Dykning i Silfra, Island

Sprækken mellem to kontinenter
Som rejsende til Island lander de fleste i hovedstaden Reykjavik, og benytter denne lille hyggelige hovedstad som udgangspunkt for ture ud i landet. Reykjavik har på grund af golfstrømmen et klima, der gør den til en temperaturmæssig varmere hovedstad end eksempelvis Oslo og Stockholm, og dette muliggør de fleste udflugter året rundt: Der er det store vandfald, Gullfoss, der leder tankerne tilbage til filmen om Brødrene Løvehjerte, hvoraf flere af filmens sekvenser faktisk blev optaget i Island. Der er Geysir, der skyder en imponerende vandstråle i vejret hver femte minut. En spruttende vandsky, der for de fleste er ganske imponerende, men min nu seksårige søn har i sin tid pointeret, at der andre steder i verden findes langt større springvand, og det er jo faktisk rigtigt. Disse to udflugtsmål udgør med god grund en del af den mest benyttede oplevelsesrute, når man skal på en dagstur ud fra Reykjavik, men derudover fører ruten også den rejsende til Thingvellir (Þingvelli).

”Som snorkeldykker i overfladen kan det sammenlignes med at flyve henover en af de utallige sprækker i Grand Canyon.”

Thingvellir kan oversættes til ’tingslette’, og det er stedet, hvor Islands Alting mødtes under åben himmel i perioden fra 930 til 1798. Den blev i 1928 erklæret for nationalpark, og i 2004 kom den på UNESCOs verdensarvsliste. Den store slette er samtidig det sted, hvor de amerikanske og europæiske kontinentalplader mødes, eller hvis det skal være helt korrekt; hvor de årligt fjerner sig to cm fra hinanden.

Verdens klareste vand
Det er samtidig i denne imponerende kulisse, at sprækken, Silfra, er lokaliseret. Vandet glider langsomt ud i søen, der ligesom området også bærer navnet Thingvellir. Vandet er i denne sprække det klareste vand i verden, og skulle der sidde en læser derude, der vil have beviser for, at det vitterligt er det klareste vand, er bedste bud at udvide livremmen i spenderbukserne og tage flyet til Reykjavik og køre derud sammen med dykkerlederen Loui og tage det i eget åsyn. Så vidt jeg ved, er ingen af de mange nysgerrige blevet skuffet.

Årsagen til at vandet i Silfra er det klareste vand i verden, skyldes dels den lave temperatur på mellem to og fire grader, men også det faktum at vandet er smeltevand, der har rejst flere år fra den nærmeste gletsjer, for til sidst at nå nærmest filtreret ud til Silfra. Sigtbarheden kan overskride 150 meter, hvilket i dykkerkredse har placeret stedet som et af de bedste dyk i verden. Men Silfra er ikke kun for dykkere. Oplevelsen er ligeså stor for dem, der ønsker at ligge i en lun tørdragt i overfladen og snorkle hen over den imponerende kulisse. Man ligger bogstavelig talt i toppen af den klippespalte, hvor kontinenterne mødes, og som snorkeldykker i overfladen kan det sammenlignes med at flyve henover en af de utallige sprækker i Grand Canyon. Det klare vand betyder, at bunden ses tydeligt, og folk med højdeskræk kan godt få et lille sug i maven, når bunden mere end 60 meter nede står klart og tydeligt frem.

Turen igennem sprækken tager omkring en halv time, og de fleste vælger - ligesom børn ved rutsjebanen - at tage turen to gange. Man starter med at dykke eller snorkle i sprækken, og lige før Silfra munder ud i den store Tingvellir sø drejes til venstre, og man befinder sig nu i en lagune, der er fem meter dyb og måler 120 meter i diameter. Man kan i denne lagune se fra den ene ende til den anden, og igen er dette et syn, der imponerer både dykkere under overfladen og dem i overfladen. Oplevelsen kræver, for dykkere, et bevis for, at man er en duelig dykker, og som snorkeldykker er det blot at dumpe i, og dette gør som nævnt Silfra til en oplevelse for alle og for hele livet.

Kort om Silfra:

- Silfra er en forkastning mellem de nordamerikanske og eurasiske tektonikplader.
- Forkastningen skaber en kløft, der udvider sig med cirka to cm om året.
- Silfras dybeste punkt er 63 meter under overfladen
- Det klare vand kommer fra Islands næststørste gletsjer, Langjökull, cirka 50 km fra Silfra.
- Vandet bruger mellem 50 og 100 år på at sive gennem den vulkanske undergrund, inden det når Silfra og søen Thingvellir.