Tips til bedre billeder #2

Nikon F3. Micro Nikkor 105 mm. Blænde 2,8. Eksponeret på blænde 4. 1/180 sek. Naturfotograf i aktion. Bemærk camouflage-påklædningen, stativ og trådudløser, som er nødvendige remedier for enhver seriøs naturfotograf.

Dyr og fugle
Groft sagt kan naturfotografering deles op i 95 % forberedelse og 5 % held. Det er en god ide at arbejde med projekter alt efter interesse. Vælg et emne, læs alt relevant materiale og foretag rekognosceringsture til området, hvor du vil fotografere. Undersøg adgangsforhold, lysforhold, kameravinkler, baggrunde etc. Et målrettet projekt vil ofte give overraskende gode resultater.

Er det dyr og fugle, du vil arbejde med, er succesen proportional med din evne til at udnytte terrænets muligheder. Desværre er det også en disciplin, der fordrer, at du er i besiddelse af en kraftig tele på mellem 300 og 600 mm. Priserne for nye lysstærke tele-objektiver ligger mellem kontantprisen på en lille andelslejlighed og udbetalingen på et parcelhus. Telens brændvidde kan evt. forlænges med telekonvertere på 1,4x eller 2x. Telekonverteren indsættes mellem kamerahus og tele og forstærker telens “rækkevidde”. Vær opmærksom på at telekonvertere “sluger” fra én til to blænder i lys, alt afhængigt af styrken.

Rystelser er det, der gør de fleste billeder uskarpe. Derfor er det en god regel altid at anvende stativ eller støtte, hvis mulighederne tillader det. Ved telefotografering er det en absolut nødvendighed. Flere faktorer spiller ind: Bevæger motivet sig, blæser det, er du på hård eller blød bund osv.

Bevæger du dig rundt i terrænet, er et et-bensstativ en løsning. Kombiner det evt. med et skulderstativ. Sidder du i stedet og venter, er et stabilt tre-bensstativ ideelt. Hvis du monterer en krog i midtersøjlen eller under stativhovedet, kan du hænge din rygsæk på stativet, hvilket vil stabilisere det yderligere. Arbejder du med lange lukkertider, så anvend altid en trådudløser.

Fugle er mest aktive i morgen- og formiddagstimerne, mens dyr er aktive omkring daggry og skumring. Det er vigtigt, at du er på plads, inden motiverne indfinder sig. Om morgenen minimum én time før solopgang og om aftenen to til tre timer før solnedgang, afhængigt af det enkelte dyrs adfærd.

Det er optimalt at arbejde fra skjul, så du ikke afsløres af pludselige bevægelser. Skjulet må ikke blafre eller larme. Er du uerfaren, så start evt. hjemme i haven med at lægge lidt foder ud og gem dig derefter i redskabsskuret med fotogrej, madpakke og termokande. Din ventetid vil hurtigt blive belønnet med spændende oplevelser. Om du når at fotografere, er en anden sag. Du vil hurtigt opdage, at dine kreative evner kommer på prøve, men samtidig høster du stor erfaring, som du senere kan trække på ved mere krævende opgaver.

For mange er en bil en god og enkel løsning. Så længe du bliver inde i bilen og ikke bevæger dig for meget, vil du blive betragtet som noget ufarligt. Men det bedste skjul er det, du selv syer af f.eks. et gammelt telt og tilpasser efter forholdene.

Skal du ud i terrænet, er situationen en anden og langt mere vanskelig. Du vil opdage at glemte instinkter tager over, og du bevæger dig som en jæger med alle sanser åbne. Desværre er vores sanser efterhånden temmelig sløve, og dyrene er os langt overlegne. På grund af din ændrede adfærd, vil du øjeblikkeligt blive opfattet som noget truende. Derfor er din påklædning og dit bevægelsesmønster vigtigt. Vælg en påklædning, der camouflere dig bedst muligt i forhold til omgivelserne og vær opmærksom på baggrunden, som ikke må synliggøre dine konturer. Brug evt. et sløringsnet.

Har du fundet et godt sted, f.eks. en dyreveksel, så sørg for, at du har mod- eller sidevind, så dyret ikke får fært af dig. Undgå knitrende tøj, støj og hurtige bevægelser, som afslører dig længe før, du opdager noget. Sørg også for at du sidder tørt og behageligt, ventetiden kan ofte være flere timer.

Vil du fotografere mindre dyr og insekter, kan det oftest betale sig at opbygge et naturtro atelier og lave optagelserne der. Vær opmærksom på fredningsbestemmelserne.

Nikon F4. Nikkor 400 mm. Blænde 3,5. + 1,4x telekonverter = 560 mm. Eksponeret på blænde 5,6. 1/90 sek. Syngende traner i snestorm. Billedet er taget fra fast skjul. Dvs. et skjul, som har stået på fuglenes rasteplads i årevis.

Landskaber
Savnes jagtinstinktet, var det måske en ide at prøve kræfter med landskabsfotografering. Her er tålmodigheden knap så væsentlig, men til gengæld kræver det et skarpt øje for komposition og perspektiv. Landskabsfotografering fordrer ikke en mængde specialudstyr, og alle objektiver kan bruges alt efter det ønskede udsnit. Vidvinkel-objektiver fra 18 til 35 mm vil i de fleste tilfælde være at foretrække. De såkaldte fiskeøje-objektiver fra 16 mm og nedefter skaber konveks (buet) horisont og bør bruges med omtanke.

Det største problem med vidvinkel-objektiver er, at især lodrette linjer i motivet “styrter”. Står du foran en høj bygning og må vippe kameraet bagover for at få hele facaden med, vil du opdage at bygningen “vælter” bagover, og linjerne læner sig mod midten af motivet. Vipper du i stedet kameraet fremover, er effekten den modsatte.

For at afhjælpe effekten er der et par ting, som er værd at huske. Hold så vidt muligt kameraet lodret og vinkelret på motivet i forhold til filmplanet. Nedløbsrør, hushjørner og træer er gode støttepunkter. Afstem den ene af siderne i søgeren parallelt med den lodrette linje, så undgår du utilsigtede “styrt”. Fotografer så vidt muligt i “øjenhøjde” med motivet, så du ikke tvinges til at vippe kameraet. Irriterer effekten dig for alvor, kan du købe et såkaldt shift-objektiv, hvor linse-elementerne kan forskydes i forhold til hinanden, så linjerne rettes op.

Vær varsom med at anvende vidvinkel til portrætter, især hvis det er nogen, du holder af. Næse og ører har det med at blive store og lange. Men på den anden side kan der skabes mange spændende og humoristiske motiver ved kreativ brug af disse virkemidler. Selv kedelige bygninger kan få truende eller interessante udtryk, og en lille skov kan virke som et uendeligt dyb med kæmpemæssige “skyrækkerstammer”.

Problemet for mange fotografer er at finde det rette perspektiv - det optimale sted, hvorfra motivet skal foreviges - og at få udfyldt billedfladen. Det er især vigtigt at få forgrund i landskabsbilleder. Billedet må ikke begynde med en stor tom flade, som øjet hvileløst skal gennemkrydse, før det egentlige motiv dukker op. Og husk en lige horisont. Alt for mange landskaber har slagside. Her er det under- eller overkanten i søgeren, som du skal afpasse parallelt med horisonten for at få den vandret.

F4. Nikkor 400 mm. Blænde 3,5. Eksponeret på blænde 5,6. 1/180 sek. Kronhinder i morgendisen. Et motiv hvor komposition, lys, stemning og indhold går op i en højere enhed. Et billede som dette kommer sjældent i “kassen” rent tilfældigt. Det gælder om at være på rette sted på rette tidspunkt. Men uanset hvor meget du forbereder dig, skal du også have heldet med dig. Billedet er taget en efterårsmorgen i Jægersborg Dyrehave. Mit held var, at dyrene stod netop i lysstrålerne og længe nok til, at ét af fem “skud” blev perfekt.

Filtre
Filterbrug er en smagssag. Mange bruger dem, fordi de ikke har tålmodighed til at vente på det rette lys, eller fordi farverne virker kedelige. Filterudbuddet er gigantisk, og filtre med alt fra kunstige regnbuer over multieksponeringer til grøn-violet himmel kan købes for få hundrede kroner. I de fleste tilfælde bliver effekten dog overdrevet, og troværdigheden i billedet går tabt.

Til landskaber kan et gradueret gråfilter dog stærkt anbefales. Måske har du stået i en situation med mørk forgrund, græs eller jord og en blå himmel. Måler du lyset selektivt, opdager du at eksponeringstiden på det mørke måske er 1/60 sek. og på himmeldelen 1/125 sek. Altså en blændes forskel. Eksponerer du på 1/60 sek. vil himlen blive for lys, og eksponerer du på 1/125 sek., vil det forgrunden blive for mørkt. Det kan undgås med et gradueret gråfilter, der vandret er opdelt i to halvdele. Den nederste gennemsigtig og neutral, den øverste fra midten og opefter tonet i en flydende overgang fra lysegrå til mørkegrå.

For at løse det beskrevne problem føres filteret ned foran linsen indtil himmellyset af den grå toning reduceres fra 1/125 sek. til 1/60 sek. Dermed opnås en ens eksponering af hele billedfladen. Filtret farver ikke motivet, men dæmper kun lyset alt efter ønske. Det kræver lidt øvelse at placere filteret korrekt, men resultaterne er maset værd.

Polarisations-filteret - i daglig tale pol-filteret - er et andet godt hjælpemiddel. Det bruges primært til at fjerne generende reflekser i blanke overflader som vand, vinduer og sne osv. Generende blåstik kan fjernes, og især ved landskabsfotografering vil et polfilter gøre en blå himmel dybere i tonen. Desuden vil hvide skyer blive fremhævet pga. øget kontrast. Det er vigtigt, at du får det filter, som passer til netop dit objektiv for at undgå fejleksponering. Spørg din fotohandler om det skal være lineært, cirkulært eller en speciel tynd udgave, så det ikke vignetterer.

Inden du fylder fototasken op med filtre så husk på, at intet overgår naturens eget lys og farvespil.

Nikon F4. 35-70 mm. Blænde 2,8. Eksponeret på blænde 5,6. 1/350 sek. Sortedammen i modlys. Motivet er taget uden polfilter. Læg mærke til det kraftige genskin i højre del af motivet. 

Makrofotografering
Er du løbet tør for motiver og mangler inspiration, så begiv dig ud i makro-universet. Makro stammer fra græsk og betyder stor. Groft forenklet svarer det til, at du ser og foreviger dine motiver gennem et forstørrelsesglas. Uanset emnet vil du opdage en detaljerigdom og former, som du ikke anede eksistensen af. Kaster du dig over insektfotografering, vil du pludselig forstå, hvorfra de fleste science fiktion-forfattere henter deres inspiration til mystiske rumvæsener.

Makrofotografering er en specialdisciplin. At opnå rigtig gode resultater kræver erfaring og teknisk indsigt, især fordi blitz, kombineret med det øvrige udstyr, hurtigt bliver en nødvendighed. Det er bedst at købe et makrobjektiv med det samme, men desværre ligger de i et prisleje på 5-6000 kr. Fordelen ved f.eks. en 105 mm makro er, at den kan anvendes til al anden fotografering, præcis som andre objektiver, men den indbyggede makro-funktion gør, at du i de fleste tilfælde kan afbillede dit motiv i forholdet 1:1. Det vil sige, at en mariehøne, der i virkeligheden er otte mm lang og fem mm høj, vil fylde det samme på filmen. Heldigvis er der billigere måder at starte op på.

En omvende-ring eller forsatslinser er en god introduktion til genren. En omvende-ring bruges til at vende din vidvinkel eller normaloptik således, at du pludselig kan gå tæt på og forstørre tingene. Forsatslinser fås enkeltvis eller i sæt, og de virker som forstørrelsesglas og indskrues på objektivets front. En anden nem løsning er en eller flere mellemringe, som indsættes mellem objektivet og kamerahus således, at nærgrænsen (minimums fokuseringsafstanden) mindskes.

En anden fordel ved mellemringe er, at de også kan kombineres med kraftige teler, der oftest har en nærgrænse på flere meter. Dermed kan du pludselig få makro-lignende billeder af motiver, der er umulige at liste sig ind på. Mellemringe kombineret med et decideret makroobjektiv giver forstørrelser, hvor motivet gengives i større skala end i virkeligheden.

Den “forkromede udgave” af makrofotografens udstyr er et makroobjektiv kombineret med et bælgudtræk. Det er en slags “harmonika” indsat mellem objetiv og kamerahus, som trinløst kan indstilles på den ønskede forstørrelsesgrad.

Det største problem ved nærfotgrafering er den lille dybdeskarphed. Derfor er det vigtigt at fotografere vinkelret på motivet således, at skarphedsplanet dækker mest muligt af motivet. For at opnå maksimal dybdeskarphed er det ofte nødvendigt at blænde ned på blænde 22 eller blænde 32. Det næste problem er det store tab af lys, især i forbindelse med mellemringe og bælg, hvor lysets vandring fra motiv til film er lang.

Et lommespejl, en lommelygte eller en lille hvid refleksskærm er et udmærket supplement til opblødning af dybe skygger og belysning af detaljer. Men når du for alvor springer ud som “makrofil”, bliver en eller flere blitz hurtigt en nødvendighed.

Nikon F4. Micro Nikkor 105 mm. Blænde 2,8. plus tre mellemringe, én PN-11 og to PK-13. Haletudse af brun frø. Optaget i akvarium med to stk. TTL styrede SB-26 blitz - én fra oven og én fra siden. Eksponeret på blænde 22. 1/60 sek.

Fotografering er en spændende og givende hobby. Fortvivl ikke hvis teknikken virker uoverskuelig. Forsøg dig frem. Kreativitet og stædighed er det, der skaber de “store” billeder.

Lars Gejl har i efteråret sammen med Finn Olofsen udgivet bogen “Glimt af den danske urskov”, som giver et fascinerende indblik i en sjælden dansk naturtype og som helt sikkert vil inspirere enhver vordende naturfotograf. Bogen har 120 farvefotos, udgives på Borgen Forlag og koster kr. 299,-.

Forside billede: Nikon F4. Nikkor 80-200 mm. Blænde 2,8. Eksponeret på blænde 22. 45 sek. Strandsten i den blå time. Stativ og trådudløser. Bruger du ikke stativ, fravælger du samtidigt en mængde spændende motiver. Håndholdte eksponeringer under 1/30 sek. vil næsten altid resultere i rystede billeder.

Denne artikel er blevet bragt i Adventure World/Opdag Verden nr. 27 i 2000