Bo Belvedere er på vej mod Mount Everest

Bjerget har altid det sidste ord

Den 6. april 2013 drager den danske bjergbestiger Bo Belvedere til Mount Everest i sit tredje forsøg på at bestige verdens højeste bjerg – denne gang fra den tibetanske side. Vi mødte Bo til en snak om drømmen, forberedelserne og motivationen bag den forestående ekspedition.

Bo_paa_toppen_Mont_Blanc.jpg
Skrevet af: Casper Devantier - Foto: Bo Belvedere Christensen
Opdateret den 27. jul 2023
Læst af: 15022

Den 6. april 2013 drager den danske bjergbestiger Bo Belvedere til Mount Everest i sit tredje forsøg på at bestige verdens højeste bjerg – denne gang fra den tibetanske side. Vi mødte Bo til en snak om drømmen, forberedelserne og motivationen bag den forestående ekspedition.

Første gang var i 1996, som jo er et sort år i Everest-historien. Den korte historie er, at vi havde skidt vejr, så vi måtte vende om lige inden lejr 4 (den sidste lejr inden toppen, red.). Da vi kom længere ned, hørte vi om katastrofen og var med til at modtage og hjælpe de tilskadekomne. Min klatremakker havde mistet to af sine rigtig gode venner, så i mit andet forsøg gik jeg op solo, men der var forholdene heller ikke med mig. Efterfølgende gjorde jeg et sidste forsøg, hvor jeg nåede omkring 8450 meter, men jeg var simpelthen for udslidt til at gå hele vejen.

Everest fra Lhakpa Ri

Du har forsøgt at bestige Everest to gange tidligere. Hvad gik galt de andre gange?

I 2000 fik jeg en diskusprolaps kort før afgang på grund af overtræning. Den trykkede på nogle nerver, så jeg havde en lammelse af venstre ben og rigtig dårlig balance, så der vidste jeg godt, at chancerne for at komme på toppen var minimale. Men jeg gav den et forsøg og nåede omkring 8100 meter.

Bo paa oest Rongbuk gletsjeHvordan vil du undgå, at det sker igen?

Der er selvfølgelig ting, man ikke kan styre som for eksempel vejret. Men man kan planlægge, at man ikke vælger de samme dage som alle andre ekspeditioner, og dermed mindske risikoen for at blive begrænset af andre. Med hensyn til skader, så er jeg allerede begyndt at trappe ned på træningen, så jeg undgår overbelastning, så dér har jeg lært af mine fejl.

Hvornår besluttede du, at du ville forsøge på Everest igen?

Altså det har jo ligget i baghovedet siden sidste forsøg, men jeg husker tydeligt, da selve beslutningen blev truffet. Det skete i 2009, da jeg var på Lhakpa Ri – en 7045 meter høj nabo til Everest på den tibetanske side. Derfra fremstår Everest som en kæmpe kolos og er ærefrygtindgydende og dragende på samme tid. Dér vidste jeg, at jeg blev nødt til at forsøge på Everest igen, og dér besluttede jeg, at det skulle være fra den tibetanske side. Samtidig er det et jubilæumsår for mig, da det i år er 25 år siden, at jeg lavede min første ekspedition i Himalaya.


Jeg har meget respekt for bjergene, og jeg ved, at bjerget altid har det det sidste ord

Everest fra nordVar det en svær beslutning?

Nej, slet ikke. Der er selvfølgelig en del ting, der skal falde på plads, men selve beslutningen var ikke svær at træffe. Jeg glæder mig helt vildt til at opleve bjerget fra denne side. Der er så meget historik gemt her. Det var jo på denne side, at Mallory og Irvine forsvandt i 1924, og det synes jeg også, gør det enormt spændende. Jeg er overbevist om, at de nåede op i 1924, og jeg glæder mig sindssygt meget til at gå i deres fodspor. Har jeg kræfterne til det, vil jeg helt sikkert kigge efter Irvine og det sagnomspundne kamera, der måske kan give svar på spørgsmålet om, de nåede toppen.

Hvorfor Everest igen?

Jamen, det er en utrolig flot rute, og udsigten til Everest er langt mere imponerende fra nord. Samtidig er det startskuddet til et større projekt – et livsværk kan man vel næsten kalde det. Jeg har i mange år drømt om at bestige alle 14 bjerge på +8000 meter. Jeg har besteget to, og forhåbentlig et mere om et par måneder, så der kunne Everest virkelig være den bestigning, der for alvor satte gang i projektet.

Everest fra nord i morgenlyHvad er det, der fascinerer dig ved at lave sådanne ekstreme ekspeditioner?

Jeg tror, det er en kombination af alle de ting, jeg holder af her i livet. Jeg har altid elsket den vilde natur og at jagte elementerne. Da jeg var barn, elskede jeg at være ude, når vejret var vildt. En gang, hvor tordenvejret rasede, lå jeg med hovedet ude af teltet, for virkelig at mærke elementernes vildskab. Samtidig har jeg altid elsket at udforske nye ting. Jeg har læst utallige bøger om opdagelsesrejsende og eventyrere, så det har altid motiveret mig. I en alder af 13 blev jeg eliteløber, og der fik jeg smag for den fysiske udfordring. Og det er en kombination af alt dette, jeg finder bjergene, og hvorfor jeg elsker bjergbestigning.

Hvorfor vil du gøre det uden brug af kunstig ilt?

Jamen, det er jo et holdningsspørgsmål. Jeg synes, det handler om, hvad jeg kan presse mig til, og jeg ville simpelthen ikke være tilfreds med mig selv, hvis jeg kom på toppen af Everest ved hjælp af flaskeilt. Jeg ville ikke føle, at jeg var kommet derop ved egen kraft, og derfor ville det føles forkert. For mig handler det ikke så meget om at stå på toppen, men dét faktum at jeg selv har slæbt mig derop.

Er der noget, du frygter mere end andet på ekspeditionen?

Jeg har meget respekt for bjergene, og jeg ved, at bjergene altid har det det sidste ord. Meget sne vil jeg ikke være så vild med. Det kan skabe nogle farlige forhold, som man ikke er herre over. Men jeg ved, at jeg kan træffe de rigtige beslutninger, når det gælder. Det har jeg gjort tidligere, og det ved jeg, at jeg ville kunne gøre igen.

Puja-i-advanced-basecamp-EvHvordan forbereder man sig på en så omfattende og krævende ekspedition som til Mount Everest?

På den fysiske front har jeg lavet meget vægttræning for at øge min muskelmasse. Højden kommer til at æde af muskelvævet, så jeg har brug for lidt ekstra volumen at stå imod med. Derfor har jeg også forsøgt at spise mere, end jeg plejer, men jeg har rigtig svært ved at tage på. Min plan er at ramme fem kg over min normalvægt. At min fysiske form er 100 % på plads, giver mig selvtillid og ro i sindet, og det smitter af på psyken. Og så er det selvfølgelig vigtigt at have ro på hjemmefronten. Jeg ved, at jeg bliver bakket op, og min familie støtter mig, og det giver mig plads til at kunne koncentrere mig om selve bestigningen. Desuden dyrker jeg meditation, og det har jeg gjort i mange år, og det giver mig ekstra energi og fokus på så lang en ekspedition.

Findes der en rigtig og en forkert måde at bestige bjerge på for dig?

Eventyret er det vigtigste for mig. Det handler om min egen kamp og de udfordringer, jeg stiller mig selv overfor. I forhold til denne ekspedition synes jeg, det er enormt fascinerende at gå i fodsporene på Irvine og Mallory.

Hvornår regner du med at være på toppen af Everest?

Det kommer an på forholdene, og hvor hurtigt jeg akklimatiserer. Normalt er jeg ret god i højden, så hvis alt går godt, regner jeg med at kunne være på toppen omkring 15. maj.

 


5 hurtige til Bo

Hvor mange kg har du med på sådan en ekspedition?
56 kg – inklusiv seks kg fotoudstyr.

Hvad koster en bestigning af Mount Everest
Jeg betaler godt 100.000 kroner. Men det er den skrabede version, så der er ingen hjælp/support at hente over base camp.

Hvad er din værste oplevelse på en bjergbestigningstur? 
Everest i 1996. Det var en grim oplevelse, at så mange mistede livet og kom alvorligt til skade.

Hvad er din bedste oplevelse på bestigning til dags dato? 
Førstebestigningen af Pandra. Fantastisk at være den første til at sætte sin fod på dette fantastiske, uberørte område. Eller på toppen af Gasherbrum 1, hvor det var fuldstændig vindstille – jeg kunne have stået i t-shirt deroppe, og det er altså sjældent på et bjerg i 8068 meters højde.

Hvad savner du mest, når du er af sted på lange ekspeditioner? 
Jeg elsker at være på ekspedition, men hen mod slutningen, når succesen er hjemme eller nederlaget erkendt, så kommer jeg til at savne min kone, Helle, og mine tre dejlige børn, Anna, Line og Rasmus.

Bo Belvedere Christensen

Bo Belvedere Christensen

Bo har dyrket bjergbestigning og klatring gennem snart 40 år sideløbende med en karriere indenfor IT. Han har været på toppen af Kilimanjaro 14 gange, har besteget nogle af verdens allerhøjeste bjerge

Andre spændende artikler


58 bjergtoppe med piller og Jim Beam

58 bjergtoppe med piller og Jim Beam

Til tops på Mount Kilimanjaro

Til tops på Mount Kilimanjaro

Manden, der besteg Mount Everest 21 gange (14 min)

Manden, der besteg Mount Everest 21 gange (14 min)