Danmark har en kystlinje på 8.750 km, og der er masser af skønne råvarer derude som frisk tang, skaldyr og urter.
Danmark har en kystlinje på 8.750 km, og der er masser af skønne råvarer derude som frisk tang, skaldyr og urter.
Karen Lise Krabbe deler i bogen sin viden om, hvordan man kender de enkelte tangarter fra hinanden, hvor de vokser, hvordan og hvornår man høster, og hvordan de kan bruges i køkkenet.
Bogens hovedvægt er på tang, men byder også på information om forskellige muslinger og krebsdyr og om at sanke de mest delikate vilde spiseplanter ved stranden.
Julie A. Swane, der er medforfatter til bogen ’SANK – spis af naturens køkkenhave’, beskriver hvor, hvornår og hvilke plantedele, du kan sanke. Bogens beskrivelser er suppleret med smukke fotos, så du kan få succes med din høst.
Høst ved havet af Karen Lise Krabbe og Julie Anette Swane. 180 sider. 249,95 kr. www.turbine.dk
Danmark har kyster, vrag og stenrev nok til et helt livs udforskning og rigeligt med fisk. Med snorkel og harpun kan du dykke ned i det rige liv under havoverfladen og skyde fisk til middagsbordet.
Det handler om vilde naturoplevelser, selektivt fiskeri og bæredygtighed, og ’Undervandsjagt’ er grundbogen, der guider med konkret vejledning til udstyr, sæsoner, fiskearter og de vigtige grundregler – og desuden har tips til at indsamle tang, hummere og muslinger.
Flotte fotos viser fangstteknikker og den brede variation af lokaliteter og terræn.
Forfatteren deler også ud af sine personlige erfaringer og historier fra eventyrlige rejser over Atlanterhavet, i det tropiske Stillehav, under isbjerge i Grønland og i nærkamp med verdens største fladfisk i Nordnorge.
Undervandsjagt af Morten Rosenvold Villadsen. 304 sider. 299,95 kr. www.peoplespress.dk
Dehydratoren er et genialt værktøj forud for vandreturen.
Maskinen giver dig mulighed for både at lave masser af gode snacks til turen samt frysetørrede ingredienser og retter til Trangiaen – alt fra kålchips og beef jerky til raw-småkager og frugtlæder. Samtidig er det en lækker måde at være sund på.
Dehydratoren fungerer ved at fjerne vandet fra din mad ved hjælp af lav varme og en vifte og lader alle de gode sager blive tilbage.
Mekanismen er supersimpel, men giver dig mulighed for at høste fordelene ved f.eks. raw food og glutenfri mad, samtidig med at du skaber snacks, som er både sunde og mættende.
Tørrede lækkerier af Michelle Keogh. 192 sider. 249,95 kr. www.turbine.dk
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS