Når man forlader det sydsvenske øhav og vover sig længere op i Østersøen, når man frem til Åland. På grænsen til Den Botniske Bugt ligger over 6500 øer og skær drysset med løs hånd mellem Sverige og Finland på et område på størrelse med Sjælland. Her er rødmalede træhuse og flade klippeskær at gå i land på, og kommer man uden for sæsonen, kan man tilmed få vandet for sig selv.
Når man forlader det sydsvenske øhav og vover sig længere op i Østersøen, når man frem til Åland. På grænsen til Den Botniske Bugt ligger over 6500 øer og skær drysset med løs hånd mellem Sverige og Finland på et område på størrelse med Sjælland. Her er rødmalede træhuse og flade klippeskær at gå i land på, og kommer man uden for sæsonen, kan man tilmed få vandet for sig selv.
Græsplænen ved parkeringspladsen er flad og med en fin lille sandstrand. Det er umanerligt ligetil og nemt at komme på vandet med havkajak i Sandvik-bugten lige syd for Postrotemuseet ved siden af færgelejet i Eckerö.
Det første stræk sydover er ikke det mest spændende, men hurtigt befinder vi os alene på vandet omgivet af idylliske huse og de rødlige granitklipper. Netop det vi søger, når vi sidder og planlægger ture hjemme i stuen.
Åland er en svensk-finsk hybrid med selvstyre og eget flag. De taler hovedsageligt svensk, men alene færgeturen gør, at der er en stemning af, at man nu altså er lige en tand længere væk hjemmefra. Som om livet er trukket ned i gear og sker i en blanding af sommerhusstemning og ærekært værn om natur og kultur.
Huse bygget i træ, grusveje og god plads. Desuden er det det sted i Nordeuropa, der har flest solskinstimer fra maj til august.
De første dages tur sydover mod Ålands klart største by, Mariehamn, er eksponeret for sydvestlig vind, men vi slipper let og når frem til Gröna Udden Camping i fin tid til at nyde lidt tid på land. Vi møder mange venlige smil, og enkelte er da også nysgerrige på kajakkerne. Der er tydeligvis stadig ikke mange, der padler rundt med kajak heroppe.
Nogle gange er det som om, at ens udstyr smiler venligt til én og virkelig samarbejder.
Læs denne artikel
OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.
Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.
Allerede eller tidligere medlem?
Russiske ruiner
Lemströms kanal gør det muligt at ro nord om Högskär og komme indenskærs nordøstover. Der er varmt her i juni måned, og solen skinner fra en næsten skyfri himmel, da vi tager af sted igen. Her på tredjedagen kan vi godt mærke en lille smule morgenømhed i kroppen. Den skal lige i gang. Til gengæld er det allerede nemmere at pakke kajakken
Hver pakpose har fundet sin bedste plads. Jeg er glad for de helt små en-, to- og treliters poser, der er gode til småtingene i dagturslugen. Min eneste store pakpose er til forreste luge og er med sin kileform til gengæld fed til sovegrejet.
Vi får god medvind på de fem kilometers roning over Lumparn, så vi stryger af sted mod de mange små øer på nordøstsiden. Ror man forbi Bomarsundsholmen og rundt om Trollhällan, finder man en idyllisk lille vig med plads til et enkelt telt i krattet. Alternativt kan man fortsætte videre rundt til Puttes Camping, hvor man, om ikke andet, kan forsyne sig med vand.
Ruinerne af det over 150 år gamle, russisk byggede Notvikstårnet ligger en kort gåtur op på toppen af bakken bagved bugten. I dag er det stadig gåturen fra vandet værd. Tonsvis af gamle store kanoner, god udsigt og et glimrende informationsskilt møder den, der bevæger sig derop.
Solens sidste stråler rammer lejren, da vi kommer ned igen. Et par hurtige kast med en rød Vibram-spinner giver med det samme bid fra den ene aborre efter den anden. De er heldigvis ikke kræsne, og selvom spinneren synes lige stor nok til de små fisk, giver det ingen problemer.
Der er noget særligt ved at slå lejr på en lille ø, som man kan gå rundt på 10 min. Følelsen af at være de eneste er på en gang befriende og eventyrlig.
Kreativ trim af kajakken
Mens morgensolen bager på teltet dagen efter, fanger jeg mig selv i at tænke, at nogle gange er det som om, at ens udstyr smiler venligt til én og virkelig samarbejder. Som når morgenkaffen bliver klar, mens havregrøden stadig er helt varm, og duggen på teltet langsomt forsvinder, så det er tørt til efter maden.
Vi har tilsyneladende valgt den rigtige vej rundt, for igen får vi vind og bølger ind bagfra. Men med tiltagende vind og bølger skråt ind bagfra kan vores amerikanske Wilderness-kajakker ikke længere følge med på kursen, som vi gerne vil det.
Den lille nedsænkbare finne gør, at vi har brug for yderligere hjælp til at holde kajakken væk fra vindøjet. Først placerer vi de oppustelige pagajflydere som vindfang på fordækket, men det er nødvendigt med en let pakpose oppe foran også.
Så stryger vi til gengæld også derudad. Det er tydeligt at mærke, at hver gang bølger og vind forsøger at skubbe bagenden frem, så kajakken ligger på tværs af bølgerne, får vinden lige presset på forenden nu, så kajakken bliver nogenlunde på kursen.
Champagne til 20.000 euro
Vi ror forbi flere indbydende lejrsteder på den røde granit, men det er svært ikke at vælge de fuldstændigt velfriserede og flade græsplaner, der går helt ned til vandet. Så vi tager chancen og finder en flad og tør plæne, der går helt ned til vandet.
Vi når dog kun lige op med kajakkerne før Hans og Jutta kommer ned og hilser på. De ejer grunden og huset, der ligger suverænt placeret 100 meter længere oppe ad skråningen. Efter en kort snak om, hvor vi kommer fra og er på vej hen, har vi en plads på plænen for natten.
Jutta fortæller, at hun arbejder som læge og konstaterer med et smil, at vi ser friske og venlige ud, så det kan hun ikke se noget problem i. Hans minder os om, at der kan være godt med bølger på nordkysten, men beroliger os dog med en fint lovende vejrudsigt for morgendagen
. Godnathistorien bliver Juttas fortælling om de næsten 200 år gamle flasker champagne, der blev bjerget fra et vrag, man netop har fundet, og som nu bliver solgt til over 20.000 euro stykket.
På turen rundt om nordkysten dagen efter møder vi for første gang en anden kajakroer. Det viser sig at være Max fra Tyskland, der er på vej helt til Finland. Han ror i en noget medtaget Lettmann-kajak, som han selv har modificeret lidt.
Blandt andet har han fastmonteret et lille sejl, han kan hæve og sænke fra cockpittet. Han har ikke mødt andre roere på sin vej fra Sverige, men indtil flere sæler der har ligget og slikket sol på de små skær ovre vestpå.
Han er ivrig efter at ro videre, men når lige at reklamere for det hjemmedesignede hejsesystem til sejlet med en udførlig beskrivelse. Vi roser det og når kun lige at ønske ham held og lykke, før han er videre på vej mod Finland.
Alletiders lejrplads
Vores sidste overnatning blev strategisk lagt i Västfjärden syd for Sandskär på nordvest siden af Åland. Her er et hav af beskyttede lejrpladser i læ med god aftensol. Der er så at sige frit slag mellem de mange flade, bevoksede skær.
Dagsetapen til Eckerö bagefter er også helt fin på godt 20 kilometer, alt efter hvor man lige ligger. Der er noget særligt ved at slå lejr på en lille ø, som man kan gå rundt på 10 min. Følelsen af at være de eneste er på en gang befriende og eventyrlig.
Der er ikke meget at sætte pløkker i, så vi bliver enige om, at vi ligeså godt kan lægge os på klippen helt ned til vandet. Med aftensolen reflekterende i vandoverfladen og strålende lige ind i teltåbningen er det en af de lejrpladser, jeg kommer til at tænke tilbage på igen og igen. Duften af mos og nåleskov følger os også helt til vejs ende i Eckerö.
Det sidste stræk er der tæt troldeskov og lidt højere klippesider end ellers, så det er lækker roning helt til sidst. Vel tilbage i Eckerö fejrer vi med aborre og hvidvin på restaurantskibet F.P Von Knorring i Mariehamn. Det kan stærkt anbefales.
Tværs over Østersøen: Med rutine på vandet kan man lave en fed tur, som går hele vejen fra Sverige til Finland. Denne tur bliver nemt over 200 kilometer og vil udfordre med mange kryds og krav til omhyggelig navigation. Til gengæld har man suveræne muligheder for skandinavisk friluftsliv på sine helt egne øer nærmest hele vejen.
Kort og sikkert: Området nord for Eckerö er perfekt til nybegyndere, der gerne vil stifte bekendtskab med skærgården. Det er beskyttet rovand og med mange muligheder for at tilpasse dagsetaperne. Efter kun fem kilometers roning i den smalle, hyggelige kanal forbi Käringsundby er der hundreder af øer og skær at besøge indenfor kort afstand. Tre til fire dage med 15 kilometers dagsetaper er oplagt her.
Fugle har fredningstid fra typisk april til juli, hvor du skal være særligt opmærksom på, at det kan være forbudt at gå i land på skærene i reservaterne. 100 meters afstand er ellers minimum. Vær i øvrigt opmærksom på, at man på Åland, modsat alle andre steder, må gå på jagt efter edderfugle i yngletiden. Og der skydes.
Sælerne får unger sidst på sommeren og har her ligeledes 100 meters minimumafstand på vandet. På Åland skal du være så langt væk fra privat bebyggelse, at det ikke generer, hvis du overnatter. I Danmark er det 50 meter, og det kan man jo bruge som tommelfingerregel.
Areal: 1.527 km2 fordelt på 6757 øer og skær
Befolkningsantal: 26900
Modersmål: Svensk (95 %), finsk (5 %)
Møntfod: Euro
Højeste punkt: Orrdalsklint med 129 meter
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS