Du er her:

Haglöfs Gram WS Hood

135 gram vindstopper. Foråret nærmer sig, og dermed bevæger flere og flere mennesker sig ud i naturen for at få pulsen op. Hertil har man brug for en jakke, som beskytter kroppen mod vind og vand, men som samtidig tillader kroppen at ånde. Til det formål lancerer Haglöfs her til foråret deres Intense serie, som er en letvægtskollektion med fokus på funktionalitet ved høj, fysisk intensitet. Vi kigger her nærmere på Haglöfs’ nye Gram WS Hood, som er tiltænkt den vægtentusiastiske motionist.

Gram-serien er Haglöfs satsning på super letvægts produkter. Produkterne er designet i samarbejde med Haglöfs’ egne atleter for at imødekomme de krav og funktioner, som atleterne udsættes for. Gram-serien dækker over en lang række produkter, og Gram WS Hood er seriens absolut letteste windstopper (som WS står for) med sine beskedne 135 gram i størrelse herre large.

Denne lave vægt er opnået ved at barbere alle unødvendige og kosmetiske detaljer væk. Der er ingen stiklommer på siden af jakken, og ærmerne og hætten holdes på plads ved hjælp af indsyet elastik frem for velcro eller andre justerbare løsninger. Jakken er ergonomisk designet med forlænget overside af ærmerne, som så dækker lidt mere af hånden end normalt, ligesom ryggen også er forlænget. Der findes en enkelt, lille lomme med velcrolukning på venstre side af brystet, hvor jakken let og hurtig kan pakkes ned i. Sammenpakket fylder den ikke mere end en pose Matador Mix. 

Gram WS Hood er således blot en skal, som skal kunne holde vinden ude og hovedet beskyttet, når vejret bliver hårdt, eller du gerne vil minimere den vindgenererede nedkøling af overkroppen. Og dette gør den også ganske udmærket, ligesom den DWR-behandlede overflade sagtens kan klare en regn- eller sludbyge undervejs.

Gram WS Hood har en RET-værdi (Resistance to Evaporative Transmission) under 6, hvilket er et udtryk for den modstand, en membran skaber for frigivelsen af vanddampen afgivet fra kroppen. Jo lavere modstand, desto bedre åndbarhed, og værdier under 10 bliver betegnet som et udtryk for rigtig god åndbarhed. Til trods for disse på papiret gode egenskaber, så oplevede jeg ved kortere, høj-intense løbeture, at Gram WS Hood hurtigt blev en smule klam og indelukket at have på. Ved længere ture med lavere tempo fandt jeg dog, at Gram WS Hood fungerede helt udmærket. Nedpakket fylder jakken intet, og derfor har jeg haft stor glæde af at have den med i lommen på MTB, hvor omskifteligt vejr hurtigt kan kræve et ekstra vind- og vandbeskyttende lag.

Bo Skov Kristensen, Fredag, 08 marts 2013, hits: 2721
Magasinet Opdag Verden

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til Gå med-ture

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener og foredrag

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind