Udstyrstest

Jetboil Flash

Skrevet af: Jeppe Spence
Den 22. jun 2022
Læst af: 7195
Karakter fra test

Kaffe på rekordtid

I år udkom den kendte Jetboil Flash i en ny, opdateret udgave. Vi har ikke kunne vente med at få fingrene i den for at se, om det virkelig har gjort en forskel at forny denne klassiker.

Jetboil formåede meget hurtigt at stige i graderne indenfor outdoorverdenen, da de i 2004 udkom med deres første integrerede brændersystem. Deres systemer blev hurtigt bedre og hurtigere til at levere kogende vand til den varme kop kaffe, man savner efter en lang dag på fjeldet.

I år er de udkommet med en ny udgave af Jetboil Flash, og den skulle vi selvfølgelig have med på tur.

Alt på et sted
Mange Jetboil-brugere kan nikke genkendende til, at det er en fornøjelse at have sit kogesystem i en samlet enhed. Så snart at Flash-systemet er samlet med gasflaske og det hele, kan det nemt flyttes rundt i lejrpladsen, uden at delene skal flyttes separat.

Griber man fat i topdelen, selv med vand, oplever man sågar, at resten af udstyret med brænder, gasflaske og stabilisatorfod følger fint med.

Jetboil Flash
Anmeldelsen

Gryden skruer man nemt på brænderen med et simpelt twistsystem, og alt står stabilt på trods af at flash-modellen rager lidt højere op end andre kogesystemer. Piezotænderen på den nye model har ikke formået at skuffe mig endnu, som jeg ellers ofte føler, at piezotændere kan, så her blev jeg positivt overrasket.

På siden af gryden sidder en isolerende neoprensok, som holder vandet varmt, efter det har kogt, og den nye model har stadig den funktion, der gjorde Flashen så smart; en farveskiftende indikator, der viser, når vandet koger.

Hele sættet pakkes nemt og elegant sammen med en 100 grams gasdåse, så det kan komme ned i tasken uden problemer og findes frem på en gang. Den eneste ting, der skuffer lidt, er, at der ikke er nogen måleenhed på indersiden af gryden. Det forstår jeg ikke, hvorfor man har undladt at putte i. Det eneste, modellen har, er en sikkerhedslinje, der markerer, hvornår du har hældt 500 ml i gryden.

Lettere og stærkere
Det nye flash-system er ikke blevet opdateret af rent designmæssige årsager, selvom brænderdelen ser mere elegant ud end før. Systemet har fået opdateret sin kraft, så den nu brænder med 9.000 BTU i stedet for de 4.500 BTU i den tidligere model.

Det er en imponerende fordobling af outputtet, hvilket giver en kogetid på 100 sekunder for 500 ml vand.

Med den dobbelte kraft kunne man forestille sig, at vægten var fulgt med, men den er faktisk faldet med 28 gram. Samtidig forbliver prisen den samme. Det fører det til et letvægtsbrændersystem på 372 gram.

Man kan derudover se, at det er lykkedes Jetboil at forstærke vindstabiliteten, som vi ikke var tilfredse med i den tidligere model. De bærende søjler i bunden af gryden ved varmeringen er blevet lagt skråt i stedet for ret.

Det betyder, at de bryder vinden bedre end på den gamle model.

Det vil dog stadig være Flash-modellens akilleshæl, da vinden stadig kan blæse ind til flammen og højne gasforbruget, men det er betydeligt sværere at forstyrre flammen nu; både på grund af den nye opbygning, men også det forhøjede output.

Jetboil

Flash
Pris: 1.099,-

Bedømmelsen

Den nye Jetboil Flash er en klar forbedring af den gamle version. Der er ikke bare taget højde for tidligere problemer; der er også skruet helt op for styrken. Brænderen er til dig, der vil have et hurtigt, effektivt og brugervenligt kogesystem, som leverer en varm kop kaffe på få sekunder, uanset hvor du er.

9/10: Wow, vi er imponerede
Hurtig kogetid, højt output, brugervenlig, lav vægt
Manglende måleenheder

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Få 10% medlemsrabat hos Friluftsland & Eventyrsport

Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.

Partnerlogoer
Log ind og se rabatkoden på Jetboil Flash
Er du allerede medlem kan du se rabatkoden på Jetboil Flash ved at logge ind. Derefter vises koden i denne boks.
An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this