10 drømmeture - til et eventyrligt 2016

Nord for Annapurna ligger Mustang – et tørt, afsidesliggende bjergområde, der kulturelt skuer mere mod Tibet længere mod nord end mod resten af Nepal længere mod syd. Heroppe vejrer bedeflagene fra de hvidkalkede huses flade tage, landsbyer ligger i skyggen af sneklædte giganter og solen brænder varmt og skrapt.

Området ligger nord for de primære toppe i Himalaya, og her falder meget lidt nedbør – monsunen læsser sine enorme vandmængder på de sydvendte skråninger mod syd. I Mustang finder man stier gennem det golde, stort set træløse landskab.

Over én tårner Annapurna og Dhaulagiri, der begge rager mere end 8000 meter i vejret. I Mustang er buddhistiske klostre, hvor lyden af verden af i går ekkoer mellem murene, og munkene messer de samme mantraer, som deres forgængere gjorde før dem.

Det var først i 1991, at nogle få vesterlændinge for første gang fik tilladelse til at trekke ind i denne bjergverden, og det er ikke uden grund, at Mustang har bevaret sit ry som en legendarisk trekkingdestination, kun de få er heldige nok at opleve.  

3. VANDVEJEN GENNEM UTAH

Det sydlige Utah er én enorm, øde, vild legeplads for outdoorfolket. Her pryder knaldrøde og gyldenorange klipper i mystiske formationer nationalparker, der ligger op og ned af hinanden.

I enorme Canyonlands har man en fantastisk mulighed for at udforske et af statens mest afsidesliggende områder i kano eller kajak – uden at sætte livet på spil. Her kan man nemlig ro på The Green River, der fredsommeligt snor sig ind en komplet ubefolket og uspoleret del af Nationalparken.

Her er ingen stærke strømme, ingen bølger, ingen fare på færde. Her er til gengæld labyrintiske klippeslugter og ensomme sandstrande, der skriger efter at blive valgt som lejrplads. Om aftenen dukker et astronomisk antal af stjerner frem på himlen – her er ingen lysforurening.

Hele turen går med strømmen, ind til The Green River flyder sammen med Colorado River. Her bliver man hentet og halet tilbage til den lille by Moab (der byder på tonsvis af andre outdooreventyr) i speedbåd.

4. PÅ PLATEAUER I VENEZUELA 

Man finder Canaima National Park, hvor Venezuela møder Brasilien og Guyana. Når det kommer til vandring, bliver dette hjørne af Sydamerika ofte overset til fordel for mere klassiske destinationer som Peru, Chile og Argentina, men i nationalparken finder man noget helt specielt: de bastante tepui – bjerge, der rejser sig brat op fra landskabet og er pandekageflade på toppen.

Et af de mest spektakulære at trekke op på og rundt på er Roraima. Turen starter på savannen og fører op i landskabet, op på det omtrent 2700 meter høje, frodige plateau, hvor vandfald bruser ned fra siderne. Det er som taget direkte fra en eventyrfilm.

Og der er heller ikke mere end et par hundrede kilometer til verdens højeste vandfald, Salto de Angel, der bruser ned fra et lignende plateau. Inden man når til tops på Roraima, går turen forbi marker med orkidéer, over floder og op gennem tågeskov med vandfald.

På den flade top venter 70 km², der blandt andet byder på kødædende planter, endemiske sorte frøer og forunderlige klippeformationer. Her er et trek gennem et særegent landskab, der ikke rigtig minder om noget andet sted i verden. 

 5. Højt til vejrs i Dolomitterne

Aaaah, Dolomitterne! Det kan godt være, det ikke er de højeste bjerge på kontinentet, men karakter – det har de tonsvis af. Højruten Alta Via 1 væver sig gennem, ind under og mellem de dramatiske kalkstensbjerge, forbi alpine søer og frodige græsgange.

Langs stien er der hytter, hvor man kan tanke op på god mad, et glas vin og solid søvn, inden endnu en dag venter på stierne. Hele herligheden bringer én 150 storslåede kilometer gennem bjergkæden.

Selvom man aldrig kommer over 2750 meter, har man ofte følelsen af at være langt højere i det rå, træløse landskab. Stien er en smule mere befolket end Alta Via 2, der er en smule hårdere, men man er altså ude i en ren hitparade af bjerglandskaber, hvor man får omtrent 80 procent af bjergkæden at se.

Skidt med at der er andre folk, der soler sig i udsigterne. Ruten har desuden den fordel, at den er velegnet for folk uden den store erfaring i bjergene, så her kan begynderne være med – samtidig vil selv de mest velbevandrede bjergmænd blive begejstret over landskaberne. 

6. DET VILDE ØST I TADSJIKISTAN

Skal du væk fra det hele, kommer du ikke meget længere væk hjemmefra end Tadsjikistan. Sådan føles det i hvert fald, når man kører ud af hovedstaden, Dushanbe. Her behøver du ikke bekymre dig om at rende ind i naboen fra villavejen derhjemme.

Tadsjikistan er Centralasiens svar på Det Vilde Vest, og i de dramatiske Fann-bjerge, der er let tilgængelige fra Dushanbe, finder du fantastisk vandring i uberørte, alpine landskaber. Her er gletsjere, nøgne bjergtoppe, krystalblå bjergsøer samt alle de andre klichéer, der ikke er til at få nok af, når man vandrer i bjergene.

Mennesker, dem er der dog meget få af. Der er selvfølgelig dem, der bor i bjergene, og på grund af et fint system med homestays, hvor familier åbner døren til et værelse i deres eget hus, kan du komme tæt på nogle af dem, der kalder Fann-bjergene deres hjem.

Der er vandrestier nok i området til at holde en beskæftiget i ugevis (og er det ikke nok, så rejs lidt mod øst til Pamir-bjergene, hvor oceaner af muligheder venter!) Et godt sted at starte er loopet til søerne Kulikalon og Alaudin. En tur på 54 kilometer, der umuligt kan skuffe.  

 Hvad med at ro en havkajak i et farvand, der ikke er adgang til via landveje, hvor der ingen bebyggelse er langs kysten, men hvor en flok spækhuggere pludselig kommer op til overfladen få meter fra kajakken? Sådan ser en tur i Johnstone Strait – strædet mellem British Colombia og Victoria Island på Canadas vestkyst – meget vel ud.

Strædet er nemlig et af de absolut bedste steder i verden at se spækhuggere. Her lægger omtrent 230 spækhuggere hvert år vejen forbi for at æde, sove, lege og gnubbe de sorthvide kroppe mod strandenes grus.

Det store havdyr er dog ikke den eneste grund til at udforske farvandene. Sommermorgener på strædet er typisk kølige og vindstille med en smule tåge. Når tågen løfter sig, åbenbarer en tempereret regnskov sig. Over dem er der udsigt til snedækkede bjergtoppe.

I luften kan man være heldig at spotte ørne, på land er det sortbjørn, man spejder efter, og i vandet kan man tilmed være heldig at få øje på en gråhval, der bliver op til 15 meter lang. Når natten falder på, funkler stjernerne herude ved vandet langt fra den nærmeste by.  

8. DRAKENSBERG GT I SYDARIKA & LESOTHO

Det vrimler ikke lige frem med lange treks i Afrika, og vil man gennemføre det her – en lang, ensom og utrolig smuk travers af Drakensberg i Sydafrika og Lesotho – kræver det, at man har planlægningen, udstyret og navigationsevnerne i orden.

Her er nemlig tale om en spadseretur på 220 kilometer gennem de frodige, øde, ofte træløse og til tider forrevne bjerge, hvor man for det meste er helt på egen hånd. Der er ikke nogen egentlig sti, og ruten er ikke mere specifik, end at man ’skal’ passere visse punkter – alle sammen over 3000 meter – for at kunne sige, man har gennemført turen.

Det er der i hvert fald nogle, der siger, men hey, det handler vel mest om at få en god oplevelse. Og det kan man næsten ikke undgå i et bjerglandskab med vidtstrakte udsigter, dybe kløfter, brusende floder, jernstiger der hjælper én op af stejle klippesider og vidunderlig, uforstyrret ensomhed. 

9. ROUTEBURN TRACK I NEW ZEALAND

Hvorfor drage hele jorden rundt til antipoderne i New Zealand? Et kort svar kunne ganske enkelt være: The Routeburn Track. Det kan godt være, der er tale om en ret kort trekkingtur, men landskaberne er enorme. I løbet af tre dage på stierne bliver alle drømme om alpine oplevelser mere end opfyldt.

Her er sublime bjergtoppe, gevaldige dale, fascinerende vandfald, jomfruelige søer, et rigt fugleliv, og du kan endda være heldig at spotte verdens eneste alpine papegøje, keaen. Stien går mellem Mount Aspiring National Park og Fiordland National Park, og da der ikke er langt mellem hytterne, er der masser af tid til at stoppe og nyde naturen.

Her er der absolut ingen grund til at have travlt. Stien går gennem bøgeskov og over hængebroer med floder under til Routeburn Valley og op til Harris Saddle, hvor bjergene tårner sig op til alle sider. Herefter venter græsenge og Earland Falls, hvor vandet vælter 174 meter ned over klipperne tæt på stien, inden en sidste stigning til Key Summit, flere panoramaer og flere toppe. Stien her overvælder fra start til slut. 

10. LANGS WHISKY-KYSTEN I SKOTLAND

Det er en dårligt bevaret hemmelighed, at den skotske vestkyst er et slaraffenland for havkajakroere. Her er masser af småøer, dramatiske klippebugter, fine sandstrande og øde strækninger med udsigt ind mod det skotske højland.

Ruten opfylder alle drømmene om det øde, dramatiske Skotland, og så har man oven i købet mulighed for at gå i land og smage på noget så vaskeægte skotsk som lokal whisky.

Der findes et imponerende antal destillerier langs kysten, og der er selvfølgelig også fine småbyer, hvor du kan stille sulten og slukke tørsten på en lokal pub. Faktisk kan du padle dele af ruten fra inn til inn og være sikker på et solidt måltid mad og en varm seng efter dagen på vandet.

På vandet kan du være heldig at spotte ørne, oddere, sæler og måske endda den harmløse brugde, der lever af plankton og er verdens næststørste haj. Den kan blive op til 12 meter lang. Alt i alt finder du perfekt padlevand blandet med et godt stykke skotsk kultur, hvis du ønsker det.