Havblik og labyrinter i Sankt Anna Skærgård

Oversvømmelse i teltet
Da jeg kigger ud af soveposens åbning næste morgen er det til et syn af swimmingpool i teltet. Et kraftigt regnskyl har hamret ned over os i nattens løb, og pludselig går det op for mig, hvorfor græsset er så grønt, lige der hvor vi har slået teltet op.

Klippen skråner opad hele vejen rundt om græspletten, så den nærmest kommer til at fungere som en tragt, og under regnskyllet bliver alt vandet fra klipperne ledt direkte ned til vores telt. Mit liggeunderlag ligger helt omgivet af vand, og morgentræt begynder jeg at øse vand ud af teltet med en kaffekop.

Da vi lidt senere sidder uden for teltet og drikker morgenkaffe er det til synet af alle vores våde ting, der er lagt til tørre rundt omkring på klippen.

Lokket i land
Hen på formiddagen padler vi videre på vores pagajdrevne skærgårdscruise. Her er så utroligt mange fine øer, der lokker os til at gå i land og holde kaffepause på klipperne med havudsigt.

Samtidig kommer vi med kajakkerne så stille rundt mellem øerne, at fuglene virker relativt uforstyrrede, og vi ser utroligt mange havfugle.
Kaffevandet småkoger på trangiaen, og vi går små ture rundt på skærgårdsøerne.

Vi nyder udsigten fra høje udsigtsklipper, hvor man kan få et kig ud over de nærmeste skærgårdsøer, der står i grønne og grå nuancer af skov og klippe på den blå baggrund fra havet.

Fiskestangen bliver fundet frem fra kajakken, mens vi drikker kaffe og soler os på klipperne, men fiskene har ingen planer om at ende som bålmad for fem sultne kajakroere – de har åbenbart besluttet sig for at blive i havet, hvor de hører hjemme.

Æggetyv og junglekrigere
Pludselig lyder fugleskrig. Det lyder som flere hundrede måger og andre havfugle. På en af de nærmeste øer kan vi se en større flok fugle i luften, som alle dykker mod det samme sted på øen, mens de skræpper op i en flerstemmig skideballe af rang. I skideballens centrum befinder der sig en mår, der er gået på æggerov i fuglerederne. Til sidst må den firbenede æggetyv tage flugten fra fugleangrebet, inden den får et hak i skallen af fuglenæbbene.

Kortet snyder os lidt, da vi padler videre. Det, der på kortet ligner et lille sund mellem to øer, er fuldstændigt vokset til i siv, så det er umuligt at padle igennem. Da et par stykker fra gruppen forsøger at finde en farbar vej gennem sivene, kommer de ud fra sivene med snitsår på arme og hænder, som var de et par junglekrigere.

Sang i natten
Vi slår lejr på et blødt tæppe af fyrrenåle under træerne på en lille klippeø sidst på eftermiddagen. Teltene ligger som farveklatter midt i alt det grønne, og vi sætter os ned til klipperne ved vandkanten og tilbereder vores aftensmad.

Som i et andet tv-køkken er madholdet i gang, mens vi andre læner os tilbage i liggeunderlagsstolene og kigger på underholdningen. Der bliver samlet brænde til et bål, og efterhånden som det skumrer, flammer det harpiksfyldte træ op med et flakkende lys ud over vandet. Her i juni bliver det stort set ikke mørkt, men i skumringen omkring midnat kommer stjernerne frem, mens himlen antager en dyb mørkeblå farve.

Havet har lagt sig, og der er fuldstændigt havblik med spejlblankt vand ud over hele skærgården. De enkelte stjerner, der er fremme på denne årstid, hvor det er lyst næsten hele døgnet, spejler sig i vandet sammen med træerne og klipperne. I det midnatsblå lys hører vi fjern musik og svenske sangstemmer fra en sejlbåd, der ligger for svaj i en nærliggende bugt. En flok sejlere nyder sommernatten lige så meget, som vi gør.

Alle slags øer
Pagajernes plask bringer os næste dag videre på ø-hopping. Vi befinder os i en vandfyldt labyrint, hvor øerne i horisonten smelter sammen til en sammenhængende landmasse, hvor man ikke kan skelne den ene ø fra den anden. Det gør navigationen en hel del mere udfordrende, end vi havde forventet. Her er alle slags øer: småbitte øer og større øer, klippeøer og øer med skov, øer der er dækket af lyng og små klippeskær, der stikker toppen op af vandet, som et isbjerg, og er beboet af en enkelt mågerede.

Der er så mange øer, at der sikkert ikke er nogen, der har tal på dem, men der må være adskillige tusinder. Denne kyststrækning har en rigdom af øer og naturreservater, der er helt utrolig.

Det enkle liv
På turens sidste aften har vi fundet en højtbeliggende lejrplads på toppen af en klippeø, hvor vi har havudsigt direkte fra teltåbningerne. Vi har udendørskøkken direkte på klipperne, hvor køkkenholdet går i gang med at tilberede mexicansk mad, mens resten af gruppen samler brænde til et bål, hvor tortillabrødene skal varmes ved at vifte dem henover flammerne.

Herude i skærgården er livet så enkelt – dagens gøremål er at ro, sole sig på klipperne, sidde ved bålet, drikke kaffe, spise og sove. Måske er det drømmen om det enkle liv, der bliver ved med at trække os af sted i retning mod Sveriges skærgårde – for vi kommer helt sikkert tilbage til Sankt Anna Skærgård.

3 tips til turen

1. Vand: Der er ikke adgang til drikkevand på øerne, udover på Harstena. For at spare på vandet brugte vi havvand til madlavning og opvask. Det fungerede fint. Det kan være en god idé at opbevare vandet i flere separate vanddunke frem for én stor, da man så ikke mister alt sit vand, hvis en dunk er utæt. Desuden er det nemmere at pakke flere mindre dunke.
2. Telt: Det er bedst med et fritstående telt, som for eksempel et kuppeltelt, da det på grund af de mange klipper kan være svært at få pløkkerne i jorden. Det er en god idé at bruge et footprint under teltet, da klipperne er hårde ved teltbunden og kan slide en masse små huller i bunden af teltet.
3. Lejr: Find din lejr i god tid, før det bliver mørkt. Det er ikke alle øer, der er lige velegnede til at slå lejr på, da det ujævne terræn og de skrånende klipper kan gøre det svært at finde en plan plads til teltet. Specielt hvis man er af sted med flere telte, skal man kigge sig lidt omkring efter en god lejrplads.

Allemandsretten

Allemandsretten gælder på øerne, men det indebærer, at du skal passe godt på naturen. Tag alt affaldet med dig tilbage. Grav toiletaffaldet ned. Toiletpapiret kan brændes, hvis der vel at mærke ikke er fare for at sætte ild i vegetationen. Tænd ikke bål direkte på klipperne, da varmen kan få dem til at sprække. Fæld ikke træer, men brug dødt træ som brænde (det brænder også bedre). Og respekter fredningsperioderne i fuglenes ynglesæson, hvor man ikke må gå i land på visse øer.

Fredningsperiode

Øerne i skærgården er et vigtigt yngleområde for fugle – derfor er der indført fredning i fuglenes ynglesæson. Det betyder, at du ikke må gå i land på visse af øerne frem til henholdsvis 15. juli, 31. juli og 15. august. I de fleste områder ophører fredningen den 31. juli. Selv i fredningsperioden kommer man bestemt ikke til at mangle fine øer at overnatte på.

Find en brochure på www.lansstyrelsen.se