Find vej med kort og kompas

Få mest muligt ud af dine kort og dit kompas

Hvordan bruger man egentligt kort og kompas? Vi kigger her nærmere på, hvordan man får mest muligt ud af sine kort og bruger et kompas på tur.

Opdateret den 27. maj 2022

Hvordan bruger man egentligt kort og kompas? Vi kigger her nærmere på, hvordan man får mest muligt ud af sine kort og bruger et kompas på tur.

Har man først stået med et topografisk kort i hænderne, og forstået hvordan de forskellige tegn og farver omsættes til verden omkring en, så har man stået med en fortælling i hænderne.

En fortælling om landskabets natur og kulturhistorie, men også en lille tanke i hovedet, der hvisker om de eventyr og ture, der potentielt venter dig i landskabet.

Kort forsøger at gengive virkeligheden på den mest intuitive vis. Giver et overblik over, hvor man kan vandre, og hvad der er interessant i området. Men ligesom vi har brugt lang tid på at lære at læse ord, kræver det læring at læse kortet. Begge dele er virkeligheden repræsenteret på papir; dog er kort lidt hurtigere at lære at bruge, og de mest basale måder at bruge et kort på er faktisk ret nemme.

Kompasset kommer ind som et redskab til at bruge kortet og rette det ind efter virkeligheden. I mange situationer er brugen af kompas ret begrænset, men der er visse situationer, hvor man kan få brug for sit kompas til at finde vej.

Hvorfor bruge kort og kompas?
Et spørgsmål, jeg rigtig tit møder både fra nybegyndere men også mere garvede vandrere, er: Hvorfor skal man dog bruge fysiske kort og kompas?

Vi har jo alle smartphones som med GPS-apps meget nøjagtigt kan vise dig, hvor du er, og alle de stier der er i området. Og til hårdere og koldere brug kan man få separate GPS-enheder, som kan det samme. Her er fire gode grunde til at bruge kort:

Jeg har prøvet, at min telefon crasher og ikke vil tænde, men et kort løber ikke tør for strøm og går ikke så nemt i stykker. Det er simpel ‘teknologi’.
Et kort giver bedre overblik over en sti eller et område. Det er meget større end skærmen på mobilen og giver et helt andet overblik til planlægning. Du får ikke på samme måde ”tunnelsyn”, som der er fare for med mobilen, hvor du fokuserer på et meget lille område. På kortet ser du alt. Specielt til områdevandring er det meget vigtigt – men også når du følger en specifik sti.
Kort er meget lettere og hurtigere at bruge, specielt i dårligt vejr. Typisk går jeg med mit kort i en vandtæt kortlomme klipset på brystet, så jeg hele tiden kan holde øje med, hvor jeg er. Regner det, eller er det koldt, får mobiltelefonen problemer; oplåsning bliver sværere, og skærmen reagerer underligt, hvis den bliver våd og kold. Batteriet drænes også meget hurtigere i kulde.
Evnen til at kunne læse kort og bruge kompas giver dig en viden om terrænet, som du ikke får fra mobilen. At kunne læse kort giver en indsigt i natur- og kulturtyper. Det gør, at man ikke ”bare” følger den sti, men mentalt er man et sted og kan se beplantningstyper, bakker, dale, kulturgenstande osv.

KORTET

Typer af kort
Når vi taler vandring, taler vi altid topografiske kort med højdekurver og forskellige andre ”topos” at navigere efter. Der er to hovedtyper kort til vandring:

Områdekort: Et områdekort viser et bestemt område. Der er ikke fremhævet noget specifikt over andet, f.eks. en speciel sti, men kortet giver et neutralt overblik over et område med de forskellige features, som det byder på.

Denne type kort er den mest klassiske og bruges selvfølgelig meget til områdevandring. Skal man på tur i Rold Skov eller Thy Nationalpark, men ikke følge nogen specifik, afmærket sti, så er et områdekort rigtig godt til planlægning. Områdekort er tit ret store og besværlige at folde sammen, så en kortlomme er en rigtig god løsning.

Det kan også være smart at tage en fotokopi af bestemte områder hjemmefra. Nogle gange er det online også muligt at vælge det specifikke område, man ønsker kort over, vælge målestok og printe det selv. I Danmark kan man f.eks. printe kort på sdfekort.dk.
Sti- & rutekort: Man er mange steder gået mere og mere over til at vandre efter specifikke, navngivne stier, og det er derfor naturligt, at flere og flere kort blive deciderede stikort.

Kortet er designet, så stien er centrum for kortudsnittet. Stikort er rigtig gode til at planlægge overnatning, indkøb og dagsetaper efter. De gør det rigtig nemt at følge med i dagens og turens fremskridt, da mange har kilometerangivelser – og typisk også er inddelt i etaper, efter hvor langt folk normalt går.

Målestoksforhold
Målestoksforholdet på kortet indikerer, hvor meget kortet er ”zoomet ind” i forhold til virkeligheden. Det opgives typisk i centimetermål, og til vandring er det typisk max 1:200.000 og gerne fra 1:100.000 og nedefter, man bruger.

En målestok på 1:100.000 betyder, at 1 kilometer i virkeligheden er zoomet 100.000 gange ind på kortet: så 1 kilometer (1000 m x 100 cm= 100.000 cm) i virkeligheden svarer til 1 centimeter på kortet.

Det målestoksforhold er meget vigtigt, når man bedømmer afstande og størrelser på kortet. Det er også vigtig viden i forhold til, hvor detaljeret kortet er at navigere efter. Desto lavere omregningsfaktor, jo flere detaljer kommer med, og jo nemmere er det at navigere. Omvendt mister man ved nogle af de helt små målestoksforhold en del af det overblik, som større kort giver.

Visse steder har jeg faktisk to og måske endda også tre typer kort med: et i 1:100.000 til det store overblik og generel navigering og måske et i 1:25.000 eller mindre til at finnavigere i vanskelige/farlige områder. Jeg kan også have satellitkort/billeder med, da de giver information om nogle ting, jeg ikke nødvendigvis kan få med kort som f.eks. bevoksning, krat, stiunderlag og lignende.

Kortsignaturer
Et vandrekort har typisk en signaturforklaring med år for kortdata, målestoksforhold, type af koordinater (bredde- og længdegrader, som man kan give videre som koordinater, ligesom GPS-koordinater, så andre kan finde, hvor man er på et kort) og en masse forskellige signaturer, som til dels afhænger af landskabstype.

Signaturerne er typisk logiske. Desto tykkere en sti/vej er, desto bredere er den i virkeligheden. Vand er blåt og skov grønt. Andre landskabstyper har ligeledes deres egne signaturer, som generelt er ret ens, uanset hvor i verden kortet er lavet.

Det er lidt afhængigt af, hvor man er, hvilke signaturer der er vigtigst. I Danmark er der f.eks. så mange stier de fleste steder, at man bruger stiudformning rigtig meget til at navigere efter.

Bevoksningszoner som skov, mark, vådområder osv. er også værd at holde øje med, og selvom man ikke decideret går, hvor der er markeret vand på kortet, kan man sagtens stadig se, at der kan være risiko for oversvømmelse, hvor der er markeret vandløb.

Planlægning med kort
Når du planlægger dagsture, men specielt weekend- og ugeture såvel i Danmark som f.eks. på fjeldet, så lær at bedømme vandreafstand, terræntyper, overnatningsmuligheder, muligheder for vand plus evt. for mad på længere ture. Sti-kort har typisk gjort det nemt for dig.

Der er kilometerangivelser ved siden af stien og overnatningssteder, indkøbsmuligheder osv. er tydeligt markeret. Men det kræver erfaring at vide, hvor langt man går i forskellige typer terræn.

Her har højdekurver indflydelse, men strand, om du er tæt på åer og meget andet kan også betyde, at du går langsommere, end du er vant til derhjemme.

Områdekort er lidt sværere at planlægge efter. Selvfølgelig er shelters og teltpladser i Danmark markeret på en del type kort, men afstande skal man selv måle; f.eks. med siden af kompasset, som typisk har en lineal.

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Se fordele ...

Allerede eller tidligere medlem?

Log ind

Ved du ikke, hvor på kortet du er, men kan du finde et punkt i landskabet samt på kortet, som f.eks. fjeldtoppen her, kan du bruge krydspejling til at bestemme din position. Foto: Daniel Jenny / www.shutterstock.com

KOMPASSET

Hvad kan man bruge kompasset til?

I endnu højere grad end det er tilfældet med fysiske kort, så er kompasset noget, som mange i dag har svært ved at se en berettiget brug af. Man kan jo sagtens bruge kort uden kompas, og den vigtigste funktion, nordvending, kan man som udgangspunkt næsten altid foretage med lidt træning ved at bruge solen eller terrænet.

Der er dog steder, hvor det bliver noget sværere, hvis ikke umuligt. Steder uden stier og markante terrænfeatures, som f.eks. åbent fjeld, dyb skov, åben marsk eller hede.

Og hvis solen gemmer sig bag skyer, så er det langt mere besværligt, men langt fra umuligt, at bestemme retning og viden om, hvad klokken er.

Nordvending
Det mest simple og primære ting at bruge sit kompas til er at nordvende sit kort. Alle kort er lavet, så opad på kortet er nord, så vil man, at kortet og virkeligheden vender samme vej, skal kortet nordvendes, når vi kigger på det i terrænet. Det gøres helt simpelt ved, at kompasnålens røde (nord)ende peger mod toppen af kortet. Man drejer så rundt til nord i kompasset og nord på kortet er det samme.

Gå efter kompaskurs
Den mest normale at bruge sit kompas til – ud over simpel nordvending – er at gå efter en kompaskurs. Vi ved, hvor vi er på kortet, og vi ved, hvor vi skal hen – men skal vi gå gennem skov, eller over åbent fjeld, gennem et landskab, der er meget tåget eller sneet til, så kan vi ikke visuelt se, hvor vi skal hen i landskabet. Man tager nu sit kompas:

Lad en side af kompasset danne en linje på kortet, fra hvor du står, til hvor du skal hen.
Drej det roterbare kompashus, så de streger, der er i det, flugter med nord/syd-stregerne på kortet, og den røde pil i kompashuset (ikke nålen) peger opad. Nu har du en kompaskurs.
Du går efter kompaskursen ved at holde kompasset frem foran dig og dreje rundt, indtil den røde kompasnål passer med kompashusets røde nål-markering.

Brug sigtekornet på toppen af spejlet til at sigte på en tydelig genstand ude i terrænet i den kursretning, du skal. Det kan være et stort træ, en tydelig bakke eller noget andet. Den går du hen til og finder så et nyt punkt, som du sigter efter.

På den måde følger du den samme linje, som du har fundet på kortet. Du går altså i marchretningen på kompasset – ikke hvor nordpilen peger, men hvor toppen af kompasset peger, når kompasnålen og den røde nordpil i kompashuset matcher.

De to punkter, der er brugt til krydspejling, er Lilleø og huset på Dynæs. Bjerg- og bakketoppe, øer og markante bygninger er gode at lave krydspejling efter.

Krydspejling
Krydspejling er en lidt mere avanceret, og mindre brugt, teknik, som man bruger, når man ikke ved, hvor man er på kortet, men man kan finde to eller flere markante punkter på kortet og i virkeligheden. Typisk skal man op på et udkigspunkt eller lignende.

Find punkt 1 i landskabet, peg på det med sigtekornet i kompasset, og drej kompashuset indtil kompasnålen og den røde nål i huset er ensliggende.
Tag dit kort og find den terrængenstand, du har pejlet efter. Placer det øverste hjørne af kompasset på den og drej hele kompashuset til nord-/syd-stregerne flugter med nord-/syd-stregerne på kortet.
Tegn en streg på kortet ned langs kompassiden fra terrængenstanden (punkt 1 i landskabet), du har pejlet efter.
Find punkt 2 i landskabet og gentag skridt 1 og 2.
Du befinder dig cirka der på kortet, hvor de to streger krydser hinanden.

De er en god ide at bruge to punkter til krydspejling, som ikke er for tæt på hinanden ude i terrænet. Er de tæt på hinanden, får man nemlig en meget lille vinkel, og det gør pejlingen mere upræcis. Laver man mere end to pejlinger, og dermed mere end to streger på kortet, kan man endnu mere præcist bestemme, hvor på kortet man er.

På tur med kort og kompas
Hvor tit bruger jeg kompas? Et ærligt svar: ikke særlig tit.

Få steder i Danmark kalder på det, og har du erfaring med naturlig navigation, som kort omtales senere, så har du meget sjældent brug for kompas til at nordvende kortet, medmindre du løber orienteringsløb, og det skal gå meget hurtigt.

Kortet har sin helt store berettigelse til at danne overblik og planlægge. Man kigger på områdekort, eller de kort som der er i mange af Naturstyrelsens fremragende foldere, og desto bedre man er til at omsætte signaturer til at forestille sig, hvordan det er at være der, des bedre kan man planlægge og få den bedst mulige tur.

Naturlig navigation?

Hvad er nu det for noget? Kort sagt bruger man sin viden om naturen og kulturen til at hjælpe med at navigere. Et simpelt eksempel er, at du ved, at kl. 12.00 står solen i syd. Det kan du nordvende dit kort efter og få styr på verdenshjørnerne. Et andet eksempel er, at i store dele af Danmark vil kronen på enkeltstående træer pege mod øst; væk fra vest som er den typiske vindretning.

5 gode tips og tricks

Tag kopier af udsnit af dit områdekort, som du ved, at du kommer til at bruge. Det er meget nemmere at have i din bukselomme.
Lær de forskellige signaturformer at kende (de fleste er ret intuitive), da signaturforklaringen typisk ikke er synlig, når du har foldet kortet.
Lær lidt basale naturlige navigationstricks; solposition, landskabsformation forskellige steder i Danmark, vindretninger osv.
Øv dig. Tag kortet med nogle gange i hverdagen – har man større børn, er det en fantastisk familieaktivitet.
Hvis du løber og vil være bedre til kort, så prøv O-løb i din lokale klub.

LILLE ORDBOG TIL KOMPAS

Kompashus: Den del af kompasset, der kan drejes med 360 grader. Deklinationsgrader er angivet i rødt rundt i kanten. Nordpilen er rød; sydpilen er sort. Linjer bruges til at flugte med nord/syd linjer på kortet.

Kompasnål: Magnetiseret metalnål, som ”svæver” i væske i kompashuset. Den peger mod jordens magnetiske nordpol; ikke den geografiske nordpol. For at finde den geografiske nordpol, skal man bruge deklinationen for området, vi befinder os i – den står på de bedre kort, men ændrer sig lidt over tid.

Diverse streger på kompassets plastbund: Målelineal til forskellige målestoksforhold – typisk 1:25.000 plus 1:50.000 samt en centimeter-lineal.

Deklination: Det gradtal, der angiver forskellen i grader på den magnetiske og den geografiske nordpol. Den magnetiske nordpol er lidt forskudt og bevæger sig med tiden. Deklinationen står angivet på rigtige vandrekort, men tjek årstallet; specielt hvis det er langt mod nord eller syd, hvor afvigelsen er størst. I Danmark er den for tiden 0 grader ved den jyske vestkyst og 3 grader på Bornholm – så ret lille.

Spejlet: Låget i et spejlkompas indeholder et spejl, som bruges til både krydspejling og almindelig kompaskurs. Man kan også pejle med et kompas uden spejl, men spejlet gør det nemmere. Man vinkler spejlet, så man kan se lige frem i landskabet hen over spejlet, der har et lille sigtekorn på toppen. Nu kan man i spejlet se ned på kompashuset og nålen, og når man skal gå efter en kompaskurs, kan man dreje sig indtil nålen og nordpilen i kompashuset passer sammen.

Så kigger man ud i terrænet og finder en tydelig terrængenstand, den rammer, som man kan gå efter (husk at tælle skridt, så du ved, hvor langt du er nået, når du kommer hen til den). På samme måde bruger man spejlet til krydspejling. Man finder sin markante terrængenstand ude i landskabet, sigter på den og ser så i spejlet, mens man drejer kompashuset, indtil nålen og nordpilen i kompasset stemmer overens.

Andre spændende artikler

Bliv medlem af Opdag Verden for 299 kroner om året.

Bliv medlem

Ture & Kurser

Opdag Verden

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...