads, så holdbare materialer og den samme grad af vejrbeskyttelse.

Fodtøjsprisen gik til ECCO Biom C Trail, hvor en del af innovationen ligger skjult i produktionen, da EVA-mellemsålen er blevet erstattet med et materiale, der tillader en integreret konstruktion.

Det er for øvrigt første gang, at to danske mærker (Nordisk og ECCO) løber med hovedpriser ved Scandinavian Outdoor Award.

Læs mere om prisen og alle vinderne

LÆS OGSÅ

Vinderne af Scandinavian Outdoor Award for udstyr der kommer påmarkedet i efteråret/vinteren 2019

Guider til at vælge det rette udstyr

Masser af tests af udstyr

Tags:

Udstyr
Skrevet af: Redaktionen, Skrevet Mandag, 08 Juli 2019, opdateret 08 Juli 2019, læsninger: 1836

Log ind

Ugens 10 mest læste artikler

Se de mest læste artikler denne uge, og bliv inspireret:

Log ind