De sidste bjerggorillaer

Vilde elefanter og stiløst terræn

I dagene op til vandringen har jeg været både lidt nervøs og spændt, men nu er vi på vej. Skridt for skridt op ad de stejle stigninger i den tætte regnskov, der er domineret af høje træer, herunder arter som mahogni og oliven, bregner, lianer og orkideer. Bwindi er for øvrigt også hjemsted for mere end 350 fuglearter. Vi er heldige med vejret, for det regner ikke, selvom vi besøger Bwindi i regnsæsonen. Jeg havde dog forventet, at vi ville følge en sti, men nej, vandringen i den fugtige varme foregår i stiløst terræn gennem den tætte skov med den tykke vegetation på de stejle bjergskråninger. Det kræver god balance at vandre her, men heldigvis har guiderne – som er på konstant arbejde med at rydde en interimistisk sti ved hjælp af macheter – lånt os vandrestave. Det hjælper.

Bagerst i gruppen er der en bevæbnet ranger. Her i Bwindi-skoven kan man nemlig støde på elefanter, som ikke viger for nogen. Skulle det ske, at en elefant kommer mod os, affyrer rangeren et skud op i luften for at skræmme elefanten væk og holde os i sikkerhed. Det er dog vigtigt at forstå, at reaktionen fra elefanter kan variere. Nogle gange er geværskud i luften ikke tilstrækkeligt til at skræmme elefanterne væk. De er intelligente dyr og kan reagere forskelligt på forskellige situationer og stimuli. Nogle elefanter kan være mere aggressive eller mindre påvirkede af skuddene end andre. Derfor er det vigtigt, at rangerne har træning og ekspertise i at håndtere sådanne situationer på en sikker og effektiv måde.

Hvisken i regnskoven

Jeg kommer lige fra Kenya, hvor jeg har set de vilde dyr fra hesteryg og i en beskyttet jeep. Her kunne jeg hurtigt komme væk, hvis der skulle opstå en ubehagelig situation, men det er noget anderledes her i Bwindi, hvor vi forhåbentligt kommer til at stå ansigt til ansigt med de store, stærke, smukke gorillaer i ro og mag. Gorillaerne har generelt et fredeligt temperament og er ikke aggressive over for mennesker – medmindre de føler sig truet eller provokeret. De er sociale, familieorienterede dyr, der primært lever i harmoni med deres gruppe og omgivelser og bruger kropssprog som berøringer, udtryksfulde ansigtsudtryk og vokaliseringer til at kommunikere med hinanden og opretholde gruppesammenhængen. Men bjerggorillaerne er stadig vilde dyr. Ligesom elefanterne kan de reagere på forskellige måder, hvis de føler sig truet eller provokeret. Hannerne kan være territoriale og beskyttende over for deres gruppe og territorium, og hvis de føler sig truet, kan de udstille advarselssignaler som brystbankning, råb eller aggressive kropsholdninger.

Vi har gået i halvanden time, da vi hører aktivitet fra ’spejderne’ over guidernes radioer. Det er tydeligt at mærke, at vi nu ikke er langt fra gorillaerne. Snart møder vi spejderne. Vi er virkelig tæt på. Spændende. Ikke rigtig til at tro, at det store øjeblik er lige om hjørnet. Vi giver spejderne vores tasker og vandrestave, så vi har mindst muligt at forstyrre med. Gør kameraerne klar, så vi heller ikke skal rumstere med dem, når vi kommer helt tæt på bjerggorillaerne. Vi får at vide, at vi skal være så stille som muligt, så skridtene er lettere. Skal der siges noget, skal det hviskes.

Bomstærk silverback

Pludselig ser vi tre unger lege i træerne foran os. Der er store smil på ansigterne og ivrig pegen i retning af de små unger. Det er ubeskriveligt: vi står ansigt til ansigt med de smukke bjerggorillaer. Vi ser nu en stor silverback – lederen af familiegruppen – og flere hunner med deres små. En af silverbackens hovedopgaver er at beskytte sin gruppe. Han er bomstærk. Silverbacks kan blive over 180 centimeter høje og veje 180 kilo og bruge sin imponerende størrelse og kraft til at afskrække potentielle trusler. Han har yderligere ansvar for at opretholde gruppedynamikken og sikre harmonien inden for gruppen. Han tager ofte vigtige beslutninger, f.eks. hvor gruppen skal bevæge sig hen, hvornår de skal hvile, og hvordan de skal reagere på forskellige situationer. Det er tydeligt, at silverbacken har autoritet over flokken, samtidig med at de andre gorillaer kan føle sig trygge og afslappede.

Bjerggorillaer lever i familiegrupper, der normalt består af en stor, voksen han – silverbacken med de karismatiske sølvgrå hår på ryggen – flere voksne hunner og deres unger. En familiegruppe kan have lige fra 10 til 30 medlemmer, som bruger det meste af dagen på at finde føde. De er vegetarer, og deres daglige kost består hovedsageligt af bær, bambus, blade, stængler og frugter. Gorillaernes sovepladser er normalt bygget på jorden eller i træer lidt afhængigt af tilgængeligheden af egnede træer. Voksne gorillaer kan konstruere store og solide reder ved at bøje og arrangere grene og blade. De bruger også tæt vegetation som naturlige skærme for at beskytte sig mod vejr og insekter.

Ingen frygt

Gorillaerne i Bwindi Impenetrable National Park er generelt godt tilpasset til deres naturlige habitat og har adgang til tilstrækkelig føde, vand og beskyttelse i parken, som de normalt ikke har nogen grund til at forlade. Det betyder dog ikke, at bjerggorillaer aldrig forlader parken. I sjældne tilfælde bevæger de sig på tværs af grænserne mellem beskyttede områder, hvis der f.eks. opstår konflikter mellem bjerggorilla-familiegrupper, eller hvis der er mangel på føde i et bestemt område.

Det er fantastisk at se gorillaerne. Overvældende. Silverbacken spiser, tager sig en lur og spiser igen med menneskeagtige bevægelser, mens de små unger leger og hopper omkring ham. De klatrer modigt fra træ til træ og øver sig i at tromme på deres små brystkasser, som de har set silverbacken gøre. Bjerggorillaerne accepterer fuldstændig vores tilstedeværelse. Min frygt er forsvundet. Jeg føler mig tryg og kan mærke, at så længe vi holder afstand, respekterer og blot observerer bjerggorillaerne, er der ingen grund til andet end bare at nyde øjeblikket.

Bjerggorillaerne i Bwindi

Bjerggorillaer lever primært i de høje bjerge og tætte skovområder i Centralafrika, og deres naturlige levesteder strækker sig over flere lande i regionen, herunder Uganda, Rwanda, Den Demokratiske Republik Congo og en mindre del af det sydlige Sudan. Bwindi Impenetrable National Park i Uganda er et af de bedste steder at observere bjerggorillaer i deres naturlige habitat. Navnet ’impenetrable’, uigennemtrængelig, passer perfekt, da skoven er enormt tæt bevokset, strækker sig over et areal på 330 km² og byder på en usædvanlig biodiversitet med et bredt udvalg af træ- og bregnearter. Her i skoven lever omkring 400 af de truede bjerggorillaer i deres naturlige habitat. Det svarer til næsten halvdelen af jordens samlede bestand.

Læs mere på www.bwindiforestnationalpark.com

Symbol på naturbevaring

Bjerggorillaerne i Uganda er blevet såvel et symbol på bevaring som en vigtig turistattraktion. De er beskyttet og overvåget af Ugandas myndigheder og bevarelsesorganisationer som led i bevaringsindsatserne for den truede art. Bjerggorillaerne er truede af flere årsager, der primært er relateret til tabet af deres naturlige habitat og krybskytteri. Bjerggorillaer kan blive mål for ulovlig jagt enten for deres kød, som trofæer eller som husdyr i underholdningsindustrien. Skovrydning og landbrugsudvidelse er yderligere årsager til tabet af bjerggorillaernes naturlige levesteder i Uganda, hvor der er iværksat forskellige bevaringsforanstaltninger for at bevare bjerggorillaerne. De omfatter oprettelse og beskyttelse af nationalparker og områder, implementering af streng håndhævelse af krybskytterilove, bevaringsprogrammer, der involverer lokalbefolkningen, og turisme med fokus på bæredygtighed. Indtægterne fra turisme kanaliseres nemlig videre til bevaring af nationalparker, beskyttelse af bjerggorillaerne, forbedring af infrastruktur og støtte til lokalsamfundene.

Læs mere på www.ugandawildlife.org