Omtale

Jetboil MiniMo

Til kaffen og måltidet


Jetboil MiniMo

Jetboil har fuldstændig styr på det der med hurtige, effektive kogetider i brændere, der er kompakte og nemme at bruge. MiniMo er ingen undtagelse. Vi har at gøre med et integreret brændersystem – det vil sige en brænder, hvor du har alt, du skal bruge af brænder og gryde i ét sæt.

MinoMo er beregnet til en enkelt person og bedre egnet til at lave ’rigtig’ mad end f.eks. Jetboil Flash. Den har nemlig en særlig regulator, der giver jævn, særdeles effektiv brændstoftilførsel med mulighed for at regulere gastilførslen meget præcist. Rent praktisk betyder det, at du kan have mad stående og simre, og der ikke bare er fuld knald på blusset hele tiden. Det virker effektivt ned til -6°C.

MinoMo rammer ikke de helt samme lynhurtige kogetider som Flash, men 4,5 minutter for en liter vand er stadig fornemt. Den brede åbning gør det desuden nemmere at røre i maden og at spise direkte ud af gryden, som rummer en liter, end det er tilfældet med Flash.

Man tænder for gassen med en lille trykknap, og man kan drikke af den isolerede Fluxring-gryde gennem låget. Der er lige plads til at gemme den medfølgende stabilisator til gasdåsen i låget, når det hele skal pakkes væk, og i bunden sidder der beskyttelse, som også fungerer som målekop og skål.

MiniMo vejer 415 gram uden gasdåse.

1.549 kr. / Eventyrsport

Få 10% medlemsrabat hos Friluftsland & Eventyrsport

Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.

Partnerlogoer
Log ind og se rabatkoden på Jetboil MiniMo
Er du allerede medlem kan du se rabatkoden på Jetboil MiniMo ved at logge ind. Derefter vises koden i denne boks.
Skrevet af: Redaktionen
Den 15. februar 2022
Senest opdateret den 25. januar 2022
Læst af: 3703