Halvt så mange koralrev i USA

Det bliver mere og mere gråt at snorkle eller dykke ved koralrev ved Florida og Hawaii. Ny rapport fra den amerikanske regering dokumenterer for første gang, at USA har mistet op mod halvdelen af sine koralrev i de caribiske områder på bare tre år.

koraler.jpg
Skrevet af: Uffe Rasmussen
Opdateret den 27. okt 2021
Læst af: 7770

Det bliver mere og mere gråt at snorkle eller dykke ved koralrev ved Florida og Hawaii. Ny rapport fra den amerikanske regering dokumenterer for første gang, at USA har mistet op mod halvdelen af sine koralrev i de caribiske områder på bare tre år.

 

- Vi kan rent faktisk dokumentere ødelæggelserne nu, siger Jenny Waddell, medforfatter til undersøgelsen og havbiolog.

Det er den amerikanske organisation, NOAA, som har lavet rapporten, der netop er fremlagt på en konference om koralrev i Fort Lauderdale, Florida.

- Der er ingen tvivl om, at menneskelig påvirkning er den store årsag. Rapporten må tjene som nødråb til caribiske lande og amerikanske delstatsregeringer om at handle nu, siger Timothy Keeney fra NOAA.

Forurening slår ihjel 

Synderen er blandt andet den globale opvarmning, som får havenes temperaturer til at stige og dermed slår korallerne ihjel.

Kuldioxid fra den øgede luftforurening er også synderen, fordi den opsuges af havene og øger koncentrationen af syre, som får korallerne til at forvitre.

Skylden ligger også hos kloakudledning, mere bebyggelser på kysterne og overfiskeri.

En fjerdel af verdens dyrearter i verdenshavene har brug for koralrev til at leve og vokse, og næsten halvdelen af de fisk, mennesker fanger i havet, har brug for koralrev til at yngle.

- Vi mister et meget betydningsfuldt og vigtigt levested, hvis vi mister koralrevene," siger Timothy Keeney til cnn.com.

Han ser dog positive tegn på, at folk begynder at forstå revenes betydning for økonomien, blandt andet i form af indtægter fra turister, der vil se dyrelivet omkring revene.

Revene er også ramt i områder som U.S. Virgin Islands, Puerto Rico, Amerikansk Samoa og øen Guam.


 

Redaktionen anbefaler

Andre spændende artikler


På aktiv ferie i Caribien

På aktiv ferie i Caribien

9 suveræne dykkerdestinationer i Stillehavet

9 suveræne dykkerdestinationer i Stillehavet

Mexico: Grottedykning i Yucatans undervandsverden

Mexico: Grottedykning i Yucatans undervandsverden

VÆR ALTID ET SKRIDT FORAN
VÆR ALTID ET SKRIDT FORAN