Jetboil Helios

Lav vægt - Høj brændeffekt

Valg og brug af udstyr på tur har for mange et nærmest religiøst præg. Måske især når det drejer sig om udstyr til madlavning. Nogle gange er det dejligt med en brænder, som fingrene kan betjene nærmest i søvne. Spørgsmålet er så, om Jetboil’en kan blive en ny brænder som fingrene skal blive kendt med?

Jeg ejer allerede adskillige brændere og mine fingre kender disse i detaljerne. Derfor mærkede jeg en stor grad af skepsis, da jeg pakkede Jetboilen ud første gang. Kan noget med et så fancy et udseende være mere funktionelt end de produkter, jeg er vant til? Det var meget hurtigt tydeligt, at der både var tænkt over brugervenlighed og design. Udpakning, opsætning og nedpakning fungerede intuitivt, og det er virkelig praktisk, når gryde, brænder, låg og tallerken pakkes sammen til en enhed, der ikke stjæler for meget plads i rygsækken. Første opvarmning af vand gik også forbavsende hurtigt, på trods af at gasbeholderen ikke var fyldt. Det fungerede utroligt godt med en fod til at sikre, at gassen flød ud til brænderen, ligesom det altid er praktisk med regulering af effekten, som ikke sidder så tæt på brænderen, at den selv bliver varm. En regulering, der i øvrigt fint kunne justeres til forskellige niveauer, og ikke ligesom på nogen andre brændere, hvor man stort set bare har indstillingerne slukket eller på fuld styrke. 


Man kan dog undre sig over andre detaljer ved denne brænder, som for eksempel vindskærmen i et ikke-varmereflekterende materiale, der i øvrigt forhindrer brug af andre gryder på brænderen, da man så risikerer at smelte skærmen?

Det er dog ikke til at overse, at brænderen er ganske effektiv, og det er nu altså smart, at gryden med låg kan opbevare resterne fra aftensmaden. Af gode grunde har jeg på denne årstid ikke fået testet om brænderen fungerer ned til de lovede minus 24 grader, men hvis det passer, har den klaret noget som kun få gasbrændere før den har præsteret.
Jeg vil ikke anbefale Jetboilen til weekend vandre- eller kanoturen, hvor gram-jagten ikke er alt for vigtig, og hvor du ofte gerne vil bruge mere end én gryde til kokkerering af de store gourmetmiddage. Dog bør du overveje denne brænders funktioner, hvis du har brug for lav vægt, høj brændselseffektivitet, og prisen er mere underordnet.

Array
Opdag Verden // Kristian Nykrog, onsdag, 19 oktober 2011, hits: 6946
An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this