Christian, kajakken og den gode mad

Når Christian Wiegand tager på kajaktur, står den ikke på dåsemad. Han laver god mad og deler her sine bedste tips om, hvordan man gør det.

”Jeg kan ikke begribe, der er så mange, der spiser så ringe, som de gør på tur. Folk griller pølser, spiser tørkost eller dåsemad, og det er livet bare for kort til. God mad og dårlig mad tager lige lang tid at lave, så hvorfor ikke spise ordentligt?” 

Ordene er Christian Wiegands, og han nøjes ikke med at snakke. Når han tager på kajaktur, laver han mad, de fleste kun drømmer om, når solen dykker ned bag horisonten og bålet varmer. Faktisk påstår han, det slet ikke er så svært, som folk gør det til.

”På en tur rundt om Møn i maj havde jeg persille og friske, danske kartofler med. Vi fangede hornfisk, pakkede dem i stanniol og lagde dem på bålet. Jeg serverede de nye danske kartofler med persillen og en smørklat, så det blev en slags persillesmørsovs.

Vi var fedtede ned til albuerne, og det var skidegodt. Det behøver slet ikke være så avanceret. Du kan også give kødsovsen lidt bacon og noget fløde, og jeg siger dig, folk de spiser,” siger han.

Men hvad så med råvarer? Heller ikke noget problem. Christian fortæller, at på en sommertur kan han have kød med til fire dage.

”Jeg var på en tur i den sydsvenske skærgård. Det var svinsk varmt. Folk sad i shorts og bar mave og blev skoldet. Svenske børn badede fra klipperne. Der havde jeg svinemørbrad med til den sidste dag, og jeg var nødt til at tage den op og tø den, for den var stadig frossen i midten.”

Pak kød til turen
Det kræver blot lidt sund fornuft og noget basisviden at lave lækker mad på tur. For eksempel at man dybfryser kød hjemmefra, inden man tager på tur. En svinemørbrad, der er krøllet sammen, dybfrosset og pakket i avispapir, kan snildt holde sig i tre dage.

Kylling og kalkun i store klumper er også godt og taknemmelige til schnitzel eller som tern, man steger. Selv hakkekød – til pastasovsen eller til hakkebøf med brun sovs – kan man tage med. Det skal blot stadig være frosset i midten, når man pakker det ud.

Og så skal man huske, at når kød er hakket, har det langt større overflade end et reelt stykke kød, og det bliver hurtigere dårligt. Derfor spises det altid på den første dag. Kødet pakker Christian i avispapir, taper det til med gaffer og skriver på pakkerne med sprittusch.

På førstedagens frokost står der ’Frokost 1’, på aftensmaden til førstedagen ’Aften 1’ og så videre. Nemt og overskueligt. Han pakker avispakkerne i plasticposer i bunden af kajakken. Alt udstyret rundt om det er det med til at isolere. Ris og pasta pakker han ind i en ekstra plasticpose. Det skal bare ligge tørt.