Du er her:

Udstyrstest

Robens Osprey 2EX

Skrevet af: Jeppe Gabriel Spence
Opdateret den 22. jun 2022

Robens

Osprey 2EX
Pris: 4.499,-

Bedømmelsen

Robens Osprey 2EX er et solidt og rummeligt telt til alle former for fjeldbrug. Alle materialerne er lavet med henblik på at klare det skandinaviske vejr, men befinder sig stadig i en god vægtklasse. Teltet er ikke en decideret letvægter, men lavet til fjeldture de næste mange år, med alt hvad det skandinaviske terræn og klima har byde på.

8/10: Produktet fortjener applaus
God plads i inderteltet, holdbarhed, masser af plads i apsis, udluftning
Tørresnor i inderteltet, ensfarvede stænger

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Anmeldelsen

Robens er kendt for slidstærke produkter som soveposer, liggeunderlag og telte. Osprey 2EX er lavet til skandinavisk brug, hvor slidstyrke netop er i højsædet. Vi har testet teltet på tur.

Robens Scandinavia-serie er opbygget omkring slidstærke telte, der kan klare vejret i Norden. Teltene er bygget til fjeldbrug med henblik på terræn, plads og løsninger til alle situationer.

Det kan tydeligt ses i Robens Osprey 2EX. Trods den lave vægt på 2,72 kg er der masser af mulighed for stormsikring i teltets mange barduner, der nemt sættes fast efter brug og sikrer teltet i vinde på op til 140 km/t.

Oversejlet er en af de første ting, der falder i øjnene. Det har samme følelse som mange letvægtstelte med silikoniserede nylonoversejl, men i dette tilfælde er dugen lavet af polyester. Sejlet er lavet af Hydrotex® AWT – en slidstærk 30 denier polyester, der er silikoniseret på begge sider.

Netop dét gør teltet godt til dets formål: skandinavisk brug.

Polyester har nemlig en højere UV-resistens end sin modpart, nylon, hvilket er godt i et telt af denne kategori. Derudover suger polyesteren ikke vand. Det betyder, at det bedre kan holde til at være slået op i længere tid i det regnvejr, der så ofte rammer én, når man mindst venter det på fjeldet.

Søjletrykket på oversejlet ligger helt oppe på 4000 mm, hvilket er rigtig godt, når man bruger en hel dag i ly under en af de klassiske regnvejrsdage i Skandinavien.

Det er fedt at se et telt, hvor letvægt ikke har førsteprioritet, men det også er taget i mente, at et telt til fjeldbrug skal kunne modstå en masse forskellige vejrforhold og ikke bare være let. Et rigtig godt valg fra Robens side.

Med så kraftigt et oversejl kan man hurtigt blive bekymret for kondens og teltets åndbarhed. Jeg er ofte vågnet op i et solidt, vandtæt telt blot for at finde hele indersiden gennemblødt af kondensvand. Robens løsning på dette er at sætte to store, regntætte ventilationsåbninger i hver ende af teltet.

Det giver et behageligt gennemtræk, og efter nogle nætter i teltet har jeg endnu ikke oplevet kondens. Derudover har man også et overraskende godt klima for et polyestertelt. Begge ventilationsåbninger kan endda åbnes indefra i teltet. Det betyder, at man kan få frisk luft ind uden vand, når himlen falder ned om ørene på én.

Plads til det hele
Osprey 2EX udmærker sig ved pladsen. Ved indgangen har man en stor apsis, som giver plads til selv de store fjeldrygsække, madlavning i uvejr eller ophold. Indgangsdøren til inderteltet kan også lynes helt af og gemmes væk, så man kan åbne godt op for hele teltet.

Mange to-personers telte er lavet, så man skal kende hinanden meget godt for at kunne sove sammen. Ikke i denne model. Inderkabinen har masser af plads, og man kan bruge bredde liggeunderlag uden problemer.

I bunden af inderteltet er der indsat små stænger som give bedre plads. Der er god siddehøjde, så man kan nemt opholde sig i teltet i længere tid, uden at det føles klaustrofobisk. En lomme i hver side giver mulighed for opbevaring af pandelamper og andre genstande i løbet af natten.

Denne mængde plads er rigtig god for et telt, der vejer 2,72 kilo. Hele inderteltet klikker nemt af og på, så man kan pakke inderteltet ned inden oversejlet og undgå, at det bliver vådt på de grå dage. Denne funktion er vital, når man bruger telte i Skandinavien.
Godt spændt op

Osprey 2EX er et klassisk tunneltelt og er nemt at sætte hurtigt op. Dog har teltet den ekstra kvalitet, at den ene ende af de indvendige kanaler har en lukket fod, som de medfølgende DAC-stænger glider ind i. Det betyder, at teltet er meget nemmere at sætte op uden hjælp, da man undgår at skulle bevæge sig frem og tilbage for at montere stængerne.

Teltet sættes op med tre stænger; to korte og en lang til midten. Desværre er ingen af disse stænger farvemarkeret, så man skal tjekke, inden man kører dem i kanalerne. Dog er der både en pose til stænger og pløkker, som gør det nemt at dele teltet op mellem to personer og fordele vægten på tur.

Pløkhullerne i teltets fire hjørner er bredde stropper, der gør det nemmere at arbejde med i koldt vejr. Osprey 2EX har også masser af fæstningspunkter, der kan forberede det på alle vejrforhold, man kunne gå hen og møde i fjeldene.

I inderteltet finder man en tørresnor ned gennem midten og ekstra stropper til at hænge ekstra snor op, hvis meget af ens tøj er vådt. Jeg kan se tanken ved at have tøj til at tørre i inderteltet, men snoren er bedre tjent i teltets apsis, da man som oftest tørrer vådt tøj, håndklæder eller gaiters og gerne vil undgå at det drypper på én i løbet af natten. 

Få 10% medlemsrabat hos Friluftsland & Eventyrsport

Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.

Log ind og se rabatkoden på Robens Osprey 2EX
Er du allerede medlem kan du se rabatkoden på Robens Osprey 2EX ved at logge ind. Derefter vises koden i denne boks.
Log ind