Drømmetur i Sydgrønland

Havkajak i Tasermiut Fjord

Dybe fjorde, imponerende isskosser, vilde fjelde, lækre lejrpladser og muligheden for at ro ud på et kulturhistorisk eventyr med nordbohistorier, kajaktraditioner og udeliv i overdådighedsklassen bringer os til den eventyrligt smukke Tasermiut Fjord.

Havkajak-Tasermiut_8747.jpg
Skrevet af: Jes Lindrum Brinch
Opdateret den 01. aug 2023
Læst af: 1560

Dybe fjorde, imponerende isskosser, vilde fjelde, lækre lejrpladser og muligheden for at ro ud på et kulturhistorisk eventyr med nordbohistorier, kajaktraditioner og udeliv i overdådighedsklassen bringer os til den eventyrligt smukke Tasermiut Fjord.

Luften er klar og frisk, da vi træder ud af flyet i Narsarsuaq, og der er eventyr i luften. Her bor kun lidt over hundrede mennesker, fjeldet omkranser landingsbanen, og der er isskosser i det turkisblå vand for enden af Eriks Fjord. Der er naturligvis tale om Erik den Røde, som oprindeligt bosatte sig med bygden Qassiarsuk lige ovre på den anden side af fjorden fra Narsarsuaq.

Valget giver god mening, for her er beskyttet, smukt og fantastiske muligheder for at samle bær, fiske og jage. Det giver også god mening at kalde stedet for det grønne land. Det er faktisk helt oplagt, når man ser sig omkring til græsmarker, små træer, blomster og den kønne grønlandske nationalblomst niviarsiaq, storblomstret gederams. Vi er faktisk også tæt på at være på den samme breddegrad som Oslo, og har man været længere nordpå her i Grønland, ved f.eks. Ilulissat, ser man med det samme, at her er helt anderledes frodigt.

Udfordringer fra start

Vi er på en 10-dages tur med Opdag Verden. Planen var at flyve videre til Grønlands sydligste by, Nanortalik, og ro tilbage op gennem fjorden mod Narsarsuaq, men helikopteren er igen-igen gået i stykker. Vi sejler i stedet sydpå i to små, chartrede fiskerbåde. Det er dejligt at komme på vandet. Vi ser de første hvaler. Imponerende hvide og blå isskosser vidner om den enorme indlandsis tæt på.

Hver skos er sin helt egen, og det er kun ganske få steder i verden, man kan ro Kajak mellem de store klodser af is. Jeg har roet blandt dem før, og som kajakroer er det eventyrligt dragende – smukt, særligt og samtidig virkelig farligt. Lydløst sniger man sig langsomt forbi isskosserne. Ser alle detaljerne i isen. Fornemmer størrelsen. Rortag, sideforflytninger og baglænsroning kommer alt sammen til sin ret, når man navigerer rundt om skosserne, på behørig afstand naturligvis.

Der er dog stadig en udfordring tilbage, inden vi kommer ud på vandet i kajakkerne, som er blevet sendt herop for et par uger siden. Vores bagage kom aldrig med fra København, da flyet ikke kunne lastes helt på grund af en sikkerhedsforanstaltning. Flyet skal nemlig kunne flyve hele vejen retur til København i tilfælde af vejret i Narsarsuaq er for dårligt til at lande, og da vi når frem til Nanortalik, er den stadig ikke nået frem. Vi bruger ventetiden på en hvalsafari, hvor vi også finder lidt tid til at fiske og se på store isskosser syd for fjorden.

Nanortalik betyder bjørnestedet, og især sidst på foråret kan der være gode muligheder for at se en Bjørn på isen ud for byen. Modsat hvad nogle tror, vrimler det dog ikke med bjørne i fjeldet omkring byen. Handelsstationen ved havnen blev anlagt i omkring år 1800, men i dag er det især turisme og potentialet for minedrift, der driver byen. Jeg er helt vild med det dramatiske, øde fjeld og følelsen af at være der, hvor ikke mange andre kommer. Mulighederne for eventyr og autentiske oplevelser vokser betydeligt steder som her.

Havkajak Tasermiut 3

Selv den stærkeste bliver ydmyg

Vores bagage kommer sent om aftenen, og næste morgen er vi på vandet. Det blæser lidt op allerede om formiddagen, og flere i gruppen skal lige finde sig til rette med vind, bølger og nye kajakker. De er lastet til bristepunktet, så de ligger ellers ret stabilt. Der er koldt nok til at klæde sig i dansk vinterbeklædning, og det betyder, at vi alle må være lidt ekstra opmærksomme på hinanden. Vi skal kunne hjælpe hinanden hurtigt, hvis der bliver brug for det. Så snart vi kommer i fjorden, bliver vandet fladere, og vi kan koncentrere os om at nyde sceneriet. Ingen af os har været her før. Hele turen bliver ren opdagelse.

Det er relativt simpelt at følge kysten op i fjorden, men med lange stræk uden mulighed for at gå i land skal vejr og formåen kontinuerligt evalueres. Vi ror tæt på de stejle fjeldsider, der bastant forsvinder ned i det mørke, tunge vand. Med et lavt hængende, tæt tågeskydække er vi omringet af tung natur. Her bliver selv den stærkeste ydmyg. Første lejr bliver i kontrast til den rå start i bunden af en lille sidefjord. Her er mildt og grønt, og her er også en god portion ubudne, små flyvende gæster. Knot! De venter i det knæhøje buskads for så at sætte angrebet ind direkte mod næsebor og ører, når man går rundt.

Havkajak Tasermiut 6

Efter friskbagt brød fra omniaovnen til morgenmad, og et kort besøg i den lille bygd på den anden side af fjorden, er vi fremme på den yderste spids af næsset ud for en elv. Pladsen er lidt eksponeret for vinden, men bortset fra det så er her fantastisk. Udsigten er storslået. Underlaget fladt. Vi beslutter hurtigt at blive her resten af turen og tage dagsture i stedet for at ro videre til Klosterdalen. Her er faktisk fuldstændig perfekt.

Vi besøger fåreavlerne på gården tæt på og får et indblik i den barske virkelighed, de har levet i, siden de startede midt i 1980’erne. De fortæller om, hvordan de har brug for penge til en ny lade, så de kan udvide. Om dengang Dronning Margrethe var forbi. Om børnebørnenes skolegang, om hvad fremtiden bringer, og om de engang skal overtage gården. Om hvordan Ujuaannaaraq, ’Lille Johanne’, er ved at skrive en børnebog sammen med et helt hold af fåreholdere fra andre nordiske lande. Det er fantastisk at møde overskud til det, da der er nok at se til herude – og det mildest talt er temmelig besværligt at kommunikere med en dyr, langsom internetforbindelse over satellit.

De har flere hundrede moderfår og over 1.000 dyr om sommeren, når lammene er kommet. Vi synes, det lyder af en del, men de er meget rolige omkring det. I det hele taget lader det til, at de tager det hele ret roligt. Det slår mig, hvor ofte jeg selv oplever at være langt fra så rolig over at skulle være effektiv og holde overblik. Det gør noget ved én at være i de store rammer af vild natur. Det er som om, man langsomt tvinges til at tage sig den tid, tingene tager.

Havkajak Tasermiut 8650

Skarpe tinder over indlandsisen

Dagen efter varmer solen, da vi sætter ud på fjorden, og der sænker sig den der helt særlige turstemning med stor plads til overskud og glæde. Vi ror længere ind mod isen og de verdensberømte to kilometer høje tinder ved Klosterdalen. Det er her big wall-klatrere fra hele verden søger hen for at prøve kræfter med de lodrette granitflader, der fører op til de skarpe, eksponerede tinder på Ketil og Ulamertorsuaq. Fra vandet får vi syn til toppene, og det må være helt vildt at klatre der på klippefladerne – mørke, stejle, nøgne.

Tinderne er skarpe, og indlandsisen ligger lige i baggrunden. Det ser barskt ud, men jeg har fuld forståelse for dem, som er så draget, at de bliver nødt til at prøve at komme til tops. Vi nyder turens nok bedste frokost – røget ørred-wraps og frisk kildevand – i solen. Det er et kærkomment supplement til den klassiske ost, pølse og dåsefisk. Stjernestunder som den her gør strabadserne og forberedelserne værd, og på tilbagevejen ligger brede sandstrande for foden af klipperne. I et øjeblik leder tankerne mere mod Hawaii end Grønland.

Havkajak Tasermiut 8717

En vaskeægte drømmedag

Inde i teltet vågner jeg søvnigt næste morgen med de der tunge, let hævede øjne, som man får, når man sover udendørs og har rundet de 40. Men også med den energi og spænding, som før man skal præstere til en konkurrence. Nu er det nu-følelsen. Jeg laver caffe latte med espresso og mælkeskum. Ingen tur uden mit kaffekit. Duften alene giver ro og glæde, selvom regnen prikker på oversejlet, og jeg bliver nærmest lykkeligt af at kunne give sig selv sådan en luksus her ude i vildmarken.

Vi er fire, der drager afsted mod Paradisdalen, vel vidende at der er 800 meter elv, der skal klares i en kombination af overbæring og bugsering. Belønningen er dog stor, da vi kommer op på søen: blankt turkis vand med ørreder, der ringer i overfladen, og stejle fjeldsider med krat og helt små birketræer. For enden ligger Paradisdalen med Grønlands eneste selvplantede skov.

Der skulle efter sigende være birketræer, der er flere mand høje. Disen hænger tungt over os hele vejen ind. Det bidrager til en magisk stemning og en dyb, eventyrlig følelse af at være på opdagelse, når man hele tiden skal tæt på, før landskabet åbner sig op med større og større buske og træer.

Havkajak Tasermiut 8783


Vinden tager til, netop som vi nyder frokosten på stranden ved dalen i bunden af søen, så vi nyder synet ind gennem dalen og vender næsen hjemad. Havde vi haft mere tid, ville det være spændende at udforske til fods. Det er en lang tur hjem med modvind og bølger, men der er stor forløsning og fornyet energi, da vi på få kast kroger turens største fjeldørred, lige inden vi skal bugsere tilbage ned gennem elven. En kort, intensiv fight, vi vinder med nød og næppe.

Med en flot ørred i lastrummet vader vi så rundt om store sten og buske langs bredden, til vi når fjorden igen. Det kolde vand presser det totalt gennemsvedne Undertøj under tørdragten tæt til kroppen, og jeg priser mig lykkelig for udelukkende at være klædt i uld indenunder. Kajakkerne er hæftet sammen to og to og bliver konstant presset ind til siden af strømmen, så vi må hjælpes ad med at skubbe dem hele vejen ud igen.

Det er blevet til over 25 kilometer, og de mest krævende bugseringer jeg nogensinde har lavet. Men wow for en dag! Direkte ind helt i toppen af de absolut stærkeste kajakoplevelser jeg har haft.

Havkajak Tasermiut 8802

Farvel og tak

Det er tid til at sige farvel til et af de absolut bedste steder, jeg har været på eventyr. På bådturen tilbage stopper vi til et tiltrængt bad i den varme kilde på øen Uunatoq. Det varme vand gør godt. Udsigten til isskosserne på vandet lige nedenfor er prikken over i’et. Det er vist det eneste sted i verden, man kan opleve det. Tilbage i Narsarsuaq trænger de blandede følelser, der altid sniger sig ind, når et fælles eventyr slutter, sig på. Vi har lært hinanden at kende.

Delt strabadser og rørende øjeblikke i en grad, som gør det lidt vemodigt at skulle slutte. Samtidig er der glæden ved at have gjort det og have nydt alle indtrykkene. Da aftenmørket sænker sig, danser nordlyset på smukkeste vis – først i horisonten, så tværs over himlen over os. Og med det byder vi farvel til det her store smukke, eventyrlige sted. I hvert fald for denne gang.

Jes Lindrum Brinch

Jes Lindrum Brinch

Jes’ bedste sted er en øde bugt i Sydgrønland ved udmundingen af en ørredelv nedenfor et græsgrønt fjeld med store stenblokke. Udeliv generelt er det han brænder for.

Find din næste tur her


Priser fra 6.195,-
Fællesture
Havkajak i Grønland

Havkajak i Grønland

Andre spændende artikler


Mødet med grønlænderne

Mødet med grønlænderne

I kajak rundt om Kap Farvel

I Kajak rundt om Kap Farvel

10 Skarpe til Ture Andersen

10 Skarpe til Ture Andersen

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this