Har man først stået med et topografisk kort i hænderne, og forstået hvordan de forskellige tegn og farver omsættes til verden omkring en, så har man stået med en fortælling i hænderne.
En fortælling om landskabets natur og kulturhistorie, men også en lille tanke i hovedet, der hvisker om de eventyr og ture, der potentielt venter dig i landskabet.
Kort forsøger at gengive virkeligheden på den mest intuitive vis. Giver et overblik over, hvor man kan vandre, og hvad der er interessant i området. Men ligesom vi har brugt lang tid på at lære at læse ord, kræver det læring at læse kortet. Begge dele er virkeligheden repræsenteret på papir; dog er kort lidt hurtigere at lære at bruge, og de mest basale måder at bruge et kort på er faktisk ret nemme.
Kompasset kommer ind som et redskab til at bruge kortet og rette det ind efter virkeligheden. I mange situationer er brugen af kompas ret begrænset, men der er visse situationer, hvor man kan få brug for sit kompas til at finde vej.
Hvorfor bruge kort og kompas?
Et spørgsmål, jeg rigtig tit møder både fra nybegyndere men også mere garvede vandrere, er: Hvorfor skal man dog bruge fysiske kort og kompas?
Vi har jo alle smartphones som med GPS-apps meget nøjagtigt kan vise dig, hvor du er, og alle de stier der er i området. Og til hårdere og koldere brug kan man få separate GPS-enheder, som kan det samme. Her er fire gode grunde til at bruge kort:
- Jeg har prøvet, at min telefon crasher og ikke vil tænde, men et kort løber ikke tør for strøm og går ikke så nemt i stykker. Det er simpel ‘teknologi’.
- Et kort giver bedre overblik over en sti eller et område. Det er meget større end skærmen på mobilen og giver et helt andet overblik til planlægning. Du får ikke på samme måde ”tunnelsyn”, som der er fare for med mobilen, hvor du fokuserer på et meget lille område. På kortet ser du alt. Specielt til områdevandring er det meget vigtigt – men også når du følger en specifik sti.
- Kort er meget lettere og hurtigere at bruge, specielt i dårligt vejr. Typisk går jeg med mit kort i en vandtæt kortlomme klipset på brystet, så jeg hele tiden kan holde øje med, hvor jeg er. Regner det, eller er det koldt, får mobiltelefonen problemer; oplåsning bliver sværere, og skærmen reagerer underligt, hvis den bliver våd og kold. Batteriet drænes også meget hurtigere i kulde.
- Evnen til at kunne læse kort og bruge kompas giver dig en viden om terrænet, som du ikke får fra mobilen. At kunne læse kort giver en indsigt i natur- og kulturtyper. Det gør, at man ikke ”bare” følger den sti, men mentalt er man et sted og kan se beplantningstyper, bakker, dale, kulturgenstande osv.
KORTET
Typer af kort
Når vi taler vandring, taler vi altid topografiske kort med højdekurver og forskellige andre ”topos” at navigere efter. Der er to hovedtyper kort til vandring:
- Områdekort: Et områdekort viser et bestemt område. Der er ikke fremhævet noget specifikt over andet, f.eks. en speciel sti, men kortet giver et neutralt overblik over et område med de forskellige features, som det byder på.
Denne type kort er den mest klassiske og bruges selvfølgelig meget til områdevandring. Skal man på tur i Rold Skov eller Thy Nationalpark, men ikke følge nogen specifik, afmærket sti, så er et områdekort rigtig godt til planlægning. Områdekort er tit ret store og besværlige at folde sammen, så en kortlomme er en rigtig god løsning.
Det kan også være smart at tage en fotokopi af bestemte områder hjemmefra. Nogle gange er det online også muligt at vælge det specifikke område, man ønsker kort over, vælge målestok og printe det selv. I Danmark kan man f.eks. printe kort på sdfekort.dk.
- Sti- & rutekort: Man er mange steder gået mere og mere over til at vandre efter specifikke, navngivne stier, og det er derfor naturligt, at flere og flere kort blive deciderede stikort.
Kortet er designet, så stien er centrum for kortudsnittet. Stikort er rigtig gode til at planlægge overnatning, indkøb og dagsetaper efter. De gør det rigtig nemt at følge med i dagens og turens fremskridt, da mange har kilometerangivelser – og typisk også er inddelt i etaper, efter hvor langt folk normalt går.
Målestoksforhold
Målestoksforholdet på kortet indikerer, hvor meget kortet er ”zoomet ind” i forhold til virkeligheden. Det opgives typisk i centimetermål, og til vandring er det typisk max 1:200.000 og gerne fra 1:100.000 og nedefter, man bruger.
En målestok på 1:100.000 betyder, at 1 kilometer i virkeligheden er zoomet 100.000 gange ind på kortet: så 1 kilometer (1000 m x 100 cm= 100.000 cm) i virkeligheden svarer til 1 centimeter på kortet.
Det målestoksforhold er meget vigtigt, når man bedømmer afstande og størrelser på kortet. Det er også vigtig viden i forhold til, hvor detaljeret kortet er at navigere efter. Desto lavere omregningsfaktor, jo flere detaljer kommer med, og jo nemmere er det at navigere. Omvendt mister man ved nogle af de helt små målestoksforhold en del af det overblik, som større kort giver.
Visse steder har jeg faktisk to og måske endda også tre typer kort med: et i 1:100.000 til det store overblik og generel navigering og måske et i 1:25.000 eller mindre til at finnavigere i vanskelige/farlige områder. Jeg kan også have satellitkort/billeder med, da de giver information om nogle ting, jeg ikke nødvendigvis kan få med kort som f.eks. bevoksning, krat, stiunderlag og lignende.
Kortsignaturer
Et vandrekort har typisk en signaturforklaring med år for kortdata, målestoksforhold, type af koordinater (bredde- og længdegrader, som man kan give videre som koordinater, ligesom GPS-koordinater, så andre kan finde, hvor man er på et kort) og en masse forskellige signaturer, som til dels afhænger af landskabstype.
Signaturerne er typisk logiske. Desto tykkere en sti/vej er, desto bredere er den i virkeligheden. Vand er blåt og skov grønt. Andre landskabstyper har ligeledes deres egne signaturer, som generelt er ret ens, uanset hvor i verden kortet er lavet.
Det er lidt afhængigt af, hvor man er, hvilke signaturer der er vigtigst. I Danmark er der f.eks. så mange stier de fleste steder, at man bruger stiudformning rigtig meget til at navigere efter.
Bevoksningszoner som skov, mark, vådområder osv. er også værd at holde øje med, og selvom man ikke decideret går, hvor der er markeret vand på kortet, kan man sagtens stadig se, at der kan være risiko for oversvømmelse, hvor der er markeret vandløb.
Planlægning med kort
Når du planlægger dagsture, men specielt weekend- og ugeture såvel i Danmark som f.eks. på fjeldet, så lær at bedømme vandreafstand, terræntyper, overnatningsmuligheder, muligheder for vand plus evt. for mad på længere ture. Sti-kort har typisk gjort det nemt for dig.
Der er kilometerangivelser ved siden af stien og overnatningssteder, indkøbsmuligheder osv. er tydeligt markeret. Men det kræver erfaring at vide, hvor langt man går i forskellige typer terræn.
Her har højdekurver indflydelse, men strand, om du er tæt på åer og meget andet kan også betyde, at du går langsommere, end du er vant til derhjemme.
Områdekort er lidt sværere at planlægge efter. Selvfølgelig er shelters og teltpladser i Danmark markeret på en del type kort, men afstande skal man selv måle; f.eks. med siden af kompasset, som typisk har en lineal.
