Der er dem, der vil mene, at det skotske højland har det med at vække en ganske særlig følelse. Vidderne, søerne, det historiske sus – det hele smelter sammen til en helstøbt oplevelse. Her er tre ruter, der hver især tager en uges tid.
Der er dem, der vil mene, at det skotske højland har det med at vække en ganske særlig følelse. Vidderne, søerne, det historiske sus – det hele smelter sammen til en helstøbt oplevelse. Her er tre ruter, der hver især tager en uges tid.
Har du en uge til rådighed er der flere fantastiske muligheder, når det kommer til at vandre i det skotske.
Her er tre af dem:
De fleste, der har vandret i Skotland, har nok hørt om West Highland Way, men hvad er det lige med East Highland Way?
Jo, det er såmænd en rute, der starter i Skotlands outdoor-højlandshjerte, Fort William, og i løbet af syv etaper og sammenlagt 130 kilometer bølger gennem højlandet til Cairngorms. Nyder du at vandre alene i landskaberne, så har ruten her den store fordel, at den ser langt færre vandrere end West Highland Way.
Undervejs vandrer man gennem stille skove, langs bredderne af højlandets kendte søer og gennem øde bjerge.
Du kan gå ruten såvel med Telt som med overnatning indendørs.
Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner
Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.
Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.
Allerede eller tidligere medlem?
117 kilometer fra bredden af Loch Linnhe til Iverness gennem Great Glen-forkastningen, der skaber en lang dal mellem Grampian Mountains og højlandet mod nordvest.
Ruten går forbi en flok vidunderlige søer; blandt andet Loch Ness, hvor det nok er de færreste, som kan lade være med at holde et ekstra skarpt øje med vandet.
De meste af ruten går gennem lavereliggende områder, og da den er velmarkeret og nem at følge, er den en god intro til såvel vandreture over adskillige dage som til at vandre i Skotland.
Læs mere på www.walkhighlands.co.uk
Der er flere ting, der gør ruten her særlig. For det første, så går den gennem svimlende store landskaber med mørkegrønne, græsklædte bjerge, forrevne klippeformationer og dramatiske kystlinjer.
For det andet, så er der dele af ruten, som ikke byder på nogen sti – her må du selv finde vej gennem landskaberne. Det giver selvsagt en ekstra tand til følelsen af eventyr.
For det tredje kommer du til steder, som meget få mennesker oplever, og hvor landskaberne ligger for dine fødder.
Stien løber 128 kilometer gennem et relativt hårdt terræn, følger en god portion af den berømmede Trotternish Ridge og går ind i skyggen af bjergkæden Cuillin. Her rejser toppene sig op i små 1000 meters højde, men alt er så dramatisk, at det virker langt, langt højere.
Det kræver en god portion vandreerfaring at tilbagelægge ruten, og man skal være 100 procent tryk ved at navigere efter kort, da ruten er markeret.
Læs mere på www.walkhighlands.co.uk
Foto: MarcelStrelow / www.istockphoto.com
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS